Nu skal det blive muligt at kigge i gamle aviser på nettet – for eksempel Kristeligt Dagblad fra den 25. maj 1935, hvor kronprinsparrets bryllup blev dækket. – Arkivfoto.
-
Benjamin Krasnik |
6. december 2008
Med digitaliseringsprojektet ”Avisbibliotek Danmark” får danskerne en elektronisk indgang til 11 millioner avissider fra 1749 til i dag. Men projektet fattes penge
Hvor meget kostede en liter mælk i 1887? Hvad lavede din tiptipoldefar? Og hvor opholdt Napoleon sig den 6. december 1808? Med projektet ”Avisbibliotek Danmark” vil danskerne kunne finde svar på helt konkrete historiske oplysninger på internettet tilbage til 1749.

Det er Statsbiblioteket, som i samarbejde med det elektroniske avisarkiv Info-media har udviklet et digitaliseringsprojekt, som skal sikre bevaringen af aviserne og give borgerne direkte adgang til et skatkammer af viden og underholdning fra 11 landsdækkende dagblade og 10 regionale aviser, herunder Kristeligt Dagblad.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går vil Det Kongelige Bibliotek på en hjemmeside samle information om al digitaliseret kulturarv fra museer, biblioteker og kulturinstitutioner. Det skal også gælde aviserne, mener Anders Lassen, administrerende direktør for Infomedia
– Det er som at rydde op på loftet, når man kigger i en gammel avis. Det er jo så fascinerende, når man kender udviklingen. Tiden står stille. Sådan er der nok mange, der har det.
– Danskerne får adgang til detaljer og små menneskehistorier fra hverdagslivet gennem mange hundrede år. Det er kulturarv, vi alle har til fælles, siger Anders Lassen.
Han har sammen med Statsbiblioteket ansøgt Kulturministeriet om midler til projektet for at få dækket cirka 50 millioner kroner, som er prisen for digitaliseringen af de mange spalter.
Ambitionen er at digitalisere og offentliggøre i alt 11 millioner avissider fra de udvalgte aviser, som ellers kun findes som mikrofilm i fysisk form på bibliotekerne. Det vil være den største samling digitaliserede artikler i Europa til dato.
Med ”Avisbibliotek Danmark” vil danskerne gennem Infomedias søgemaskine kunne finde oplysninger om dansk politik gennem de seneste 250 år. Danmarks ældste eksisterende avis, Berlingske Tidende, var eksempelvis den eneste avis i Europa, der skrev om den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, og adgangen til at søge i avisens gamle tekster vil være en stor hjælp for både forskere og undervisere, mener Ebbe Dal, direktør for Danske Dagblades Forening.
– Aviserne er fra dag til dag en værdifuld kilde for historisk forskning og almen interesse. Derfor er historiske forskere meget ivrige efter, at det bliver en realitet. I gymnasiet er man begyndt at have en obligatorisk kronologisk gennemgang af historien, og det finder man i dagbladenes stof, som er mere nuancerede end de brede oversigtværker, siger Ebbe Dal.
Han peger desuden på, at slægtsforskning de senere år har fået en større betydning for danskerne. Almindelige borgere får en analogi til slægtsforskning og vil kunne finde familiemedlemmer og historier om, hvad der skete i miljøet på den tid.
Digitaliseringen vil tage cirka tre år at gennemføre, så snart finansieringen er på plads. I øjeblikket afventer initiativtagerne bag ”Avisbibliotek Danmark” en redegørelse over digitalisering af dansk kulturarv, som kommer fra Kulturministeriet i januar.
krasnik@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad