Jul i storfamiliens skød

Jeg har haft mange vidunderlige juleaftner, men en juleaften, der skiller sig ud som særlig god, var den første, jeg holdt sammen med Søren (Østergaard, red.) Det var i 1990, og vi holdt den blandt andet sammen med min datter Marie og hendes far, altså min eksmand, min eksmands faster, der var over 90 år og så min gamle far.

Der var sådan en god stemning, for vi var alle glade og nød at være sammen, og Marie var lykkelig. Sent om aftenen, da gæsterne var gået, satte Marie, Søren og jeg os ned i køkkenet og spiste en rullepølsemad på rugbrød smurt med andefedt. Det gør vi i øvrigt hvert år.

Vi har også masser af andre traditioner i familien, og jeg elsker julen og gør virkelig meget ud af den. Ofte har vi venner på besøg lillejuleaften, og så holder vi julefrokost anden juledag, hvor vi spiller dukketeater.

Selvom det er dejligt at holde jul, kan man dog godt blive temmelig stresset af det. Der er jo så meget, man skal sørge for. Hvert år, når jeg står med den tunge bradepande med juleanden, får jeg et billede inden i hovedet, hvor jeg taber anden og brænder mig på det kogende andefedt, mens gæsterne glider i andefedtet på gulvet.

Men sådan er det heldigvis aldrig gået.

madsen@kristeligt-dagblad.dk