Digte til trøst i sorgen

Hun kalder ham Dorph, som også alle hans venner gjorde det, og det er i lyset af ham, hun har skrevet sine digte. I lyset af hans kærlighed, men også i lyset af kærligheden fra Gud. Lige præcis der, hvor Dorph nu opholder sig, i himlen hos Gud, siger Nana.

– Og da Guds kærlighed omfatter evigheden og himmel og jord, føler jeg, at jeg på den måde stadig har Dorph hos mig. Vores kærlighed lever, fordi han lever i evigheden. Jeg mærker, at hans kærlighed fortsat er hos mig, forklarer Nana Rømer Dorph-Petersen, og tilføjer så, stille:

– For Gud elsker os for meget til at miste os. Det er jeg overbevist om.

Det er tre år siden, Nana mistede sin Dorph her på jorden. Forfatteren Torben Dorph-Petersen blev 45 år og var en kendt skikkelse i det kulturelle undergrundsmiljø i Århus. På trods af en livslang, svær sindssygdom skrev han hundredvis af digte og dagbogsoptegnelser af høj kvalitet og nåede i sit korte, anarkistiske liv at udgive tre digtsamlinger. En fjerde, ”Digte til nationen”, var antaget til udgivelse umiddelbart inden hans død, og posthumt er udkommet endnu en samling, ”Det vilde ord”.

Torben Dorph-Petersen stod også bag den politiske og filosofiske hjemmeside, ”Ravnens Kirke” og opfattede sig selv som en ”kristen kætter”.

– Hans tro var nok lidt for speciel for de fleste, men for mig var Dorph et dybt religiøst og kristent menneske, fortæller Nana. For ham handlede det først og fremmest om at være menneskelig. Det vigtigste for ham var kærligheden, og selv om han ikke passede ind i en ordinær kirkelig sammenhæng, ønskede han at være en del af kristendommen. Men altså på sin egen måde.