Mediekrigen raser fortsat mellem Georgien og Rusland

Parallelt med augustkrigen rasede en mediekrig mellem Rusland og Georgien. Det gør den stadig, og den bliver dirigeret af pr-bureauer hyret af regeringerne i Tbilisi og Moskva. Slaget står om den internationale opinion.

Mens den væbnede konflikt stadigt var i gang, førte begge stridende parter en aggressiv linje i medierne og bombarderede journalister med tusindvis af e-mail og telefonopkald. Direktøren for pr-bureauet Aspect i Bruxelles, hyret til at rådgive den georgiske regering, fortæller BBC, at han på et tidspunkt førte mellem 200 og 300 telefonsamtaler om dagen. Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili, kunne ses på samtlige internationale tv-kanaler på flydende engelsk på alle tidspunkter af døgnet. I Moskva fik den internationale presse i samme periode en hidtil uset adgang til engelsktalende, højtplacerede kilder i regeringen.

Begge lande censurerede samtidig gennem blokade af internetsider adgangen for deres egne borgere til informationer udsendt af modparten.

I begyndelsen af krigen så det ud til, at Georgien kom bedst fra start. Amerikanske og europæiske ledere fordømte Rusland i hårde vendinger og strømmede til Tbilisi for at stille op foran rullende kameraer sammen med den georgiske præsident. Snart havde Georgien et tilsagn om støtte til fremtidigt NATO-medlemskab fra selv de hidtil skeptiske lande.

Siden der blev stille på den militære front, er denne umiddelbare sejr i mediekrigen imidlertid begyndt at skride for Georgien. En BBC-journalist afslørede efter krigen, at Georgien havde bombarderet civile områder, og stadig flere vestlige medier har siden hen citeret kilder for, at krigen blev indledt af Georgien.