– Så går vi i gang med "Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale", eller et andet passende vers, for så undgår vi selv at skulle skabe billeder.

Ulla Morre Bidstrup, der er sognepræst i Thorsager-Bregnet ved Århus, mener, at den teologiske forlegenhed omkring kristendommens evighedshåb kan være forklaringen på, at der først nu udkommer en bog med en samling af en række præsters begravelsestaler suppleret med en grundig gennemgang af de teologiske aspekter omkring begravelsestalen og refleksioner over praksis.

Bogen, "I skal leve – nitten begravelsestaler og et efterord", er udkommet på Aros Forlag. Ulla Morre Bidstrup fastslår, at der i dag som aldrig før er brug for sådan en udgivelse.

– Det er der, fordi danskerne i dag i stadig stigende grad går lejlighedsvis i kirke, til barnedåb, konfirmation, bryllupper, begravelser, altså når der er en anledning til det. Derfor er det helt afgørende, at der bliver forkyndt kristendom ved de lejligheder, og det er samtidig en forkyndelsesmæssig stor opgave, fordi der ved disse lejligheder skal tales til så mange forskellige mennesker.

De tre redaktører – foruden Ulla Morre Bidstrup er det sognepræsterne Peter Nejsum og Ulla Salicath – har valgt bogens 19 begravelsestaler ud af 140. I udvælgelsen har de forsøgt at få repræsenteret taler ved forskellige typer dødsfald, selvmord, et spædbarns begravelse og så videre, men flest ved begravelse af gamle mennesker, der er døde mæt af dage. Et andet kriterium har været at få begravelsestaler med fra såvel det lille landsogn, hvor alle kender hinanden, som fra det mere anonyme storbysogn.

Bortset fra forlegenheden omkring det evige liv, mener Ulla Morre Bidstrup, at begravelsestalernes kvalitet generelt er meget bedre end ved vielsestalerne.

– Det fantastiske ved begravelsestalen er jo, at det teologiske indhold på en måde giver sig selv, fordi det er påskens evangelium, opstandelseshåbet, der skal forkyndes.

Bogens titel er hentet fra Jesu afskedstale til sine disciple.

– Mange tænker måske på begravelsestaler som noget forfærdelig trist noget, men opgaven er jo tværtimod at oplive. Derfor har vi gerne villet lægge vægt på, at i en god begravelsestale må budskabet til de efterladte netop være, at "I skal leve". Det er pointen.

I begravelsestalen skal vi også mindes vores liv med den døde for at kunne tage en ordentlig afsked. Tidligere har man hos præster kunnet møde den opfattelse, at der ikke skulle fortælles livshistorie i en begravelsestale, men kun forkyndes evangelium, men i dag er der større og større enighed om, at det personlige også skal med, siger Ulla Morre Bidstrup.

– Desuden indbyder "vita-delen", hvor man fortæller om den afdøde, til, at de efterladte fortæller videre på historien, og hvilke værdier fra den afdøde, som de kan føre med sig videre i deres liv, og er derfor noget, der samtidig peger fremad. I det menneskeliv, der nu er slut, har der været nogle værdier eller opgaver, som har været afgørende, og som de efterladte kunne bære videre som en måde, hvorpå den døde levede videre hos dem.

Det er det ideale, men præster oplever også begravelser, hvor den afdøde efterlader sig skam, skyld og vrede hos de efterladte.

– Måske kan man ikke få de pårørende til at forsone sig med det menneske, der ligger i kisten, men opgaven kunne så være at få de pårørende til at forsone sig med, at sådan er vort menneskeliv altså, mener Ulla Morre Bidstrup. Til det menneskeliv, Gud har givet os, hører skuffelser og svigt i forhold til hinanden, og det er det menneskeliv, vi nu skal ud af kirken og leve videre – med den erfaring, som det menneske, vi nu har taget afsked med, har givet os.

Og til sidst det allervigtigste krav til en god kristen begravelsestale, ifølge Ulla Morre Bidstrup: ordene om det evige liv. At døden ikke er punktum.

– Vi skal selvfølgelig helst ikke ende i en lige så håndfast forkyndelse af evigheden som den, P. G. Lindhardt gjorde op med. Det handler derimod om at turde arbejde med nogle virksomme og dynamiske billeder, som udtrykker den kraft, Gud er, også i det evige liv, hvor "stolen er sat frem", som Grundtvig siger det.

steens@kristeligt-dagblad.dk

"I skal leve

– nitten begravelsestaler og et efterord". Redaktører: sognepræsterne Ulla Morre Bidstrup, Ulla Bjerregård Salicath og Peter Nejsum. Aros forlag, 128 sider, 198 kroner.

FaktaDen sidste rejse

**Vi skal alle dø, men vi kommer herfra på meget forskellig vis. Nogle dør omgivet af deres nærmeste familie. Andre dør alene. Nogle bliver sunget ud, andre bæres bort i stilhed. Nogle bliver begravet, andre brændt. Nogle får sat en sten, andre vil helst glemmes. Kristeligt Dagblad bringer i den kommende tid en serie om den sidste rejse.

Alle artikler i serien kan læses på

kristeligt-dagblad.dk