Storhertugs nej til dødshjælp skaber problemer

Kirken i verden

Demokratiet og traditionel kristen moral kom på kollisionskurs i Luxembourg forleden og medførte rygter om den første forfatningsmæssige krise i landet siden 1919. Luxembourgs parlament forventes inden årets udgang at vedtage en lov, der tillader visse former for aktiv dødshjælp. Som alle andre love kræver også denne monarkens underskrift, førend den kan træde i kraft. Men i et klart brud med sin hidtidige politiske neutralitet advarede den 53-årige storhertug Henri så regeringen om, at han ikke ville underskrive loven, fordi den stred mod hans personlige overbevisning.

Storhertugens trussel om at ville blokere for loven fik til gengæld premierminister Jean-Claude Juncker til at kræve en ændring af forfatningens artikel 34, således at monarken ikke længere skal ”sanktionere og kundgøre” en lov, men herefter kun skal ”kundgøre” den. Skønt Juncker over for medierne vedgik, at han forstod storhertugens ”samvittighedskvaler”, understregede han samtidig, at når parlamentet vedtager en lov, så skal den også træde i kraft. Den eneste måde at undgå en forfatningsmæssig krise og samtidigt respektere storhertugens samvittighed var derfor at ændre forfatningen, understregede Juncker næste dag.

Storhertug Henri står ikke alene med sin modstand i det overvejende katolske fyrstedømme, der har debatteret eutanasi, siden Belgien og Holland tillod aktiv dødshjælp i 2002.

Flertallet af Luxembourgs læger er imod at tillade eutanasi under henvisning til, at det er en moralsk glidebane. Jean-Claude Junckers eget parti, Det Kristeligt Sociale Folkeparti, er også imod lovforslaget, der kun opnåede et snævert flertal på 30 stemmer for og 26 imod ved førstebehandlingen i februar takket være en alliance mellem Socialisterne, De Liberale og De Grønne.