Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Velgørende organisationer giver gaver for at få kroner i kassen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velgørende organisationer giver gaver for at få kroner i kassen

Fakta

Vi sender, I giver

Eksempler på smågaver fra de velgørende organisationer til danskerne i år:

Blå Kors...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Gennem årtier har indsamlingsorganisationer satset stort i julen og blandt andet sendt små, gratis gaver til danskerne i håb om at modtage pengedonationer. Denne praksis er ikke decideret ulovlig, men ligger i et gråzoneområde

Op til hver jul dumper bunkevis af julekataloger og reklamer ind hos danskerne. Det er knap nødvendigt at sondere de lokale indkøbsmuligheder for at finde den perfekte gave til familie, kæledyr og svigermor. De glittede julekataloger og reklamer giver det forkromede overblik. Men blandt papirhavet af gavemuligheder gemmer sig også hvert år personlige breve fra velgørende organisationer, der ønsker at oplyse om deres virke og samtidig prikke lidt til danskernes samvittighed.

Disse breve er kendt helt tilbage fra 1950’erne og indeholder ofte en lille gave i form af julemærker, julekort, julekalender eller et andet produkt, som ikke repræsenterer den store pengemæssige værdi. Sammen med gaven følger et girokort, hvor man frivilligt kan vælge at donere penge til organisationen – hvad enten man beholder gaven eller ej.

Denne måde at samle ind på er ikke imod indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO’s retningslinjer, men er det etisk forsvarligt? En forskergruppe vil nu se på, hvordan folk reagerer på at modtage gratis gaver fra eksempelvis velgørende organisationer.

Jan Trzaskowski, lektor og ph.d. ved juridisk institut på Copenhagen Business School, er medlem af gruppen, som er i sin spæde startfase. Jan Trzaskowski ser give/modtage strategien som en interessant problemstilling, da den vækker en særlig følelse hos folk.

Annonce
– Når organisationerne giver en lille gave, spiller det på en vis form for psykologi, hvor modtageren kan komme til at føle sig i gæld. Projektet skal vise, om indsamlingslovgivningen skal laves om, fortæller han.

I år giver eksempelvis Danmission, Blå Kors Danmark, Bibelselskabet samt Mund- og Fodmalende Kunstneres Forlag en lille gave til danskerne. Folkekirkens Nødhjælp har derimod valgt ikke at give gaver i forbindelse med brevkontakt.

Her har kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen erfaret, at danskerne generelt giver penge, når man spørger dem, og han pointerer, at organisationer selvfølgelig må samle ind, som de selv finder bedst.

– Vi vil helst ikke ud i en situation, hvor folk får dårlig samvittighed over at have kostet os penge. Folk skal ikke føle, at de allerede har fået noget fra os. Men vi har da før lagt et plasticarmbånd, som måler sultende børns håndledstykkelse, med i kuverten for at illustrere vores pointe, siger han.

Blå Kors Danmark sender i år julemærker ud sammen med girokort, folder og et brev, der fortæller om organisationens formål. Kommunikationschef Per Breindahl fortæller, at Blå Kors Danmark samler ind på flere forskellige måder, og at brevet med julemærker er med til sikre større kendskab til organisationen.

– Julemærkerne er en gammel tradition, hvor vi giver modtageren lidt. Jeg synes ikke, at vi presser modtageren til at give en gave tilbage, da vi ser det som os, der forærer folk en gave. Vi håber, at den øgede synlighed minder folk om at støtte vores arbejde blandt mennesker med alkoholproblemer, forklarer han.

Hos ISOBRO oplyser generalsekretær Robert Hinnerskov, at gaveordningen ikke er i strid med foreningens etiske retningslinjer, og at organisationerne derfor holder sig til god indsamlingsskik.

Sys Rovsing Koch er advokat og formand for Det Indsamlingsetiske Nævn under ISOBRO. Hun ser en mulig konflikt i indsamlingsmetoden.

– Metoden har jo været kendt i mange år og er ikke en problemstilling, der har været rejst før. Men hvis en sag kommer, vil vi selvfølgelig se på det. Der kan måske ligge et vist ubehageligt pres i det for nogen, så det er bestemt en problemstilling, man bør overveje, siger hun.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock