Freja Bech-Jessen |
9. december 2008
Det er fortsat blandt de lidt ældre danskere, at man skal finde dem, der giver mest til velgørende formål – ikke mindst i julen. Men de ældre er ikke de eneste, der graver dybt i lommerne for at hjælpe verdens og Danmarks fattigste. Kristeligt Dagblad tegner et portræt af de danskere, der giver mest
Den idealistiske giver
Den yngste af de tre givere er mellem 18 og 25 år. Hun er venstreorienteret og bor typisk i en etageejendom øst for Storebælt. Hun er fortsat single og har endnu ingen børn. Hun er, hvad man kan kalde en global idealist, fordi hun grundlæggende og glødende er utilfreds med den måde, verden er indrettet på og ønsker sig en større lighed mellem de rige og fattige lande. Derfor støtter hun fortrinvis internationale hjælpeorganisationer, der hjælper alt fra ofre for sult til tortur. Selvom hun ikke har mange penge – hun er typisk studerende og på SU – så prioriterer hun formål, hun mener er vigtige. Også selvom det betyder, at hun må spise ris i et par dage for at få økonomien til at hænge sammen.
Hun er ikke typen, der skilter med sin støtte til velgørende formål – ved for eksempel at hænge billedet af et afrikansk donorbarn op på køleskabet. Men hun gør opmærksom på sine holdninger, når hun taler med andre, og hun kan godt blive en smule belærende, når dem, hun taler med, ikke har set det lys, hun selv har set.
Finanskrisen vil ikke betyde, at hun bruger færre penge på velgørenhed. Tværtimod. Truslen om, at krisen vil betyde færre midler til dem, der i forvejen er i nød, vil højst sandsynligt få hende til at grave endnu dybere i lommerne og selv spænde livremmen ind.
Den velmenende giver
Den voksne giver er mellem 25 og 50 år. Han stemmer til højre for midten – ofte på Venstre. Han er offentligt ansat, og som gift eller samlevende og far til to børn falder han ned i den kategori, man kan kalde den velmenende børnefamilie. Familien bor typisk i en villa eller et parcelhus – måske et rækkehus og råder over en eller måske to biler. Der er dermed regninger, der skal betales og børn, der skal finansieres. Og det er også den velmenende givers første prioritet. Alligevel ønsker han at hjælpe verdens – og danmarks – fattige, og han støtter den eller de organisationer, der er bedst til at ramme ham på følelserne. Han er til gengæld ikke nødvendigvis særlig loyal, men kan godt vælge en ny sag og organisation næste år. Han ser samtidig velgørenhed som et led i opdragelsen af børnene. Derfor kan han godt have et donorbarn i Afrika hængende i hjemmet, så familien – og dem, der kommer på besøg – kan forholde sig til det og tale om det.
Finanskrisen kan få indflydelse på, hvor mange penge den velmenende giver vil bruge i år. Han vil ikke nødvendigvis indstille sine be-talinger til organisationer. Donorbarnet vil således fortsat have en plads på køleskabet, da det er en forpligtelse, han ikke ønsker at svigte. Men den velmenende giver vil måske sige nej til nye henvendelser fra hjælpeorganisationer og give færre penge til indsamlere, fordi flexlånet bekymrer ham, og automatisk får ham til at være mere mådeholdende med sine penge.
Den deltagende giver
Den sidste af de tre giver-typer er mellem 50 og 100 år. Hun er pensioneret og bor i hus eller i en etageejendom. Hun er gift – i nogle tilfælde enke og har ikke længere nogle hjemmeboende børn. Hun stemmer typisk til højre for midten. Som den eneste af de tre givergrupper går hun regelmæssigt i kirke. Derfor er hun også ofte engageret i netop kirkens velgørenhedsarbejde. Og hun nøjes ikke med at indbetale penge til de gode formål, hun støtter. Hun er dybt engangeret både i den organisatoriske del af arbejdet og det helt konkrete – for eksempel huestrikning og indsamling. På den måde er hun ikke bare med til at støtte mennesker i nød, hun er også del af en social sammenhæng, der giver mening og indhold i hendes liv. Hun har en særlig forkærlighed for de allersvageste, derfor er hun ofte engageret i hjælpearbejde rettet mod børn, men også dyr i nød kan få hendes opmærksomhed. Da hun er så engageret, er hun også uhyre loyal. Hun kan derfor forventes at blive, også selvom den organisation, hun støtter, skulle blive kritiseret for for eksempel at have rod i regnskabet. Finanskrisen vil derfor heller ikke have nogen indflydelse på hverken hendes engagement eller økonomiske støtte.
De tre typer er baseret på tal fra Gallup Analysebureau og interview med livstilsekspert Henrik Byager.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad