Den hellige Gudsmoders land

Da Jesus var blevet korsfæstet, blev der kastet lod om hans ejendele. Og en romersk soldat erhvervede sig derfor Kristi kjortel, som han tog med sig til byen Mtskheta, hovedstaden i landet Iveria nordøst for Jerusalem. I Mtskheta gav han kjortlen til sin søster, som døde af glæde i det øjeblik, hun rørte ved det hellige klædningsstykke. Det var umuligt at vriste kjortlen fra den døde kvinde, og hun blev derfor begravet med Kristi kjortel i Mtskheta, der i dag ligger 12 kilometer uden for Georgiens hovedstad, Tbilisi. På det sted, hvor Kristi kjortel blev begravet, ligger den kirke, der selvom den blev bygget i 1000-tallet stadig er det moderne Georgiens åndelige symbol.

Det er en historiefortælling som denne, som den dag i dag betyder, at den georgiske nationale identitet er dybt forankret i den georgisk-ortodokse kristendom.

– At være georgier er at være ortodoks. Ligesom katolik i gamle dage var det samme som franskmand, og tatar det samme som muslim, siger en kordegn fra Sankt Georgi Kirken i Tbilisi, som ikke vil have sit navn i avisen.

– Jeg er bare en kordegn, mit navn har ingen betydning. Jeg siger bare det samme som fader Vtiso. Han er et meget klogt menneske, der har tjent den ortodokse kirke i 40 år, forklarer han.

I dag er Georgien ved at genfinde sit religiøse fodfæste efter 70 års kommunistisk religionsundertrykkelse, og en religiøs oplomstring er i gang. Faktisk er georgiernes hverdag gennemsyret af deres tro. De mange restaurerede og nybyggede kirker har en fremtrædende plads i det georgiske landskab. Og stort set alle, gamle som unge, slår korsets tegn for sig, når de går eller kører forbi en af kirkerne. I de fleste taxaer og biler hænger der ikoner eller kors på bakspejlet, og et almindeligt georgisk hjem vil altid have et hjørne med ikoner og vokslys, hvor man kan bede en bøn. Kirkerne, som holder åbent hele ugen, får hver dag også mange besøgende, som kommer for at sætte et lys, bede en bøn og kysse ikonen af den helgen, som man tror bedst kan hjælpe en, eller som man vil takke.