Hvem har skylden for krigen i Georgien?

Var det Rusland, eller var det Georgien, der indledte lynkrigen mellem de to lande i august?

Mere end tre måneder efter en våbenhvile mellem de stridende parter, er konflikten stadig uløst og spørgsmålet om skyld ubesvaret. De to lande hævder begge at have sandheden på deres side.

Fra russisk side lyder hovedpåstanden, at de russiske styrkers massive fremmarch var et forsøg på at forhindre Georgien i at generobre udbryderregionen Sydossetien og beskytte de ossetere i området omkring den sydossetiske hovedby, Tskhinvali, som var blevet russiske statsborgere, fra folkedrab.

Omvendt hævder Georgien, at det ikke havde andre valg end at gå i krig, da Rusland i årevis havde trænet separatisterne og forsynet dem med våben, optrappet konflikten især i månederne op til krigens udbrud og intensivt bombet georgiske landsbyer og andre ikke-militære mål. Georgien siger, at man først sendte soldater og kampvogne af sted, da bombardementerne havde stået på i flere dage, og en massiv russisk landstyrke gik igennem Roki-tunnelen mellem Nord- og Sydossetien.

Det internationale samfund har først og fremmest forholdt sig til konsekvensen af lynkrigen. Men meget står stadig hen i det uvisse. Hvis provokation var den afgørende? Hvem affyrede de skæbnesvangre første skud? Hvad gik der forud for den 8. – eller var det i virkeligheden den 7. – august?

NATO’s parlamentariske forsamling vedtog for en uge siden en resolution om den omstridte konflikt, hvori organisationen beklager Ruslands ”uforholdsmæssige brug af militær magt” og ”krænkelsen af Georgiens territoriale integritet”, som Rusland ellers selv havde stemt for i en FN’s sikkerhedsresolution så sent som i april i år. Dog er fakta omkring krigens udbrud ikke blevet slået fast af nogen objektive kilder, erkender NATO. Af samme grund er NATO tilfreds med, at EU, som også har sendt over 200 civile observatører til Georgien, har nedsat en uafhængig kommission, som skal undersøge og kortlægge krigens forløb og besvare skyldspørgsmålet.