Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Succes øger strid om menneskerettighederne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes øger strid om menneskerettighederne

JubilæumAktivister fejrer menneskerettighedernes 60 års fødselsdag under en demonstration mod militærjuntaen i Myanmar (Burma). -

- KAZUHIRO NOGI/Scanpix Denmark

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Menneskerettigheder er blevet et varmt debatemne. Det skyldes ikke mindst deres kolossale gennemslagskraft i den praktiske politik

Verden er blevet et bedre sted at opholde sig for det gennemsnitlige eksemplar af homo sapiens.

Så meget er de fleste eksperter og debattører enige om, når de gør status på 60-års jubilæumsdagen for FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne. Millioner af mennesker ville have haft en ringere tilværelse, hvis ikke alverdens regeringer var stillet til ansvar for erklæringen og de konventioner, den siden har banet vej for. Blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Trods de gode resultater er der alligevel lang vej, før menneskerettigheder bredt respekteres på kloden, lyder den samstemmende vurdering.

Langt mindre er enigheden om rettighedernes fremtid. Skal der føjes nye til dem, vi allerede har, eller skal der tværtimod sættes flere grænser for fortolkningen af de gældende konventioner? Skal religionslighed supplere retten til religionsfrihed?

Annonce
Det sidste mener tidligere justitsminister Ole Espersen (S), at der er behov for.

Debatten trækker herhjemme aktuelle spor i sagen om den terrormistænkte tuneser på tålt ophold, Han mistænkes for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, men kan ikke udvises, fordi han risikerer tortur i sit hjemland. Det er forbudt efter konventionerne.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kalder på den baggrund ligefrem menneskerettighederne en fiasko, fordi det har ført til ”vestlig selvopgivelse og selvhad”, som hun skriver i sit ugebrev.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forklarede igen i går på sit pressemøde, at man ikke kan sende tuneseren tilbage, fordi det er forbudt efter konventionerne.

Flere juridiske eksperter undrer sig i bladet Amnesty over, at regeringen omtaler menneskerettighederne som et irritationsmoment. Den skulle hellere sige, at man selvfølgelig ikke vil udsende terrormistænkte til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Det mener den kommende direktør i Institut for Menneskerettigheder, professor dr.jur. Jonas Christoffersen.

Endnu skarpere er kritikken af regeringen fra Amnesty Interna-tional.

Ifølge generalsekretær Lars Normann Jørgensen underminerer antiterrorlovgivningen borgernes retsikkerhed. For eksempel princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Han har derfor sendt regeringen og Folketinget 18 konkrete punkter, som skal ”genoprette respekten for menneskerettighederne”.

Det kan udenrigsminister Per Stig Møller (K) ikke se behovet for. Han afviser også, at regeringen skulle være irriteret over menneskerettighederne.

– Fanen bliver da holdt meget højt allevegne. Vi gør det i vores udviklingspolitik, vi har Det Arabiske Initiativ, hvor menneskerettighederne i praksis er hovedtemaet. Vi har ikke villet kravle på maven for dem, der vil knægte den danske ytringsfrihed. Menneskerettigheder handler også om at have modet til at ville kæmpe for dem, også selvom det er upopulært, siger han.

Forskningsleder Eva Maria Lassen fra Institut for Menneskerettigheder betragter det som et sundhedstegn, at debatten om rettighederne bliver skarp.

– Det kan meget vel hænge sammen med, at menneskerettigheder har fået så stor betydning og autoritet. Da man vedtog Verdenserklæringen i 1948, var det let at sige, at det var lige meget med den. Men især de seneste 20 år er menneskerettighederne virkelig slået igennem, siger Eva Maria Lassen.

– Som en direkte konsekvens har vi fået Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og domstolen, vi har fået Institut for Menneskerrettigheder, og Danmark har fået sine første domme for overtrædelser af menneskerettighederne.

Folketinget har hele tiden skullet tage hensyn til dem, men nu har de fået langt større betydning. Det betyder også, at de bliver mere irriterende for politikerne.

Eva Maria Lassen mener, at den største udfordring fremover bliver, at Vesten mister sit monopol på at definere menneskerettighederne.

Det viser sig for eksempel i debatten om FN’s konference mod racisme, den såkaldte Durban 2 til næste forår. Her vil muslimske lande gøre det til en menneskeret at undgå krænkelser af deres religion. Mens de vestlige lande står fast på, at det hører med til ytringsfriheden at kunne kritisere religioner frit.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Menneskerettighedernes succes øger striden om dem

Torben Petersen, publiceret d.10/12 01:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Succes øger strid om menneskerettighederne
Vi tilhører en kulturkreds forankret i, at to mennesker kan sendes ud af Edens Have, fordi de har ladet sig friste til at spise af kundskabens træs frugter. Men at sende morderiske ballademagere ud af landet er åbenbart i humanismens hellige navn blevet så belastende, at vi vælger at holde sådanne betændte, erklærede samfundsomstyrtende mennesker inden døre - for ikke at lægge os ud med Menneskerettighederne og deres årvågne institisionaliserede frontkæmpere, rekrutterede fra vore europæiske universiteter der er kendetegnede ved forankringen i oplysningstidens erkendelser!

Nuvel - men faktisk er et fåtal af nationerne der nyder repræsentation i FN enige om, at bestæbe sig på at efterleve FN's menneskerettigheder, hvorfor det virker stærkt betænkeligt, at Danmark ikke kan returnere morderiske, uønskede personer til en nation der sådan set overhovedet ikke har intentioner om at efterleve helt basale menneskerettigheder. Fodboldbøller afvises ellers ganske fortjensfuldt allerede ved den danske grænse - men ikke morderiske uønskede. De skal sandelig have den helt store tur med ledsagelse af menneskerets-bardutspringerierne på foranledning af de yderst begavede universitetsudklækkede!

Juridisk set svarer det til til, at forbrugerombudsmanden ikke kan rejse sag mod det svigefulde firma der dokumenterbart snyder sine kunder. For selvfølgelig kan Danmark indskærpe et FN-medlem om, at efterleve selvfølgelige menneskerettigheder, da man i modsat fald må indstille medlemslandet til esklusion fra FN.

Og det var langt mere rimeligt at Amnesty og alle de andre idealistiske organisationer indså, at vi i Europa er juridisk forpligtede på menneskerettigheder, mens slyngelstaterne sådan set udelukkende har tiltrådt mennskeretskonventionerne på skrømt - for at kunne sidde med ved bordet i FN, for at kunne fedte fortidige standarder af hvor væsentlige beslutninger træffes, uden at sådanne slyngelstater i øvrigt på noget tidspunkt har gjort sig forestillinger om, nogensinde at ville efterleve helt basale menneskerettigheder. Eksempelvis ikke at torturere eller ombringe hjemvendende, morderiske bisser

Er der overhovedet nogen der er klar over, om ikke en morderisk tunerser der vender hjem, ikke får en omvendt Nobel-pris for sin åbenbare trusler mod dansk ytringsfrihed? Det er endnu ikke bevist at manden ikke vil modtage en fortjenstmedalje for heroisk indsats i fjendeland!

Hvorfor afskærer vi den pågældende fra at kunne modtage sin fortjenst-hædring for forsøg på martyrium i fjendeland? Den slags fjendeland der med vanlig vantro holdning, håner, latterliggør og spotter det islamkisk tabuiserede?

Hvad i alverden rager sådan en skide tuneser dog os. Send ham retur hvor han kommer fra, så han kan modtage sin hyldest i det land han havde planer om at rejse til - hvis mordet på tegneren Kurt Vestergaard var lykkedes! Amnesty har måske moralske kvababbelser over, at tuneseren er hjemfalden til påstået tortur, fordi den veltilrettelagte morderiske mission IKKE lykkedes, fordi PET afbrød missionen?

Amnesty burde henstille til vore regering, at der skal lig på bordet, i stedet for at have PET rendende rundt og forpurre mordkomplotter på vore ytringsfriheds fremmeste og fornemste repræsentanter - eller?

.
Del Link

Re: Menneskerettighedernes succes øger striden om dem

Torben Petersen, publiceret d.10/12 02:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Succes øger strid om menneskerettighederne
Mennneskerettigheder er sikkert en fornuftig ideologi. Problemet er, at en overvældende andel af de nationer der på skrømt har tilsluttet sig FN's menneskerettighedserklæring, sådan set kun har sat en forpligtende 'klo' på dokumenterne, for at kunne møde talstærkt frem i FN's regi med menneskerettighedsfornægtende forslag. Eksempelvis OIC (De 57 islamisk inficerede nationer der forlanger menneskerettighedernes beskyttelse for Muhammed og hans påståede guddommelige, morderiske og pædofile terroristiske ophøjethed) der synes at være sat i Verden for at gøre helvede hedt for enhver ikke-islamisk underkastet.

I det totalitære islazistiske regime, findes ingen 'fuld tilfredshed - eller forhuden tilbage'! Kun loyale, islazistisk underkastede koransoldater.

Det burde være almindelig forbrugeroplysning til enhver svag, uselvstændeig borger i civiliserede samfund. Særligt de europæiske stater, der er juridisk forpligtede på Europæiske Menneskerettigheder. Og aktuelt: De danske politikere der ikke står fast på klare og EU-anerkendte danske EU-forbehold der de facto udelukkende kan ændres ved stemmeflerhed ved folkeafstemninger.
Del Link

Re: Menneskerettighedernes succes øger striden om dem

Lars Kristensen, publiceret d.10/12 03:26 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Succes øger strid om menneskerettighederne
Menneskerettighederne har intet med menneskerettigheder at gøre.

Menneskerettighederne er regler der fortælle, hvordan statsmagter skal behandle de menneskeslaver der er under deres varetægt, i de jurisdiktionsområder statsmagterne råder over.

FN er vitterlig ikke andet end det forum, hvori statsmagterne kan snakke sig til forbedringer af deres slavers tilværelse eller til indskrænkninger af deres slavers gøremål, uden at det bryder med de ellers vedtagende regler, om behandling af de menneskeslaver statsmagterne har i deres varetægt.

Var menneskerettighederne leveregler for menneskene her på Jorden, var statsmagterne slet ikke omtalt i dem.

Derimod fortalte de om, hvorledes vi mennesker skulle forsøge at behandle hinanden, ikke gruppevis, men derimod individuelt.

Tag blot første artikel:

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.


Her omtales vi mennesker i tredje person "de".

Var menneskerettighederne rettet imod os mennesker, ville denne artikel have lydt noget anderledes.

Eksempelvis:

Vi er alle født frie og lige i værdighed og rettigheder. Vi er udstyret med fornuft og samvittighed, og vi bør handle mod hverandre i en medmenneskelig ånd.


Den værste artikel er nok artikel 4, som lyder:

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.


Tomme ord. Se blot på dagens Danmark. Vi er alle slaver, der er lænkebundet til penge, for når beskæftigelsesministeren Klaus Hjorth Frederiksen kan true mennesker på deres pengeindkomst, for at få dem i arbejde, så kan det kun være fordi vi mennesker er slaver, der er lænkebundet til penge.

Var vi ikke slaver, der var lænkebundet til penge, ville hans trussel blot være tandløs.

Så i dag den 10. december 2008 kan vi fejre 60 års jubilæum for det mest moderne slaveejerreglement der har forefundet i menneskehedens historie.

Vil vi mennesker gøre os en leveregel, således at vi mennesker kan leve i fred og fordragelighed med hinanden, skal vi udforme reglerne således, at reglerne alene er henvendt til os mennesker, som individuelle levende, livgivende og livsbekræftende mennesker.

For vil vi mennesker leve sammen som frie, lige og værdige mennesker, på denne planet vi mennesker kalder Jorden, skal vi begynde at gøre os vore egne leveregler, der alene behandler os mennesker som levende, livgivende og livsbekræftende mennesker og ikke som politiske, religiøse, økonomiske eller militære slaveobjekter.

Hjertelig hilsen
Lars kristensen

http://www.hjertensfryd.dk/digtsamling-filer/digtsamling.html - en digtsamling.
http://selvforsyning.dk/rundvisning.html - Prøv en rundvisning i landsbyen.
http://www.klodshanskaravanen.dk - Oplev dit Danmark i et langsomt tempo.
http://hjertensfryd.dk/fremtidssamfundet.htm - et fremtidssikret samfund.
http://ljk-information.dk/dengyldneskat.htm - et anderledes skattesystem.
http://www.janteloven.dk/ - en lov der er værd at følge - prøv selv.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​