Stor lokal enighed om, at kirkesalen er nødvendig, men også vemodig skepsis hos nogle af sognets gamle
Jesus og Peter var søndag formiddag noget alene i stormen på Genesaret Sø. De figurerer på altertavlen i Løsnings gamle middelalderkirke, og den stod rungende tom. En noget uvant situation for en kirke i et af de sogne i Danmark, hvor kirkegangen er allerstørst. Men kun 100 meter derfra lød ekkoet af lovsang fra Løsnings nye ”katedral”, den nye kirkesal, der med plads til 500 er stor som en industrihal.
– Det skal da nok blive helt godt, mener Ruth Rasmussen og Ragnhild Laursen, henholdsvis 81 og 85 år, på vej ind til indvielsesgudstjenesten i salen. Det er jo lidt anderledes, når vi nu har været vant til den gamle kirke derovre. Det skal vi lige vænne os til
– Men den er da helt pæn, i hvert fald pænere indefra end udefra, tilføjer de to kirkegængere anerkendende, inden de sikrer sig plads på et par af de velpolstrede stole.
Der er lokal enighed om, at den nye kirkesal er nødvendig for at samle hele menigheden. I den gamle kirke har man i mange år lidt af pladsmangel. Menighedsrådsformand Svend Erik Pedersen har samtidig forståelse for den vemodige skepsis hos nogle af sognets gamle kirkegængere
– Men den gamle kirke vil også fremover blive brugt. Den kommer bare på nedsat arbejdstid, siger han.
Kirkesalen, der primært skal bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, blev indviet af domprovst Kim Eriksen, Haderslev, og der var stuvende fuldt. Alle klapstole var taget i brug i våbenhus og den glasgang, med hvilken den nye bygning er forbundet til sognegården.
Sognepræst Henrik Højlund understregede i sin prædiken ønsket om, at forkyndelsen og menigheden hele tiden må være ”Jesus-fokuseret”. Han havde næsten ikke sovet natten før af bare glæde over den nye kirkesal:
– Og den forpligter. Det store arbejde ligger foran os, sagde han.
steens@kristeligt-dagblad.dk