Vi bliver ikke ”andre” mennesker på nettet

Selviscenesatte selvmord, mobning af skolelærere og opdigtede identiteter på nettet, der har udgivet sig for at være psykologer, kærester eller en mor, der har mistet sit barn. Listen er lang over episoder, der har fået offentligheden til at spærre øjnene op. Men på trods af de mange eksempler på folk, der har trådt ved siden af det, vi andre kalder for etisk acceptabel adfærd, mener Thomas Ploug ikke, at man kan tale om en særlig etik på nettet.

– I mine øjne er der helt generelt en gensidig afhængighed mellem den måde, hvorpå vi bevæger os rundt i en daglig social kontekst, og den måde, hvorpå vi agerer socialt på internettet. Vi bliver ikke ”andre” mennesker på nettet. Den måde, vi handler på nettet på, er imidlertid med til at påvirke, hvem vi er uden for nettet, siger han. Med sociale hjemmesider som facebook, hvor folk lægger deres egen personlige profil på nettet, er det i langt højere grad vores egen identitet, som vi opererer med, når vi bevæger os ind i den virtuelle verden. Vi har dog stadig svært ved at få øje på de etiske problemer, når vi surfer rundt. For en måned siden vakte det stor opsigt, da en 19-årig dreng fra Florida begik selvmord for åben skærm på nettet. Flere brugere opmuntrede ham i hans forehavende, mens andre prøvede at tale ham fra det. Men ingen kontaktede myndighederne, før drengen havde ligget stille i flere timer. Angiveligt fordi flere brugere mente, at det var et fupnummer. Det er ifølge Thomas Ploug et eksempel på den moralske afstand, som nettet skaber.

– At vi har sværere ved at få øje på det etiske problem, følger jo af den afstand, som mediet skaber – og af den uvante situation, at for eksempel udsagn om andre mennesker bliver hængende til skue for en stor offentlighed. Sammen med det forhold, at det er let at komme til orde på nettet, kan resultatet være, at vi bruger nettet som affaldsspand. Det bliver en holdeplads for vores frustrationer, hvilket både kan være til skade for andre og os selv, siger han.

Ligesom vi i vores hverdag viser en særlig side af vores personlighed afhængigt af de sammenhænge, vi indgår i, lige så mangefacetteret er verden på nettet. Derfor er det svært at tale om en særlig etik på nettet, mener Malene Charlotte Larsen, ph.d. fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

– Der er en særlig etik, men den findes i specifikke rum, hvor der findes særlige regler for, hvordan vi eksempelvis retter på hinanden. Generelt er deren tendens til, at man kan sige tingene mere ærligt på internettet end i virkeligheden. På teenagehjemmesiden arto.dk findes der en særlig kærlighedsdiskurs, hvor teenagerne åbenlyst siger på deres profiler, at de elsker en veninde eller ven. Det ville de ikke nødvendigvis sige til hinanden på det fysiske teenageværelse, fordi det ville være for pinligt, siger hun.

Ligesom Thomas Ploug peger hun på, at internettet er blevet en forlængelse af vores virkelige liv.

– Det kan man eksempelvis se i den måde, som sorg bliver behandlet på. Det sker i dag også virtuelt igennem sociale medier og diverse hjemmesider. Og det kan virke ret voldsomt, når man på arto.dk ser de unge reagere på et ungt menneskes død. Men det er jo deres univers. Da nettet først kom på banen, blev det i højere grad brugt som et rum for alias’er eller anonyme profiler, men i dag præsenterer man sig selv på facebook og linkedIn. Så man ser en højere grad af personlighed, og skellene mellem offline og online bliver udvisket, siger Malene Charlotte Larsen.

Hvis den 17-årige dreng fra Ringsted havde skrevet selvsamme ord på facebook i sin statusopdatering henvendt til vennerne, ville hans udmelding om et forestående selvmord måske have været en mere chokerende udmelding.

– På facebook er man primært knyttet til sine tætte kontakter med sit rigtige navn. Men i spilleuniverset opererer man ofte under et opdigtet navn og kommunikerer ikke nødvendigvis med folk, man kender fysisk, og man befinder sig i en konkurrencepræget sammenhæng, hvor sådan en bemærkning måske ikke vækker ligeså stor opsigt. Det kan overføres til, hvordan vi normalt bliver berørt af begivenheder. Det er langt mere emotionelt, hvis ens ven dør end, hvis 10 mennesker dør under en flodbølge i Indonesien. Den fysiske afstand gælder også på nettet, siger Malene Charlotte Larsen.

Det er måske lettere at komme i etisk uføre, når man åbner døren til tusinder af hjemmesider på nettet. Men hvis vi som internetbrugere skal undgå de etiske fælder og gråzoner, har vi også selv et ansvar .

– Det kræver, at vi opnår en langt højere grad af fortrolighed med nettet. Vi har stadig ikke en tilstrækkelig forståelse af, at vores handlinger på nettet griber ind i andre menneskers liv. Den moralske afstand bliver ikke opløst, før det sker, siger Thomas Ploug.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dkw