3. december 2008
Hvis de tragiske begivenheder i Mumbai fører til en dæmonisering af Indiens muslimer, vil terroristerne have vundet, skriver tidligere vicegeneral-sekretær i FN Shashi Tharoor
TERRORISTERNE, som trak deres tasker med våben op ad bolværkets trin for at påbegynde deres angreb på Taj Mahal Hotel i Mumbai, vidste – ligesom også deres medsammensvorne et dusin andre steder i byen – præcis, hvad de gjorde.
Deres angreb var rettet mod Indiens økonomiske nervecenter og handelshovedstad; symbolet på landets energiske fremdrift ind i det 21. århundrede.
De slog til mod symbolerne på den fremgang, som gjorde den indiske model så tiltrækkende for den globaliserede verden: luksushoteller, en smart café, et lejlighedskompleks benyttet af udlændinge. Terroristerne forsøgte også at splitte det indiske samfund ved at hævde, at deres handling var en reaktion på de indiske muslimers virkelige og påståede klagemål. Og ved at fokusere særligt på briter, amerikanere og israelere demonstrerede de, at deres udgave af islamistisk fanatisme er mindre forankret i den rene tros absolutisme end i hadets geopolitik.
INDERE HAR LÆRT at udholde de usigelige rædsler fra terroristisk vold, lige siden ondsindede mænd i Pakistan nåede frem til, at det var billigere og mere effektivt at få Indien til at forbløde end at forsøge at slå landet i en konventionel krig. Angreb efter angreb har vist sig at være finansieret, udstyret og ledet fra den anden side af grænsen. Senest selvmordsbombningen af den indiske ambassade i Kabul, som den amerikanske efterretningstjeneste offentligt har sporet til ISI, Islamabads frygtede afdeling for særlige militære operationer.
Det latterlige forsøg på at tage ”æren” for Mumbai-drabene i Deccan Mujahedeens navn bekræfter blot, at uanset hvor morderne var fra, var det ikke fra Deccan-plateauet. Deccan ligger inde i landet i forhold til Mumbai; man behøver ikke sejle over Det Arabiske Hav for at nå til Mumbai. Med sin omhyggelige planlægning, sofistikerede koordinering og militære præcision såvel som sit valg af mål bar angrebet på Mumbai ingen tegn på det, dens ophavsmænd forsøgte at få det til at ligne; et spontant udbrud af vrede, unge indiske muslimer. Denne rædsel kan umuligt være hjemmelavet.
Den islamistiske ekstremisme, næret af rækken af militærherskere i Pakistan, hjemsøger nu landets velmenende, men beklageligt svage, valgte civilregering. Bombningen af Islamabads Marriott Hotel beviste, at Frankensteins monster er fuldstændig ude af den pakistanske regerings kontrol. Den krigeriskhed, som engang blev sponseret af dens forgængere, truer nu med at forhindre Pakistans spirende demokrati og forsøger at opsluge Indien i flammerne. Der har aldrig været et bedre argument for beslutsom og samlet handling hos regeringerne i både Indien og Pakistan for at uddrive kræften i deres midte.
SPØRGSMÅLENE ER uundgåeligt begyndt at blive stillet: ”Er det hele ovre nu for Indien? Kan landet nogen sinde komme sig over dette?”
Selvfølgelig er svarene både nej og ja, men udefrakommende kan ikke fortænkes i at stille eksistentielle spørgsmål om et land, som for så kort tid siden så ud til at være flyveklar. Indien kan godt komme sig over de fysiske angreb på landet. Det er et land med stor modstandskraft, som igennem årtusinders trængsler har lært at håndtere tragedie. Inden et døgn var gået efter et tidligere islamistisk angreb på Mumbai, bombningen af byens børs i 1993, var byens finansfolk i gang igen. De havde glemt alt om deres udbrændte computere og gjorde tingene, som de plejede at gøre det, før teknologien ændrede deres handelsformer. Bomber og kugler alene kan ikke ødelægge Indien, for inderne vil finde vej gennem ruinerne og fortsætte, som de har gjort det op gennem historien.
Men hvad der godt kan ødelægge Indien er en forandret indstilling hos landets folk – væk fra den pluralisme og sameksistens, som har været vores største styrke. Premierministerens opfordring til besindighed og selvbeherskelse oven på denne morderiske hærgen er helt essentiel. Hvis disse tragiske begivenheder fører til en dæmonisering af Indiens muslimer, vil terroristerne have vundet.
udland@kristeligt-dagblad.dkShashi Tharoor var vicegeneralsekretær for FN under Kofi Annan samt Indiens kandidat til stillingen som generalsekretær efter Annan.
© 2008 GLOBAL VIEWPOINT
Oversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad