Fra Strindberg til Läckberg

Da det moderne gennembrud i litteraturen ramte de nordiske lande omkring 1870, betød det ikke så meget, at August Strindberg var svensker, Henrik Ibsen var nordmand og Georg Brandes dansker. Alle tilhørte en nordisk fælleskultur. Ibsens værker udkom hos Gyldendal i København. Og de tre litterære giganter færdedes frit over grænserne.

Sådan beskriver Hans Hertel, professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, den tætte kulturelle forbindelse, der engang var mellem de nordiske lande.

– Norden blev opfattet som én stor familie, og sprogene lå så tæt, at man uproblematisk forstod hinanden. I dag vælger unge danskere og svenskere ofte at kommunikere med hinanden på engelsk, siger han.

Ifølge Hans Hertel var fællesskabet intakt frem til Anden Verdenskrig, hvor det endda blev styrket, blandt andet når danskerne satte sig ved radioen for at hører nyheder fra det svenske nyhedsbureau TT.

– Siden voksede afstanden. Da Nordisk Råds Litteraturpris blev indstiftet i 1962, var det et forsøg på at rekonstruere det fællesskab, som var ved at gå tabt, fortæller Hans Hertel.

Men selvom den sproglige afstand vokser, er der fortsat en ivrig litterær trafik over Øresund.

En af de svenske forfattere, der i nyere tid har været med til at knytte forbindelser mellem de to broderlande, er Per Olov Enquist. Han har været dansk gift, har boet i Danmark og har skrevet flere værker med direkte tilknytning til Danmark, for eksempel teaterstykket ”Fra regnormenes liv” om H.C. Andersen og romanen ”Livlægens besøg” om kong Christian VII og Struensee.

Hvis Hans Hertel skal pege på tre svenske forfattere, som er vigtige for dansk litteratur, falder valget på Strindberg, Enquist og nobelpristageren Selma Lagerlöf. Da et af sidstnævntes hovedværker, ”Jerusalem”, i 1996 blev filmatiseret, var det i øvrigt med danske Bille August som instruktør.

De absolutte bestsellernavne i vore dage er imidlertid hverken Strindberg, Enquist eller Lagerlöf, men derimod Camilla Läckberg, Liza Marklund og Stieg Larsson, der alle er kendt for kriminalromaner.

Måske ikke ligefrem forfattere, som svenskerne ville indstille til deres egen nobelpris, men bevis på, at svensk litteratur fortsat har et stort dansk publikum.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk