Mumbai-angrebene. Terroristerne ønsker også at ødelægge Pakistan

DEN NYLIGE DØD og ødelæggelse i Mumbai i Indien fik mig til at tænke på den død og ødelæggelse, der fandt sted i Karachi den 18. oktober 2007, hvor terrorister angreb den festlige massemodtagelse af min hustru, Benazir Bhutto. Hen ved 150 pakistanere blev dræbt og flere end 450 såret. Terrorangrebene i Mumbai er måske en nyhed for verden. For mig er det en smertelig fælles erfaring. Efter at have set min hustru lige akkurat undslippe døden den dag i Karachi, mistede jeg hende i et andet forsøg to måneder senere, der desværre bar frugt.

Mumbai-angrebene var ikke blot rettet mod Indien, men også mod Pakistans nye demokratiske regering og den fredsproces med Indien, som vi har sat i gang. De autoritæres støtter i Pakistan og ikke-statslige aktører med interesse i at forlænge konflikten ønsker ikke, at forandringen i Pakistan skal slå rod.

For at forpurre terroristernes planer må Pakistan og Indien – disse to store lande, der blev født sammen i samme revolution og med samme mandat i 1947 – fortsætte fremad i fredsprocessen.

Pakistan er opsat på at jagte, anholde, retsforfølge og straffe enhver, der har haft med disse uhyrlige angreb at fatte. Men vi vil godt advare imod forhastede konklusioner og opildnende udtalelser.

Som det blev påvist med søndagens ransagninger og de resulterende anholdelser af militante folk, vil Pakistan gribe til handling mod ikke-statslige aktører, der bliver fundet på vores territorium, og behandle dem som kriminelle, terrorister og mordere. Ikke alene har terroristerne ingen som helst forbindelse til Pakistan; vi er skydeskive for dem, og vi forbliver deres ofre. Indien er en moden nationalstat og et stabilt demokrati.