Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Astrid Lindgren er gudmor til mange danske børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astrid Lindgren er gudmor til mange danske børn

Et stigende antal danske børn får deres navn på grund af forældrenes inspiration fra Astrid Lindgrens univers. For eksempel er der 24 danske børn, som bærer navnet Pippi. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Ifølge navneforsker er svensk børnelitteratur medvirkende til, at mange af tidens modenavne er kommet hertil via vores naboland mod øst

Det er i disse år svært at få øje på tysk- og franskklingende navne, der nyder stor popularitet blandt danske forældre. Til gengæld er vort svenske broderfolk en stor inspirationskilde, når de nyfødte skal have navne.

I hvert fald optræder svenskklingende navne som Maja, Frida, Astrid og Silje på listen over de populæreste pigenavne i 2007, og Nicklas og Lasse er blandt de populæreste navne til drenge netop nu.

Dertil kommer, at nogle navne måske ikke ligefrem har svensk oprindelse, men er kommet til os fra Sverige, påpeger navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet.

– Når Albin og Linus i den senere tid er dukket op herhjemme, er inspirationen svensk, og Emils og Ronjas popularitet skyldes jo Astrid Lindgren, konstaterer han.

Annonce
Danmarks Statistik kan bekræfte, at den legendariske svenske børnebogsforfatter stadig – og i stigende grad – fungerer som litterær gudmor til en masse danske nyfødte.

Fra 2007 til 2008 er det samlede antal Annika’er i Danmark således steget fra 2570 til 2651, altså med 81 nyfødte. Ronja er steget med 55 nyfødte, fra 551 til 606, på ét år. Og selv et så specielt navn som Pippi er det seneste år givet til tre danske børn, hvilket bringer det samlede antal op på 24 danske Pippi’er.

I langt større omfang vrimler det med små Emil’er i de danske børneværelser. I 2007 var der i alt 15.312 danske Emil’er, men siden er 739 flere kommet til. Dette navn har ganske vist græsk-latinsk oprindelse og betyder venlig, men der er næppe tvivl om, at det er Lindgrens smålandske skarnsknægt, der har inspireret de fleste.

Ifølge Michael Lerche Nielsen har der i flere omgange været nordiske bølger blandt fornavne som modpol til de navne, vi modtager fra engelsk.

– Men nogle af disse formodet gamle nordiske navne har i virkeligheden været nye. For eksempel var der i vikingetiden ingen i Norden, der formastede sig til at give deres børn gudenavne som Freja og Thor, men det har moderne forældre ingen problemer med, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​