Frisøndag eller forbrugssøndag i Frankrig?

”Princippet om søndagsfri blev vedtaget for at favorisere familiernes og fællesskabets interesser. Dette princip skifter man ud med en merkantil og forbrugsfikseret definition af den individuelle frihed. Rent bortset fra at en familie ikke får flere penge at købe for, bare fordi den kan gøre det om søndagen,” hedder det på hjemmesiden.

Også Frankrigs katolske kirke er imod.

– For vi kristne er søndagen den dagen, hvor vi mindes genopstandelsen. Og hvordan skal man kunne styrke familiens strukturerende rolle i samfundet, hvis de voksne skal arbejde, spurgte den franske bispekonferences leder, André Vingt-Trois ved Bispekonferencens årlige samling i Lourdes for nylig.

Den franske fagbevægelse tvivler på løfterne om, at det skal være frivilligt at arbejde om søndagen, og at loven vil garantere højere timeløn. Og sammenslutningen af små og mellemstore virksomheder, CGPME, frygter at de småhandlende vil miste omsætning til indkøbscentrene.

Kritikken deles langt ind i regeringspartiet UMP’s egne rækker. ” Fingrene væk fra min søndag ”, lyder det for eksempel fra 50 parlamentsmedlemmer fra UMP i dagbladet Le Figaro.

– Omsætningen og dermed arbejdspladserne vil bare flytte fra resten af ugen til søndagen. Hvis mennesket kun er forbruger, så lad os endelig åbne butikkerne på vid gab om sødagen. Er det også et socialt væsen, bør vi måske sørge for, at en dag om ugen helliges omgangen med andre. Det handler om at bevare familielivet, skriver de.

Et initiativ som får en kold skulder af parlamentarikernes grupeformand, Jean-François Copé.

– Lovforslaget vil blive sat på dagsordenen under alle omstændigheder, siger han til nyhedsbureauet AFP.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk