28. november 2008
Tanken om bopælspligt for præster er forældet, og især i storbyerne giver den ikke mening. I stedet for bør præster være til stede og tilgængelige på internettet, mener sognepræst
- Man kan ikke forestille sig en præst uden en telefon. Man skal kunne få fat på præsten. Kirkeministeriet har også tvunget os til at have en e-mailadresse. Men ingen tænker på, at vi skal være tilgængelige på internettet.
Sådan lyder det fra sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen. Han mener, at præster bør have 'netpligt' - pligt til at være til stede på internettet - i stedet for den nuværende bopælspligt, som forpligter præster til at bo i sognet.
- I byerne ser jeg ingen grund til, at præsten bor i sognet. Hvis du spørger folk i de store byer, hvilket sogn de hører til, tror jeg ikke, de ved det. Derfor synes jeg ikke, det giver mening, siger han og fortsætter:
- Derimod er der sket en teknologisk udvikling, som gør, at folk mødes på internettet. Medierne har på mange måder erstattet religionens rolle som det, der binder folk sammen. Derfor er det naturligt, at præster forpligtes til at være på de nye mødesteder.
Christian Roar Pedersen ser gerne, at internettet bliver skrevet ind som en del af nogle af præstestillingerne, ligesom der også findes særlige hospitals- og fængselspræster. Men han mener ikke, at præsterne skal til at lave deres egne hjemmesider. I stedet for skal de ind på de netsider, hvor folk allerede er.
For de yngre målgrupper kan præsterne være til stede på
Arto, som er et mødested for børn og unge. For de lidt ældre kan det eksempelvis være
Facebook. Men Christian Roar Pedersen erkender, at det ikke er nok bare at have en profil.
- Man skal gøre en aktiv indsats for at komme i kontakt med folk. Man kan eksempelvis skrive blogindlæg, som folk kan reagere på. Og hvis netsiderne tillader det, kan man tilbyde online rådgivning, siger han.
På den måde er det også muligt at få berøring med flere personer, mener Christian Roar Pedersen, som selv har fået henvendelser fra folk, der har fundet ham på nettet.
- En styrke ved internettet er, at man er anonym. Det kan gøre det lettere for folk, der ellers ikke går i kirke, at stille spørgsmål til en præst. Jeg har selv oplevet, at folk kontaktede mig omkring skyldsspørgsmål, siger sognepræsten.