Den eneste moské i Georgiens hovedstad, Tbilisi, er oprindelig sunnimuslimsk, men de seneste 12 år har shia- og sunnimuslimer bedt sammen i moskéen
Området omkring det gamle Tbilisi i Georgiens hovedstad er svøbt i fredelig sameksistens og religiøs tolerance. Der er ikke mange skridt mellem ældgamle georgisk-ortodokse kirker og katedraler, en jødisk synagoge og en moské. Og moskéen, der er Tbilisis eneste, er i sig selv en inkarnation af respekten for hinandens tro. Den er et af de sjældne steder, hvor sunni- og shiamuslimer beder sammen. Og det er der absolut ingen grund til, at de i alt omkring 300 muslimer af begge slags, der kommer i moskéen, ikke skulle gøre, mener moskéens imam og repræsentant for Styrelsen for Muslimer i Kaukasus, Yasin Aliev.
– Der er ingen problemer mellem shia- og sunnimuslimer i Aserbajd-sjan, Tyrkiet, Afghanistan eller Syrien. Og da jeg selv læste på et irakisk universitet i Bagdad, var der heller ingen problemer mellem shia- og sunnimuslimer. Det, der sker i Irak i dag, sker kun, fordi der er politiske interesser i, at der skal blive ved med at være uro i regionen, siger Yasin Aliev, der selv er sunnimuslim.
Islam kom til Georgien i 655 e.Kr., og siden har der altid boet muslimer i det overvejende georgisk-ortodokse land. Når vandstanden er lav i floden Mtkvari, der løber gennem Tbilisi, kan man se fundamentet fra en shiitisk moské, der tidligere fandtes i byen. Men da der skulle bygges en bro over floden, blev moskéen revet ned, hvilket også var i tråd med den kommunistiske religionsundertrykkelse.
Prædikestolen, tæpperne og nogle billeder fra den ødelagte moské blev flyttet til sunnimoskéen, der var den eneste, der blev tilbage i Tbilisi efter de antireligiøse udrensninger i 1930’erne, som den georgiskfødte partisekretær for Sovjetunionens kommunistparti og leder af Sovjetunionens sikkerhedspoliti, Lavrentij Berija, havde stået for.
I begyndelsen delte et hængende tæppe moskéen i to, så de islamiske retninger kunne bede hver for sig. Men i 1996, nogle år efter Sovjetunionens opløsning, blev tæppet fjernet ud fra tanken om, at alle muslimer bør bede sammen. Efter islamiske regler,må sunni- og shiamuslimer gerne bede i hinandens moskéer. Det eneste, der ikke kan lade sig gøre for en shiamuslim, er at blive imam i en sunnimoské – og omvendt.
I dag er der i alt 250-260 moskéer i Georgien, hvor der bor cirka en halv million muslimer. Nogle få er tatarer eller meskhetiske tyrkere, mens de fleste kommer fra Aserbajdsjan eller den georgiske region Adsjarien.
gold@kristeligt-dagblad.dk