Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den hellige Gudsmoders land til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den hellige Gudsmoders land

Langt de fleste georgiere går jævnligt i kirke, hvor de tænder vokslys og kysser ikonerne af de helgender, som de beder om hjælp eller takker for noget. –

- Evelina Gold.

Fakta

Kristendommens historie i Georgien

De fleste forskere er enige om, at kongedømmet Kartli i den centrale del af det nuværende...
Læs mere

Den ortodokse kirke

Den ortodokse kirke er betegnelsen for en række indbyrdes selvstændige kirker, der ved det store...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den georgisk-ortodokse kirke og den kristne tro spiller en central rolle for georgiernes identitet og hverdagsliv. Efter 70 år med kommunistisk religionsundertrykkelse oplever Georgien en åndelig opblomstring, som især den unge generation står for

Da Jesus var blevet korsfæstet, blev der kastet lod om hans ejendele. Og en romersk soldat erhvervede sig derfor Kristi kjortel, som han tog med sig til byen Mtskheta, hovedstaden i landet Iveria nordøst for Jerusalem. I Mtskheta gav han kjortlen til sin søster, som døde af glæde i det øjeblik, hun rørte ved det hellige klædningsstykke. Det var umuligt at vriste kjortlen fra den døde kvinde, og hun blev derfor begravet med Kristi kjortel i Mtskheta, der i dag ligger 12 kilometer uden for Georgiens hovedstad, Tbilisi. På det sted, hvor Kristi kjortel blev begravet, ligger den kirke, der selvom den blev bygget i 1000-tallet stadig er det moderne Georgiens åndelige symbol.

Det er en historiefortælling som denne, som den dag i dag betyder, at den georgiske nationale identitet er dybt forankret i den georgisk-ortodokse kristendom.

– At være georgier er at være ortodoks. Ligesom katolik i gamle dage var det samme som franskmand, og tatar det samme som muslim, siger en kordegn fra Sankt Georgi Kirken i Tbilisi, som ikke vil have sit navn i avisen.

– Jeg er bare en kordegn, mit navn har ingen betydning. Jeg siger bare det samme som fader Vtiso. Han er et meget klogt menneske, der har tjent den ortodokse kirke i 40 år, forklarer han.

Annonce
I dag er Georgien ved at genfinde sit religiøse fodfæste efter 70 års kommunistisk religionsundertrykkelse, og en religiøs oplomstring er i gang. Faktisk er georgiernes hverdag gennemsyret af deres tro. De mange restaurerede og nybyggede kirker har en fremtrædende plads i det georgiske landskab. Og stort set alle, gamle som unge, slår korsets tegn for sig, når de går eller kører forbi en af kirkerne. I de fleste taxaer og biler hænger der ikoner eller kors på bakspejlet, og et almindeligt georgisk hjem vil altid have et hjørne med ikoner og vokslys, hvor man kan bede en bøn. Kirkerne, som holder åbent hele ugen, får hver dag også mange besøgende, som kommer for at sætte et lys, bede en bøn og kysse ikonen af den helgen, som man tror bedst kan hjælpe en, eller som man vil takke.

– Georgien havde en ældgammel religiøs dannelse, som har været svær at genskabe efter kommunismen. 5000-6000 kirker blev ødelagt, og mange gejstlige mistede livet under det kommunistiske styre. Helt frem til 1984-1985 holdt pionererne vagt foran kirkerne for at jage folk væk, fortæller kordegnen.

Fra 1977 begyndte kommunisterne dog at løsne deres greb om det religiøse liv. Den belæste og berejste katolikos-patriark Ilia II blev indsat og vandt blandt andet stor respekt blandt landets akademikere. Med ham begyndte genopblomstringen af den georgisk-ortodokse kirke.

– Georgierne har været meget langt væk fra kristendommen, fordi de mistede den rette måde at tro på. I dag er Georgien som et kaotisk hjem, hvor alle laver noget forskelligt, og der ikke er noget fællesskab. Kun én institution har stabilitet, og det er kirken. Derfor søger mange mod den, især de unge. Vi ser rigtig mange børnebørn tage deres bedsteforældre med i kirke, siger kordegnen, der betragter lutheranernes, adventisternes eller Jehovas Vidners trosudøvelse som falske kristne bevægelser, der ødelægger den georgisk-ortodokse kirkes rødder.

Den georgisk-ortodokse tro spiller også en stor rolle i det politiske liv i Georgien.

Landets præsident, Mikhail Saakasjvili bliver for eksempel i stigende grad kritiseret for ikke at gå i kirke. ”Man ved ikke engang, hvilken religion han har”, og ”han er vist ikke engang troende”, er sætninger, som man ofte hører fra oppositionens tilhængerne.

Den 14. oktober 2002 underskrev Georgiens daværende præsident, Eduard Sjevardnadse, og den ortodokse kirkes overhoved, patriarken Ilia II, et såkaldt konkordat – en overensstemmelse mellem stat og kirke omkring spørgsmål af fælles interesse. Blandt andet overgik alle ortodokse kirker, klostre, den tilhørende jord og kirkeligt inventar til kirken som institution. Konkordatet blev ratificeret efter en parlamentsafstemning med 203 stemmer for og en imod, hvilket kirken tolkede som de georgiske myndigheders anerkendelse af kirkens særlige rolle i Georgiens historie.

Senere samme år blev aftalen udsat for kritik fra USA’s Helsinki-Kommission, som mente, at den skabte ulige vilkår mellem den ortodokse kirke og andre religiøse grupper. Og i 2005 fremsatte Georgiens ombudsmand, Sozar Subari, i en rapport om religionsfrihed samme kritik og hævdede, at konkordatet brød med lighedsprincippet i internationale konventioner og med adskillelsen mellem kirke og stat. Som et af eksemplerne fremhævede han den af-tale, hvor det georgiske uddannelsesministerium gav kirken ret til at deltage i udvælgelsen af de lærere, der skulle undervise i religion og religionshistorie i folkeskolerne. Kritikken skabte en del røre, men efter en afstemning i februar 2006, hvor 103 ud af 108 parlamentsmedlemmer stemte imod Subaris forslag om at tage konkordatet op til revision, blev den grundlovsfæstede aftale mellem myndighederne og kirken erklæret ”urørlig”.

gold@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​