Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Gammelt fint selskab ryster støvet af sig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelt fint selskab ryster støvet af sig

Møbelarkitekt Nicolai de Gier (født 1965) viser på udstillingen et par prototyper af sin kirkestol i asketræ og med plads til salmebogen i en slids på bagsiden. Stolen præsenteres her af formanden for Selskabet for Kirkelig Kunst, Holger Jepsen. –

- Leif Tuxen.

Fakta

UDSTILLINGEN

16 kunstnere og designere bidrager til udstillingen: Keramiker Karen Bennicke, sølvsmed Claus...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Selskabet for Kirkelig Kunst er i gang med en tiltrængt fornyelsesproces. Udstilling viser 16 kunstnere og designeres bud på nyt kirkeudstyr og -inventar

Altersølv i aluminium, hvilket umiddelbart kan lyde som en selvmodsigelse, men altså ”altersølv” i anodiseret, farvet aluminium. Lysinstallation i skiftende liturgiske farver over døbefonten. Prismer, linser og spejle, der skal give nye og anderledes lysindfald i kirken, hvis Herre som bekendt ifølge Bibelen satte gang i det hele med den magtfulde sætning ”Der skal være lys”.

Eller flerkantede gravsten til familiegravstedet, som er ved at komme på mode igen. Eller et lille kubistisk, transportabelt kors, som præsten kan have med sig, når han skal uddele nadveren på hjemmebesøg.

Fornyelse, men også videreførelse af gamle traditioner. 16 danske kunstnere og designeres skitser og forslag til nyt udstyr og inventar til kirken. De fleste af dem er unge, og hovedparten har ikke tidligere arbejdet med kirkekunst.

– Til de sædvanlige krav til design, om det er noget, der kan fungere og sælges, har de her skullet lave design til et rum, hvor også den åndelige dimension er med, og den opgave er man gået til med stor interesse og seriøsitet, siger billedkunstneren og væveren Martin Nannestad Jørgensen. De har læst i de kirkelige og bibelske tekster eller opsøgt præster og spurgt til råds, fordi det var et helt nyt, men spændende område for dem.

Annonce
Martin Nannestad Jørgensen er medlem af forretningsudvalget i Selskabet for Kirkelig Kunst, som har indbudt kunstnerne og designerne til at komme med deres bud på nyt udstyr og inventar til kirken. Udstillingen kan i øjeblikket ses i selskabets lokaler ved Frederiksholms Kanal i det indre København, men vil senere blive sendt rundt i landet. Håbet er, at den kan inspirere menighedsrådene og højne niveauet for brugskunst i kirken, som i følge Martin Nannestad Jørgensen nogle steder kan være fortvivlende lav.

– I en kirke, hvor der er ofret rigtig mange penge på en ny og moderne kunstnerisk udsmykning, kan man risikere at møde præsten i den mest håbløse messehagel, som en eller anden lokal hobbyvæver har fremstillet, og som slet ikke passer ind i sammenhængen. I nogle kirker er det, som om man glemmer alt det andet, når først selve kirkeudsmykningen er på plads.

Derfor er der fortsat god brug for et foretagende som Selskabet for Kirkelig Kunst, fastslår Nannestad, og den igangværende udstilling signalerer, at dette fine gamle selskab netop i disse år er ved at ryste støvet af sig og er i fuld gang med en tiltrængt fornyelsesproces.

I godt 80 år har denne private, selvejende men statsundersøttede institution, hvis medlemmer er sammensat af gejstlige, kunstnere og museumsfolk, gennem konsulentrådgivning til menighedsrådene forsøgt at leve op til de forpligtende ord i de gamle vedtægter om at ”videre udvikle vor Kirkes gamle kunstneriske Kultur og derved vække det danske Folks Sans for god kirkelig Kunst”. I praksis er det de senere år dog mest blevet til systue og messehagler. At det er gået sådan, er der, ifølge formanden, tidligere biskop i Lolland-Falster Stift, Holger Jepsen, en økonomisk forklaring på.

– Midt i 80’erne var selskabet ganske enkelt ved at gå nedenom og hjem. Det blev kun reddet, fordi den daværende leder, Lillian Damgaard Christiansen, fik opgraderet systuen. Vores øvrige virksomhed, derimod, kom mere eller mindre til at hvile i sig selv.

Messehaglerne er fortsat en vigtig del af virksomheden – flere af dem er gennem årene tegnet af Hendes Majestæt Dronningen, som er protektor for Selskabet for Kirkelig Kunst – men selskabet vil mere end blot messehagler: Ligesom tidligere, og i samklang med formålet, markere sig over hele feltet af kirkelig brugskunst – fra haglerne til kirkebænke, præstetavler, altersølv, og hvad der nu ellers kræves af udstyr i en kirke.

Ser man på den første medlemsliste fra stiftelsesåret 1927, omfatter det navnene på nogle af datidens kendte kunstnere og arkitekter: Kaare Klint, arkitekten H. Lønborg-Jensen, maleren Joakim Skovgaard, billedhuggeren Einar Utzon-Frank. Det er noget af denne fortidens position, man nu satser på at generobre ved bl.a. at inddrage den nye flok af kunstnere og designere.

Desuden gennemføres nu en vedtægtsændring, som udstyrer selskabet med en egentlig bestyrelse, og tilskuddet fra det offentlige er forøget væsentligt til nu i alt 500.000 fra Kirkeministeriets Fællesfond og finansloven. Den nye udstilling og udarbejdelsen af de nye skitseforslag finansieres med 75.000 kroner fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt 250.000 fra Kirkeministeriet.

– Det ligger også i selskabets formål, at det skal være med til at bevare, hvad der er overleveret af kirkeinventar fra tidligere tider, men kirken skal ikke være et museum. Hver tid har behov for at formulere sig kunstnerisk, også i kirkelig sammenhæng. Det håber vi nu, vi bliver bedre i stand til at hjælpe med, siger Holger Jepsen.

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​