Advent markerer det kirkelige nytår, men det er også tiden inden jul. En vente- og forberedelsestid, inden Jesusbarnet skal fødes
Lys, glæde og varme hører sammen med adventstiden. For vel er det koldt og ofte mørkt udenfor, når det i Danmark bliver advent. Men i kirken er det en ny tid og et optimistisk budskab, der lyder i prædikener og salmer.
Advent kommer oprindeligt fra det latinske adventus domini og betyder ”at afvente Herrens komme” – altså at vente på, at juleglæden skal fødes til jorden i form af det lille Jesusbarn. Adventstiden dækker over de fire sidste søndage inden Jesu fødsel natten til 1. juledag den 25. december. Det vil sige, at adventstiden starter i slutningen af november eller starten af december med første søndag i advent, der samtidig også er kirkeligt nytår.
I den anden ende af adventstiden betyder det, at det sagtens kan være 4. søndag i advent på selveste juleaften, hvis den 24. december er en søndag. De fleste menigheder istemmer på den første søndag i advent ”Vær Velkommen, Herrens År”, men ikke i den samme version, som man synger klokken 24 nytårsaften. Salmen findes nemlig i to versioner. Den første fra 1556 handler om kirkeåret og passer bedst til advent; den anden er Grundtvigs gendigtning fra 1849.
kirke @kristeligt-dagblad.dk