Julequiz om “Snedronningen”

3. "Snedronningen" er i syv kapitler. Der er syv dage i ugen. Der er syv bønner i fadervor, som spiller en vigtig rolle i "Snedronningen". Den lille, gammelkloge Kay vil bede fadervor, men han kan kun huske den store tabel. For pigen Gerda er fadervor en hjælp på hendes rejse. Hun husker den.

4. I 1841 kom "Ole Lukøje", der også er i syv kapitler. Ét kapitel for hver af ugens dage.

5. H.C. Andersen fortæller i sine erindringer, at han gøs, da han rørte sin døde far, som lå i sin seng i stuen og var iskold. Moderen sagde: "Isjomfruen har hentet ham". Hun sagde ikke: "Snedronningen" har hentet ham. De to figurer er på gysende vis én og samme. Snedronningen siger efter to gange at have kysset Kay: "Nu faar du ikke flere Kys, for så kyssede jeg Dig ihjel!" Men efter det andet kys har han glemt alt om den lille Gerda.

6. og 7. Eventyret begynder med fortællingen om troldspejlet. "For det var en ond Trold; det var een af de aller værste, det var "Dævelen"." Han opfinder et troldspejl, som får alt smukt og godt til at svinde ind til ingenting og får alt dårligt til at se endnu værre ud. H.C. Andersen har idéen fra E.T.A. Hoffmann, som har skildret et sådan spejl i "Meister Floh". I andet kapitel er vi i Odense, i H.C. Andersens barndomshjem, og vi vender tilbage til samme sted i eventyrets sidste kapitel.

8. Både Kay og Gerda kommer langt fra deres hjemby. Kay binder sin slæde fast til snedronningens kane, og kanen letter fra jorden, og han flyver gennem luften lige til Snedronningens slot, hvor han anbringes på en ø ude i ishavet. Gerda rejser ud for at finde ham, og hendes rejse varer lige så længe som resten af eventyret. Begge børnene rejser altså fra deres hjemsted ud i hjemløsheden, og hjem igen.

9. og 10. Grundsymbolet i "Snedronningen" er rosen. Den optræder i Brorsons julesalme "Den Yndigste Rose er Funden" (1730).

H.C. Andersen citerer den forkert, Brorson skriver: "Roserne vokser i dale, der får vi vor Jesus i tale". H.C. Andersen ændrer det til "barn Jesus i tale". Med det fejlcitat udkommer "Snedronningen" på mere end 130 sprog i verden.

11. I samme hæfte som "Snedronningen" udkom "Grantræet", som er skrevet i samme efterår. H.C. Andersen skriver med frost og kulde uden for vinduerne, derfor kan man sige, at der optræder en anden blomst end rosen, nemlig isblomsten på ruderne.

12. Gerda drager hjemmefra og kommer først med en båd til konen, som kan trolddom og som tryller sin haves roser bort, for at Gerda ikke skal komme i tanke om Kay, når hun ser en rose. Men konen har glemt at fjerne en rose, som er malet på hendes hat. Da Gerda ser den, står det hende klart, at hun har glemt, at hun skulle videre. Hun lægger sig til at græde i det bed, hvor roserne er sunket i jorden. De spirer op og trøster hende med, at Kay ikke er i jorden. Hun løber alt, hvad hun kan for at finde ham, og da hun kommer frem til næste sted, er det blevet snevejr. Hun sidder utrøstelig, da en fugl prøver at hjælpe hende. Det er en sort krage, som er forlovet med en krage, "For krage søger krage, og det er altid en krage". Husker De, hvor kragen leder hende hen? Det vender vi tilbage til i næste klumme, næste fredag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk