Erik Bjerager |
12. december 2008
Afkristningen af julen fortsætter, og det er vores egen skyld
Heldigvis er Danmark endnu ikke blevet den kampplads om julen, som man kan opleve i andre europæiske lande. I de senere år har ikke mindst Storbritannien, der er Europas formentlig mest multietniske nation, været centrum for et opgør om den offentlige fejring af julen som kristen højtid. Ønsket om at komme julen til livs er vokset i takt med den fremadskridende afkristning af de europæiske samfund. Juleguirlander og juletræer skal væk fra bybilledet, lyder det.
Meldingen i dagens avis om, at galskaben i dette opgør er ved at stilne af, må hilses med både glæde og forbehold. For mens debatten har fundet et mere lavmælt leje i dele af Europa, har de ansvarlige i den britiske universitetsby Oxford, der er oplysningens og lærdommens højborg, besluttet at afskaffe byens juletræ, der opfattes som et kristent symbol, og erstatte det af en ikke-religiøs og såkaldt inkluderende lysskulptur. De traditionelle britiske julelys i gaderne, Christmas lights, har taget navneforandring til det ikke-religiøse vinterlys, Winter lights. Galskaben fortsætter kort sagt.
Det er de verdslige kræfters kamp mod den kristne tradition, der gemmer sig bag konflikten. Verdsliggørelsen eller sekulariseringen af samfundet er blevet så stærk, at den har antaget karakter af en egentlig ideologi, sekularisme. Grundforestillingen i denne ideologi er, at flerkulturelle og flerreligiøse samfund kun kan hænge sammen, hvis man foretager en religiøs hovedrengøring og renser dem for enhver form for synlig religion. Den forestilling er grundlæggende i de store, multikulturelle lande, især USA, Storbritannien og Frankrig. Her prædikes tolerance som bærende samfundsværdi. Men tolerance antager nemt karakter af en relativisme, der ikke anerkender, at noget har absolut værdi. Eftersom religiøs tro netop er overbevisningen om, at noget er sandt og noget andet forkert, opstår den forestilling, at man kun kan skabe en fredelig samfundsudvikling, hvis alle former for religion, herunder kristendommen, fortrænges fra det offentlige rum. Religion ses i denne forestillingsverden først og fremmest som en negativ faktor.
Selvom en markant britisk muslimsk prædikant i onsdags offentliggjorde en prædiken på internettet, hvor han kalder den kristne jul for ”vejen til Helvede” og fraråder alle muslimer at købe juletræ eller spise kalkun til julemiddagen, er der ikke meget, der tyder på, at det er de europæiske muslimer, der står bag bestræbelsen på at trække det kristne indhold ud af julen.
Tværtimod er det verdsliggjorte europæere, der vender sig mod deres egen tradition med en form for kulturelt selvhad, fordi de ønsker det totalt verdslige samfund uden nogen form for Gud. Men det samfund er en illusion og fører i sin ekstreme udgave til politisk tyranni. Ligesom det politiske skal dæmme op for det religiøse, skal det religiøse også sætte grænser for, hvor langt ind i menneskers liv, det politiske skal bevæge sig. Selvom langt de fleste kristne i denne del af verden vil være enige i, at religion og politik skal adskilles, så religionen ikke styrer det politiske liv, er det ikke ønskeligt at neutralisere kristendommens positive virkning på samfundet.
Vi lever i et frit og verdsligt samfund netop på grund af kristendommens påvirkning og klare forestilling om, at der skal skelnes mellem det politiske og det religiøse. Derfor giver det god mening at fejre jul som en samfundsmæssig markering. Det er paradoksalt, at julens mange ikke-kristne symboler – grantræet, guirlanderne og julemanden – i dag vækker anstød hos nogle, fordi de ser dem som symbol på den kristne højtid. Vi kan såmænd nok alle leve med lidt mindre kommercielt juleglitter. Men det vil være en katastrofe, hvis de europæiske samfund ikke længere tør stå ved deres vigtige kristne arv. bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad