Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Glem krisen og tænk dig om til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glem krisen og tænk dig om

Kommenter Hold mig opdateret

Kirkens adventsbudskab er svaret på finanskrisen

Mens finanskrisen langsomt udvikler sig til økonomisk tilbagegang, og politikere opfordrer til forbrug for at holde liv i de økonomiske hjul, skal der stilfærdigt gøres opmærksom på, at kirkens adventstid er en særlig opmuntring i krisen. Den stemmer dårligt overens med forretningernes umættelige tørst efter flere kunder og det gaveræs, der har gjort julen til erhvervslivets store fest. Men netop derfor er advent et godt modsvar til de værdier, der ellers hyldes i denne tid.

Adventus betyder komme, og det er adventus Domini, Herrens komme, vi venter på: Jesu fødsel julenat, men også hans genkomst. Den anglikanske kirke i Storbri-tannien lancerede i sidste uge en internet-kampagne, der gør opmærksom på adventstidens egentlige indhold, fordi den er ved at blive glemt. Med en særlig test kan man få dokumenteret sin egen utålmodighed, og en julekalender rummer kloge sentenser om at skrue ned for grådigheden og op for eftertænksomheden.

Tiden frem til jul er en særlig ventetid, og i kristen forstand er advent en forventningens og håbets tid, og derfor også en tid, hvor man må sagtne farten for at få plads til tænke sig om. Det er her, at opfordringen til at overveje eksistensens store spørgsmål og troens betydning har lydt i den kirkelige tradition. Lever vi vores liv rigtigt? Har vi de rigtige værdier?

Det er ikke kun en kristen, men en almen religiøs erfaring, at den, der vil gøre de store livsspørgsmål tydelige for sig selv, må søge stilheden og friheden fra alt det, der distraherer. Af samme grund har adventstiden også altid været en fastetid.

Annonce
Sloganet i en reklamekampagne for et internationalt kreditkort lød for nogle år siden på engelsk: ”Taking waiting out of wanting”. Frit oversat betyder det, at man med dette kreditkort ikke skal vente, før man kan forbruge. At vente er både kedeligt og negativt, og herhjemme har tilsvarende opfordringer lydt år efter år, om end mindre elegant: Køb nu og betal senere.

Et middel mod den enkeltes finans- og økonomikrise er, at man igen lærer at vente, inden man forbruger og måske derved ender med helt at afstå fra at gøre nogen af delene. I stedet kan man fejre advent og den kommende jul ved at faste fra det store indkøbsorgie og bruge den tid, man får tilovers, til blandt andet at tænke sig om.

bjer

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Etik og landhugst

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock