Glædelig (for)jul! :O)
Jeg er helt enig i, at giverglæde - UDEN AT FORVENTE AT FÅ NOGET RETUR - er en glæde, som går dybt i hjertet på een!
Det kaldes også AGAPE - iflg. Bibelen en kærlighed som rækker ud- netop uden at forvente at få noget retur.
Og ja, min mand og jeg er hoppet af "ræset" for nogle år siden - og sender flere penge til sponsorbørn og de hjem de bor på, til glæde for alle tidligere hjemløse - børn.
DET glæder vore hjerter, fordi vi ved, hvor megen glæde det giver mange børn.
Vi giver gaver til vore 2 børnebørn - de forventer det, det er en tradition - og det er fint! De er som mange andre børn skilsmissebørn- og får derfor mange steder fra - så fra os får de penge- pakket ind i en sjov ting.
Jeg behøver blot eet dugfrisk eksempel på hvorfor vi stoppede med at give gaver: Jeg har netop været nede for at handle, og mens jeg står og kigger på en kæmpeengel i træ der var nedsat til 25,- kr. :O) -
ringer en mobiltelf. tæt på mig. Den unge kvinde som ejer mobilen siger hej, der bliver stille... og så udbryder hun spontant "Nej, DET kan ikke være rigtigt!! Vi har da aldrig været på gave med hinanden! Er du klar over hvor mange det er for os??" - jeg gik til kassen mens jeg tænkte at ja, det er præcis det, det IKKE drejer sig om i julen!
Kvindens "afmagt" var helt tydelig i stemmeføringen - og uden at vide det selvfølgelig, ser jeg for mig at hun får endnu et glimt af kassekredittens lille streg foran det tal, som bliver større og større jo længere vi nærmer os jul!
Og ja, det hører vi så ofte- men desværre er det jo også ofte sandt! Folk med høje lønninger vil det alt andet lige ikke berøre, som en børnefamilie med en mindre indtægt.
De kan så LÅNE NU OG FØRST BETALE TILBAGE I APRIL!! - hurra! Til april ville vi nok hellere have brugt pengene til noget andet...
MEN: udelukkelse af gaver - nej - absolut nej!
Det sjove, synes jeg, er at give gaver i U-tide - et menneske som er lidt "nede" i en periode p.gr.a. forskellige svære ting i livet- at have fokus på hvad der vil være en opmuntring for netop DET menneske - DET giver glæde, ofte glædestårer fra vedkommende, som jo også signalerer:"...jeg bliver SET..."
Og nej, det er absolut ikke for at fremhæve mig selv jeg praktisere netop denne form for gavegivning: (Janteloven in mente -det er AGAPE - kærlighed!
Jeg kunne skrive mange flere eksempler - men stopper her og ønsker alle en rigtig glædelig jul -
og husk nu at sige TIL LYKKE MED FØDSELSDAGEN til vores ven Jesus!
Det er jo ham vi fejrer- og hvis vi lægger mærke til teksten i de julesange vi synger rundt om træet - så står det faktisk også netop deri!
Smil og kærlige hilsener med fokus på også RESPEKT for hinandens forskelligheder-
i denne måned: respekt for at folk fejrer jul som de nu i hver familie synes de skal.
Og hvis du har kendskab til een eller to som skal sidde ufrivilligt alene... så kan der måske blive en plads eller to mere ved det veldækkede bugnende julebord hos netop dig!
Det vil glæde DIG MINDST lige så meget!
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Giverglæde ligger dybt i mennesket til din ven.
Giverglæde ligger dybt i mennesket
Forskning viser, at vi føler en indre tilfredshed, når vi giver uden at forlange noget igen. -
- Scanpix
Forskning viser, at vi føler en indre tilfredshed, når vi giver uden at forlange noget igen
Her i gavegivningens højsæson, i året hvor den økonomiske nedtur for alvor blev proklameret, og ”noget for noget” længe har været et populært slagord, trænger spørgsmålet sig på; Hvorfor giver vi mennesker egentlig gaver til hinanden? Er det for at glæde modtageren, for at få god samvittighed – eller giver vi bare for selv at kunne modtage tilsvarende gaver?
Nogle mener, at vi glæder os over at give, fordi vi er opdraget til det. Det er vores kultur og vores baggrund i den kristne tro, som har lært os, at vi skal glædes mere ved at give end ved at modtage. Uden denne opdragelse ville vi bare tænke på at rage til os.
Men ifølge Henrik Høgh-Olesen. professor i psykologi ved Aarhus Universitet, er det helt forkert. Tværtimod viser forskningen, at et af de helt særegne træk ved den menneskelige natur netop er, at vi har en medfødt giverglæde.
– Sammenlignet med alle andre levende væsener er det enestående, at vi mennesker er aktive gavegivere. Jeg har lavet masser af eksperimenter med chimpanser, som viser, at de kan give, hvis de med det samme får noget ud af det. Ellers er det meget svært, fortæller han.
Annonce
Men dermed ikke sagt, at vi er helt ligeglade med værdien af de gaver, vi giver eller modtager. Henrik Høgh-Olesen påpeger, at i relationer mellem familie eller venner kan ubalance i gavers prisniveau skabe store problemer.
– Mennesker er hierarkiske væsener, og gaver har stor symbolsk værdi. De bruges til at knytte relationer med. Hvis man inviterer nogle venner med sig hjem til middag, og de medbringer en ret kostbar gave, kan det sætte værten i en forlegenhed. For dermed er forbindelsen måske blevet tættere end ønsket, og forpligtelsen til at gengælde gaven er måske en belastning, forklarer professoren.
Nogle mener, at vi glæder os over at give, fordi vi er opdraget til det. Det er vores kultur og vores baggrund i den kristne tro, som har lært os, at vi skal glædes mere ved at give end ved at modtage. Uden denne opdragelse ville vi bare tænke på at rage til os.
Men ifølge Henrik Høgh-Olesen. professor i psykologi ved Aarhus Universitet, er det helt forkert. Tværtimod viser forskningen, at et af de helt særegne træk ved den menneskelige natur netop er, at vi har en medfødt giverglæde.
– Sammenlignet med alle andre levende væsener er det enestående, at vi mennesker er aktive gavegivere. Jeg har lavet masser af eksperimenter med chimpanser, som viser, at de kan give, hvis de med det samme får noget ud af det. Ellers er det meget svært, fortæller han.
– Mennesker er hierarkiske væsener, og gaver har stor symbolsk værdi. De bruges til at knytte relationer med. Hvis man inviterer nogle venner med sig hjem til middag, og de medbringer en ret kostbar gave, kan det sætte værten i en forlegenhed. For dermed er forbindelsen måske blevet tættere end ønsket, og forpligtelsen til at gengælde gaven er måske en belastning, forklarer professoren.
I familier skal der helst være nogenlunde balance mellem giver og modtager blandt voksne, mens alle anser det for naturligt, at forældre-barn-relationen er økonomisk skæv. Er man ikke på gavefod, er det et klart signal om, at relationen er fjern. Derimod kan man ifølge Henrik Høgh-Olesen ikke slutte, at jo flere penge, der er brugt på gaver, jo tættere er familiens forhold.
– Gavebudgettet afspejler jo blot den enkeltes økonomiske formåen. Og lige så vigtig som prisen er den flid og omhu, giveren har lagt i gaven, påpeger han.
Hvad så, når der opstår ubalance? Bliver vi sure, hvis onkel Jens altid giver mindre, end han modtager? Og hvordan håndterer vi vores forlegenhed, hvis vi selv får noget i en prisklasse, vi ikke har råd til at matche?
Her gør Henrik Høgh-Olesen opmærksom på det fænomen, som er enestående for mennesket og gør os til planetens eneste aktive gavegivere: den såkaldte reparative altruisme:
– Forsøg viser, at mennesker, som er i en tilbagebehandlings-anspændthed, fordi de har modtaget uden at give, er mere tilbøjelige til at hjælpe mennesker, de ikke kender. Hvis for eksempel de ser en fremmed tabe en ting, vil disse mennesker være ivrigere for at hjælpe end andre.
Med andre ord: Ved at give til nogen i fællesskabet, får man disse mennesker til at gøre mere for fællesskabet. Og måske får man dermed i det helt store regnskab noget igen. I Hollywood-filmen ”Pay It Forward” (”Giv det videre”) fra 2000 fremstilles dette princip som en enestående ny tanke i et barns hoved, men i virkeligheden er det så gammelt som mennesket selv.
– Det er rigtigt, at vi via kulturel prægning og religioner som kristendommen har lært, at vi skal give. Billedet med Gud, der giver os sin egen søn, er meget stærkt. Men set fra naturvidenskabens synsvinkel er det snarere naturen, der har påvirket kulturen end omvendt, siger Henrik Høgh-Olesen.
Han fortæller, at hjerneforskere helt konkret kan iagttage, hvordan hjernens belønningscenter lyser op, når et menneske gør det gode. For eksempel i et spil vælger at hjælpe frem for at snyde.
Men hvis vi er parate til at give bare for giverglædens skyld, og hvis ”tilbagebetalingen” ikke går direkte til os, men bredt ud i det store menneskelige fællesskab, hvorfor beretter nødhjælpsorganisationerne så samstemmende om, at danskerne er vilde med at give en konkret ged til Afrika, adoptere et konkret nødlidende barn eller give én bestemt dansk familie en julekurv?
– Fordi vi mennesker synes, det konkrete giver mere mening end det mere diffuse. Det kan godt være, vi ser os som sofistikerede moderne væsener, der går i italienske sko på asfalt, men indeni er vi stadig hulemænd. Derfor virker det stærkest, når vi oplever, at hjælpen går fra hjerte til hjerte. Også når den går til fjerne lande.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Idylisering og fordomme |
OplystEur...
25 min. siden |
| 3 |
"Vi har brug for kontrasten... |
nobody knew
1 time siden |
| 2 |
Samfundsbærende kristne værdier! |
A O Andersen
2 timer siden |
| 1 | døv ? |
Hans
2 timer siden |
| 5 |
Sv. tro og asylansøger |
altet
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
