Illustration til "Snedronningens" femte kapitel "Den lille røverpige". – Tegning: Lorenz Frølich.
-
Johannes Møllehave præst og forfatter |
12. december 2008
Gæt med på Johannes Møllehaves quiz om H.C. Andersenes berømte eventyr
Her kommer 12 spørgsmål om eventyret "Snedronningen". De kan gætte med undervejs og eventuelt få hjælp af andre i stuen.
1. Hvad er den første sætning i "Snedronningen"?
2. I hvilket år udkom "Snedronningen"?
3. Hvor mange kapitler er der i "Snedronningen"?
4. Hvilket andet eventyr af H.C. Andersen har samme antal kapitler? Og er der en pointe i kapitel-antallet?
5. I 1861 skrev H.C. Andersen eventyret "Isjomfruen" – Er der en forbindelse mellem de to figurer?
6. Hvad er temaet i første kapitel i "Snedronningen"? Og hvordan fandt H.C. Andersen frem til det symbol?
7. I hvilken dansk by foregår kapitel to?
8. Dannelsesromanen har tre stadier: hjem – hjemløs – og hjemme igen. Er det også "Snedronningens" mønster?
9. Hvilken blomst er hovedsymbolet i "Snedronningen"?
10. H.C. Andersen citerer en dansk salmedigter i "Snedronningen", hvem er det, og er citatet korrekt?
11. Hvilket eventyr udkom i samme hæfte som "Snedronningen"?
12. Kan De huske de to første steder, Gerda kommer, da hun rejser ud i verden for at finde Kay?
Og her kommer svarene:
1. Den første sætning i "Snedronningen" er: "Se så! nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved."
2. "Snedronningen" udkom i december måned 1844, så læserne lige kunne nå at købe den inden jul. I vores tid har vi bogmesse i november, og meget få tør lade bøger udkomme så sent som H.C. Andersen lige op til jul. I 1844 udgav Søren Kierkegaard i øvrigt både "Begrebet Angest" og "Philosophiske Smuler". I Tyskland udkom "Den Store Bastian", hvor forfatteren ønskede at fortælle børn en historie, som ikke gjorde dem bange. F. Nietzsche er i øvrigt også født 1844.
3. "Snedronningen" er i syv kapitler. Der er syv dage i ugen. Der er syv bønner i fadervor, som spiller en vigtig rolle i "Snedronningen". Den lille, gammelkloge Kay vil bede fadervor, men han kan kun huske den store tabel. For pigen Gerda er fadervor en hjælp på hendes rejse. Hun husker den.
4. I 1841 kom "Ole Lukøje", der også er i syv kapitler. Ét kapitel for hver af ugens dage.
5. H.C. Andersen fortæller i sine erindringer, at han gøs, da han rørte sin døde far, som lå i sin seng i stuen og var iskold. Moderen sagde: "Isjomfruen har hentet ham". Hun sagde ikke: "Snedronningen" har hentet ham. De to figurer er på gysende vis én og samme. Snedronningen siger efter to gange at have kysset Kay: "Nu faar du ikke flere Kys, for så kyssede jeg Dig ihjel!" Men efter det andet kys har han glemt alt om den lille Gerda.
6. og 7. Eventyret begynder med fortællingen om troldspejlet. "For det var en ond Trold; det var een af de aller værste, det var "Dævelen"." Han opfinder et troldspejl, som får alt smukt og godt til at svinde ind til ingenting og får alt dårligt til at se endnu værre ud. H.C. Andersen har idéen fra E.T.A. Hoffmann, som har skildret et sådan spejl i "Meister Floh". I andet kapitel er vi i Odense, i H.C. Andersens barndomshjem, og vi vender tilbage til samme sted i eventyrets sidste kapitel.
8. Både Kay og Gerda kommer langt fra deres hjemby. Kay binder sin slæde fast til snedronningens kane, og kanen letter fra jorden, og han flyver gennem luften lige til Snedronningens slot, hvor han anbringes på en ø ude i ishavet. Gerda rejser ud for at finde ham, og hendes rejse varer lige så længe som resten af eventyret. Begge børnene rejser altså fra deres hjemsted ud i hjemløsheden, og hjem igen.
9. og 10. Grundsymbolet i "Snedronningen" er rosen. Den optræder i Brorsons julesalme "Den Yndigste Rose er Funden" (1730).
H.C. Andersen citerer den forkert, Brorson skriver: "Roserne vokser i dale, der får vi vor Jesus i tale". H.C. Andersen ændrer det til "barn Jesus i tale". Med det fejlcitat udkommer "Snedronningen" på mere end 130 sprog i verden.
11. I samme hæfte som "Snedronningen" udkom "Grantræet", som er skrevet i samme efterår. H.C. Andersen skriver med frost og kulde uden for vinduerne, derfor kan man sige, at der optræder en anden blomst end rosen, nemlig isblomsten på ruderne.
12. Gerda drager hjemmefra og kommer først med en båd til konen, som kan trolddom og som tryller sin haves roser bort, for at Gerda ikke skal komme i tanke om Kay, når hun ser en rose. Men konen har glemt at fjerne en rose, som er malet på hendes hat. Da Gerda ser den, står det hende klart, at hun har glemt, at hun skulle videre. Hun lægger sig til at græde i det bed, hvor roserne er sunket i jorden. De spirer op og trøster hende med, at Kay ikke er i jorden. Hun løber alt, hvad hun kan for at finde ham, og da hun kommer frem til næste sted, er det blevet snevejr. Hun sidder utrøstelig, da en fugl prøver at hjælpe hende. Det er en sort krage, som er forlovet med en krage, "For krage søger krage, og det er altid en krage". Husker De, hvor kragen leder hende hen? Det vender vi tilbage til i næste klumme, næste fredag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad