Illustration: Peter M. Jensen.
-
Helle Sahl Madsen |
29. november 2008
Hos nogle mennesker har én sanseoplevelse indflydelse på en anden, så ord og musik fremkalder farver på nethinden. Det kaldes synæstesi
Tirsdag er gul, Hjørring er mørkegrøn, navnet Jakob er blåt, og en høj tone på en violin svinger i bordeaux nuancer. Hvis ovenstående udsagn er det rene volapyk, lider De efter al sandsynlighed ikke af synæstesi.
Synæstesi er græsk og betyder ”samsansning”. Det er kendetegnet ved, at én sanseoplevelse har indflydelse på en anden, og kaldes af nogle for en gave, mens andre ser det som en sygdom,
Den 63-årige tidligere folkeskolelærer Astrid Fristoft Wandel fra Gedved er en af dem, hvis liv er mere ”farvestrålende” end andres. Så langt hun kan huske tilbage, har hun set alle bogstaver, ord og tal i farver.
– Astrid er rødt, et sekstal er rødbrunt, og Hillerød er blå, forklarer hun.
Hun blev som 10-årig bevidst om, at hun ser verden lidt anderledes end de fleste andre, da hendes bror, der var lærerstuderende, i forbindelse med et psykologi-forløb stødte ind i fænomenet synæstesi. Hvor de fleste mennesker ser almindelige sorte bogstaver, så lillesøsteren altså bogstaver i alle regnbuens farver. Synæstesi præger hver dag hendes liv, og indimellem giver de mange farver hende problemer.
– Jeg kan have svært ved at skelne nogle navne, fordi de har samme farve. Det gælder for eksempel Hillerød og Helsingør, som begge er blå, og derfor kommer jeg til at blande dem sammen, siger hun.
I forbindelse med at lære fremmedsprog har synæstesien også voldt besvær.
– Det gav mig problemer at få styr på nominativ og dativ i tysk, fordi farverne ikke passede sammen på den rigtige måde. Hvis et ord var lysegrønt, syntes jeg, at det skulle knyttes til nominativ, der er lysegrøn, i stedet for til dativ, som er mørkegrøn, siger hun.
Astrid Fristoft Wandel ser også farver, når hun hører musik. Farvernuancerne skifter, alt efter om tonerne er høje eller dybe.
– Men gør alle mennesker ikke det? spørger hun.
Hun er dog først og fremmest glad for sine evner, som også kan være en hjælp, for eksempel når hun skal huske telefonnumre, fordi hun kan ordne tallene efter farve i sin hjerne.
Ifølge lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Thomas Nielsen er der en helt naturlig forklaring på synæstesi.
– Det er nerveforbindelser, der kobler de forskellige sanseindtryk sammen, og nogle steder i hjernen er der en tæt forbindelse mellem sansecentrene, så synæstesi skabes ved en slags ”overløb” mellem sansecentrene, forklarer han.
Synæstesi forekommer tre-fire gange så hyppigt hos kvinder, som hos mænd, men ingen ved med sikkerhed, hvor mange synæstetikere, der findes.
Thomas Nielsen mener dog, at det er ret få mennesker, der har stærke synæstesier. Derimod har mange synæstesi i en mild grad.
Ofte mødes synæstetikeres oplevelser med himmelvendte øjne og skepsis, men det er der ingen grund til.
– Der er lavet undersøgelser af synæstetikere, der med års mellemrum har skullet fortælle om deres oplevelser, og så har der været overensstemmelse mellem oplevelserne, forklarer Thomas Nielsen. Det vil sige, at hvis navnet Samuel for en synæstetiker én gang har været brunt, vil det altid være brunt.
Astrid Fristofte Wandel har aldrig mødt skepsis, når hun har fortalt om sine evner.
– De fleste synes, at det er interessant at høre om. Mine børn synes dog indimellem, at deres mor er småskør. Men det har vist ikke noget med synæstesien at gøre, siger hun.
madsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad