Nathalie Ostrynski |
12. december 2008
Flere gange er offentligheden blevet forarget over ting, der foregår på nettet. Alt fra iscenesatte selvmord til mobning af skolelærere har fået de etiske advarselslamper til at blinke. Ifølge eksperter giver nettet en særlig grad af anonymitet, der får folk til balancere på den etiske grænse
Måske var det en overilet handling. Måske var det tankeløst. Måske var det bare en hel normal reaktion at skrive ”Rend mig, jeg tager livet af mig selv” på engelsk, da han loggede sig ud af netspillet World of Warcraft. Han havde lige tabt. Og ligesom så mange andre teenagere har for vane at gøre det, bandede og svolvede den 17-årige dreng fra Ringsted over sit nederlag. Men en såkaldt ”gamemaster”, der fra Irland overvågede spillet, blev bekymret over det kraftfulde udtryk og kontaktede straks det danske politi. Politiet rykkede ud til den 17-åriges adresse, hvor teenageren med forbløffelse malet i ansigtet foran sine forældre og politibetjentene kunne fortælle, at han ikke var selvmordstruet. Han var bare blevet sur.
Når ekspert i etik på internettet Thomas Ploug fra Syddansk Universitet hører den historie, fortæller det ham to ting. At det er lettere at sige visse ting på nettet end i den fysiske virkelighed. Og at de unge skal lære, at ytringer bliver hængende på nettet, hvor andre mennesker kan finde frem til dem. Den 17-årige dreng fra Ringsted ville eksempelvis aldrig have sagt til sine forældre, at han vil tage livet af sig selv. Men på nettet indgår han i en anden social kontekst, når han bevæger sig rundt i et netspil. Og han er anonym.
– Internettet har nogle egenskaber, der gør, at folk har en anden etisk adfærd, når de klikker sig ind på hjemmesider. Det handler om graden af anonymitet – at vi som konkrete mennesker er skjult for hinanden. Med mediet bliver der skabt en moralsk afstand til de mennesker, man møder igennem internettet. Når vi ser nogle eksempler på, hvor det er gået galt, så er det faktisk afstandens skyld, siger Thomas Ploug.
Selviscenesatte selvmord, mobning af skolelærere og opdigtede identiteter på nettet, der har udgivet sig for at være psykologer, kærester eller en mor, der har mistet sit barn. Listen er lang over episoder, der har fået offentligheden til at spærre øjnene op. Men på trods af de mange eksempler på folk, der har trådt ved siden af det, vi andre kalder for etisk acceptabel adfærd, mener Thomas Ploug ikke, at man kan tale om en særlig etik på nettet.
– I mine øjne er der helt generelt en gensidig afhængighed mellem den måde, hvorpå vi bevæger os rundt i en daglig social kontekst, og den måde, hvorpå vi agerer socialt på internettet. Vi bliver ikke ”andre” mennesker på nettet. Den måde, vi handler på nettet på, er imidlertid med til at påvirke, hvem vi er uden for nettet, siger han. Med sociale hjemmesider som facebook, hvor folk lægger deres egen personlige profil på nettet, er det i langt højere grad vores egen identitet, som vi opererer med, når vi bevæger os ind i den virtuelle verden. Vi har dog stadig svært ved at få øje på de etiske problemer, når vi surfer rundt. For en måned siden vakte det stor opsigt, da en 19-årig dreng fra Florida begik selvmord for åben skærm på nettet. Flere brugere opmuntrede ham i hans forehavende, mens andre prøvede at tale ham fra det. Men ingen kontaktede myndighederne, før drengen havde ligget stille i flere timer. Angiveligt fordi flere brugere mente, at det var et fupnummer. Det er ifølge Thomas Ploug et eksempel på den moralske afstand, som nettet skaber.
– At vi har sværere ved at få øje på det etiske problem, følger jo af den afstand, som mediet skaber – og af den uvante situation, at for eksempel udsagn om andre mennesker bliver hængende til skue for en stor offentlighed. Sammen med det forhold, at det er let at komme til orde på nettet, kan resultatet være, at vi bruger nettet som affaldsspand. Det bliver en holdeplads for vores frustrationer, hvilket både kan være til skade for andre og os selv, siger han.
Ligesom vi i vores hverdag viser en særlig side af vores personlighed afhængigt af de sammenhænge, vi indgår i, lige så mangefacetteret er verden på nettet. Derfor er det svært at tale om en særlig etik på nettet, mener Malene Charlotte Larsen, ph.d. fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.
– Der er en særlig etik, men den findes i specifikke rum, hvor der findes særlige regler for, hvordan vi eksempelvis retter på hinanden. Generelt er deren tendens til, at man kan sige tingene mere ærligt på internettet end i virkeligheden. På teenagehjemmesiden arto.dk findes der en særlig kærlighedsdiskurs, hvor teenagerne åbenlyst siger på deres profiler, at de elsker en veninde eller ven. Det ville de ikke nødvendigvis sige til hinanden på det fysiske teenageværelse, fordi det ville være for pinligt, siger hun.
Ligesom Thomas Ploug peger hun på, at internettet er blevet en forlængelse af vores virkelige liv.
– Det kan man eksempelvis se i den måde, som sorg bliver behandlet på. Det sker i dag også virtuelt igennem sociale medier og diverse hjemmesider. Og det kan virke ret voldsomt, når man på arto.dk ser de unge reagere på et ungt menneskes død. Men det er jo deres univers. Da nettet først kom på banen, blev det i højere grad brugt som et rum for alias’er eller anonyme profiler, men i dag præsenterer man sig selv på facebook og linkedIn. Så man ser en højere grad af personlighed, og skellene mellem offline og online bliver udvisket, siger Malene Charlotte Larsen.
Hvis den 17-årige dreng fra Ringsted havde skrevet selvsamme ord på facebook i sin statusopdatering henvendt til vennerne, ville hans udmelding om et forestående selvmord måske have været en mere chokerende udmelding.
– På facebook er man primært knyttet til sine tætte kontakter med sit rigtige navn. Men i spilleuniverset opererer man ofte under et opdigtet navn og kommunikerer ikke nødvendigvis med folk, man kender fysisk, og man befinder sig i en konkurrencepræget sammenhæng, hvor sådan en bemærkning måske ikke vækker ligeså stor opsigt. Det kan overføres til, hvordan vi normalt bliver berørt af begivenheder. Det er langt mere emotionelt, hvis ens ven dør end, hvis 10 mennesker dør under en flodbølge i Indonesien. Den fysiske afstand gælder også på nettet, siger Malene Charlotte Larsen.
Det er måske lettere at komme i etisk uføre, når man åbner døren til tusinder af hjemmesider på nettet. Men hvis vi som internetbrugere skal undgå de etiske fælder og gråzoner, har vi også selv et ansvar .
– Det kræver, at vi opnår en langt højere grad af fortrolighed med nettet. Vi har stadig ikke en tilstrækkelig forståelse af, at vores handlinger på nettet griber ind i andre menneskers liv. Den moralske afstand bliver ikke opløst, før det sker, siger Thomas Ploug.
ostrynski@kristeligt-dagblad.dkw
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad