Henrik Brun |
2. december 2008
Indien og Pakistan må neddrosle spænding efter Mumbai
Det er ikke nemt at være Indiens premierminister Manmohan Singh i disse dage i kølvandet på de dødelige terrorangreb i Mumbai, landets finanshovedstad. Midt i de folkelige demonstrationer over det indiske sikkerhedsapparats dårlige tilstand – og en opklaring af angrebet, der ifølge indiske efterretninger peger i retning af ”elementer i Pakistan” – skal Singh finde et passende svar på angrebet, som flere kalder for Indiens 11. september.
Selvom det er belejligt for regeringen, at bagmændene ifølge inderne selv ikke skal findes inden for landets egne grænser – hvorfor forfejlet indenrigspolitik ikke kan angives som årsagen – så er der også problemer i, at det er det pakistanske spor, der følges. For med et valg lige om hjørnet, til foråret, vil vælgerne være fristede til at straffe Singh og Kongrespartiet og ryge i favnen på det hindunationalistiske BJP, hvis ikke regeringen kommer med et tilpas hårdt svar. Omvendt vil en overreaktion blive endog meget dårligt modtaget i det internationale samfund.
Netop omverdenen er i stigende grad nervøs for, at de to atommagter vil komme på krigens rand. USA’s udenrigsminister Condoleezza Rice er angiveligt i kontakt med både Singh og Pakistans premierminister Asif Ali Zardari flere gange om dagen. Sagen er nemlig, at spændingerne kommer på det værst tænkelig tidspunkt, fordi den nye, civile pakistanske regering rent faktisk var på fredskurs med Indien og også er gået mere aktivt ind i kampen mod al-Qaeda og Taleban i de såkaldte stammeområder i Pakistan op mod grænsen til Afghanistan.
Den pakistanske regering har haft travlt med at fastslå, at den intet ansvar har for Mumbai-angrebene, og at den selv bekæmper militante med alle midler.
De militante jihadister er nemlig pressede, og de har – hvis det er dem, der står bag – ramt et perfekt tidspunkt med angrebet i Mumbai. Der er dog også andre kræfter i Pakistan, som kunne have interesse i en krise med Indien, nemlig dele af militæret, som er imod alliancen med USA i krigen mod terror. En sådan krise ville føre til, at landet fik en undskyldning for at forlade den upopulære anti-terror-krig, hvor pakistanske soldater skyder på pakistanere i bjergene, og i stedet sende soldater mod grænsen til Indien.
Der er meget på spil, og inderne må ikke give de radikale i Pakistan den sejr ved at overreagere. Omvendt må Pakistan vise, at det fortsat tager anti-terror-kampen alvorligt, så inderne beroliges. For at de to ting kan lykkes, er der behov for besindighed i regeringskontorerne i både New Delhi og Islamabad i disse afgørende dage. brun
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad