Familien Haarder holder af juleløjer

Mine bedste juleminder har jeg fra barndommen, hvor jeg voksede op sammen med mine fem søskende på Rønshoved Højskole. Min far var forstander her og holdt traditionerne i hævd. I juledagene tog eleverne hjem til deres familier, men enkelte kom langvejsfra, så de måtte blive på højskolen.

Jeg husker særligt en jul, da jeg var 14 år, hvor to islandske piger blev tilbage. Familien sendte dem islandske delikatesser, så det lugtede skarpt af råddent kød fra deres værelser. Men de elskede det og havde i øvrigt så frygtelig megen hjemve, at mine forældre måtte gøre noget for at muntre dem op. Derfor inviterede de pigerne til at holde jul hos os, og vi børn overgik hinanden for at få dem til at smile igen. Jeg satte for eksempel skålen med småkager op på grammofonen. Skålen snurrede rundt i høj fart, ramte pickuppen, og med ét var småkagerne delt rundt.

Vi fik klar suppe, steg og is. Sådan var traditionen, og den menu er stadig min favorit, skønt jeg siden har måttet bøje mig for gås og risalamande. Og så dansede vi rundt om juletræet og legede på de tomme gange. Det var ikke spor uhyggeligt. Vi søskende fik fyret en del kinesere af på de tomme elevgange. Det hvinede og lød herligt.

Endelig husker jeg, at vi spille kort. Om penge. Det mente min far var bedst, for ellers ville jeg ikke koncentrere mig. Den juleaften, vi havde de islandske piger på besøg, sluttede vi af med kortspillet ”halv tolv”. Det var en dejlig aften.

knudsen@kristeligt-dagblad.dk