Heldigvis er Danmark endnu ikke blevet den kampplads om julen, som man kan opleve i andre europæiske lande. I de senere år har ikke mindst Storbritannien, der er Europas formentlig mest multietniske nation, været centrum for et opgør om den offentlige fejring af julen som kristen højtid. Ønsket om at komme julen til livs er vokset i takt med den fremadskridende afkristning af de europæiske samfund. Juleguirlander og juletræer skal væk fra bybilledet, lyder det.

Meldingen i dagens avis om, at galskaben i dette opgør er ved at stilne af, må hilses med både glæde og forbehold. For mens debatten har fundet et mere lavmælt leje i dele af Europa, har de ansvarlige i den britiske universitetsby Oxford, der er oplysningens og lærdommens højborg, besluttet at afskaffe byens juletræ, der opfattes som et kristent symbol, og erstatte det af en ikke-religiøs og såkaldt inkluderende lysskulptur. De traditionelle britiske julelys i gaderne, Christmas lights, har taget navneforandring til det ikke-religiøse vinterlys, Winter lights. Galskaben fortsætter kort sagt.

Det er de verdslige kræfters kamp mod den kristne tradition, der gemmer sig bag konflikten. Verdsliggørelsen eller sekulariseringen af samfundet er blevet så stærk, at den har antaget karakter af en egentlig ideologi, sekularisme. Grundforestillingen i denne ideologi er, at flerkulturelle og flerreligiøse samfund kun kan hænge sammen, hvis man foretager en religiøs hovedrengøring og renser dem for enhver form for synlig religion. Den forestilling er grundlæggende i de store, multikulturelle lande, især USA, Storbritannien og Frankrig. Her prædikes tolerance som bærende samfundsværdi. Men tolerance antager nemt karakter af en relativisme, der ikke anerkender, at noget har absolut værdi. Eftersom religiøs tro netop er overbevisningen om, at noget er sandt og noget andet forkert, opstår den forestilling, at man kun kan skabe en fredelig samfundsudvikling, hvis alle former for religion, herunder kristendommen, fortrænges fra det offentlige rum. Religion ses i denne forestillingsverden først og fremmest som en negativ faktor.