Profil af en giver

Den idealistiske giver

Den yngste af de tre givere er mellem 18 og 25 år. Hun er venstreorienteret og bor typisk i en etageejendom øst for Storebælt. Hun er fortsat single og har endnu ingen børn. Hun er, hvad man kan kalde en global idealist, fordi hun grundlæggende og glødende er utilfreds med den måde, verden er indrettet på og ønsker sig en større lighed mellem de rige og fattige lande. Derfor støtter hun fortrinvis internationale hjælpeorganisationer, der hjælper alt fra ofre for sult til tortur. Selvom hun ikke har mange penge – hun er typisk studerende og på SU – så prioriterer hun formål, hun mener er vigtige. Også selvom det betyder, at hun må spise ris i et par dage for at få økonomien til at hænge sammen.

Hun er ikke typen, der skilter med sin støtte til velgørende formål – ved for eksempel at hænge billedet af et afrikansk donorbarn op på køleskabet. Men hun gør opmærksom på sine holdninger, når hun taler med andre, og hun kan godt blive en smule belærende, når dem, hun taler med, ikke har set det lys, hun selv har set.

Finanskrisen vil ikke betyde, at hun bruger færre penge på velgørenhed. Tværtimod. Truslen om, at krisen vil betyde færre midler til dem, der i forvejen er i nød, vil højst sandsynligt få hende til at grave endnu dybere i lommerne og selv spænde livremmen ind.

Den velmenende giver

Den voksne giver er mellem 25 og 50 år. Han stemmer til højre for midten – ofte på Venstre. Han er offentligt ansat, og som gift eller samlevende og far til to børn falder han ned i den kategori, man kan kalde den velmenende børnefamilie. Familien bor typisk i en villa eller et parcelhus – måske et rækkehus og råder over en eller måske to biler. Der er dermed regninger, der skal betales og børn, der skal finansieres. Og det er også den velmenende givers første prioritet. Alligevel ønsker han at hjælpe verdens – og danmarks – fattige, og han støtter den eller de organisationer, der er bedst til at ramme ham på følelserne. Han er til gengæld ikke nødvendigvis særlig loyal, men kan godt vælge en ny sag og organisation næste år. Han ser samtidig velgørenhed som et led i opdragelsen af børnene. Derfor kan han godt have et donorbarn i Afrika hængende i hjemmet, så familien – og dem, der kommer på besøg – kan forholde sig til det og tale om det.