Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Præst overrækker klima-manifestet til Obama til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst overrækker klima-manifestet til Obama

Kommenter Hold mig opdateret

Underskriverne af Uppsala-manifestet kommer til at arbejde hårdt for at føre alle de gode visioner ud i livet. Den amerikanske præst Sally Bingham lover at holde Det Hvide Hus orienteret

Præster, rabbinere og imamer er ofte dygtige talere. Om de også er dygtige til det mere praktiske fodarbejde, vil vise sig, når underskriverne af Uppsala-manifestet skal forsøge at påvirke både deres regeringer og deres menigheder til at deltage aktivt i kampen for et bedre klima. I flere trossamfund verden over er det dog allerede lykkedes at motivere kirker og menigheder til at gøre en indsats for miljøet.

En af de store ildsjæle på området er Sally Bingham, kristen præst fra USA og leder af et tværreligiøst program, som oversat fra engelsk får titlen ”Regenereringsprojektet – Tværreligiøs Energi- og Lyskampagne” Kampagnen fokuserer på sammenhængen mellem økologi og tro. I øjeblikket er Bingham og hendes folk i gang med at mobilisere en national religiøs kampagne for at modvirke den globale opvarmning. Programmet kører nu i 29 stater i USA, og både kristne, jøder og buddhister deltager.

– Det er sjovt at opleve, hvordan religiøse ledere, der ofte er imod hinanden, pludselig bliver enige og kan samarbejde, fortæller Sally Bingham.

En del af hendes kampage handler om, hvor cool man er som menighed. På hjemmesiden coolcongregations.com konkurrerer de amerikanske menigheder om at have det mindste energiforbrug. De, der sparer mest, kan vinde penge.

Annonce
– I begyndelsen kunne man kun motivere med de økonomiske gevinster, der er forbundet med at spare på strømmen. Det var den eneste måde at gøre det på, men jeg oplever, at attituden ændrer sig nu. Menighederne begynder at tænke klima i et større perspektiv, vurderer den amerikanske præst og fortsætter:

– Trossamfund overalt i USA begynder at tage initiativ. Jeg vil sige, at den religiøse stemme i USA erstatter stemmerne fra miljøorganisationerne, hvad klimaet angår. Og politikerne lytter, når trossamfundene taler. Det vækker opsigt, når ledere af forskellige trossamfund tropper op i Det Hvide Hus i præstekjoler, kalotter og kåber, siger hun.

Netop angående Det Hvide Hus lover Sally Bingham at tage et stort ansvar.

– I løbet af de første 100 dage af hans regeringstid tager vi Uppsala-manifestet med til præsident Obama. Det er vigtigt, at han får beskeden fra de tværreligiøse samfund så hurtigt som muligt, så han ved, hvad det er, vi ønsker i forhold til klimatopmødet i København i 2009. Samtidig er det vigtigt, at vi viser ham vores støtte, for selvom han er valgt til præsident, er der stadig mange med modstridende interesser, som vil forsøge at modarbejde ham, siger Sally Bingham.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock