Giv vore Parthenon-fragmenter tilbage til Grækenland

Tyrkerne ræsonnerede egentlig ganske fornuftigt: Vesterlændingene ville næppe i deres vildeste fantasi finde på at beskyde Parthenon. Derfor havde de gjort bygningen til krudtmagasin. Morosini reagerede imidlertid ganske anderledes end forventet. Han gav ordre til at rette artilleriet mod den unikke bygning.

Den 26. september 1687 gik en kanonkugle gennem templets tag, og en stor del af templet blev ødelagt. Denne vandalisme var tillige uden militær betydning, idet venezianerne året efter forlod Attika. Grækerne, der fortsat var under tyrkisk besættelse, kunne nu se på følgerne af menneskelig tåbelighed.

MEN DET BLEV VÆRRE. Englænderen Thomas Bruce, den syvende jarl af Elgin, var i 1799 blevet britisk ambassadør i Tyrkiet med sæde i Istanbul, tidligere Konstantinopel. Han var som så mange andre interesseret i græsk kunst og arkitektur, men unægtelig på en temmelig aggressiv måde. Han udkastede en plan om at nedtage en stor del af Parthenons udsmykning samt dekorationer og skulpturer fra Propylæerne og Erechtheion, hvorefter det nedtagne skulle anbringes i England.

Han søgte og fik tilladelsen – af den tyrkiske besættelsesmagt, men ikke af grækerne! Fra 1801 til 1812 nedtog hans agenter og hjælpere cirka halvdelen af Parthenons udsmykning, samt hvad Thomas Bruce ønskede fra Erechtheion og Propylæerne. I en situation, hvor grækerne ikke havde autoritet i deres eget land, og hvor en fremmed magts kultur gav ham lov til at fjerne kunstværkerne fra Athens Akropolis, kan Thomas Bruces handling kun betragtes som et regulært ran.

Det var absolut ikke alle kultiverede englændere, der i hans samtid gik ind for Thomas Bruces projekt. En fremtrædende kritiker var den mand, der såvel dengang som i dagens England regnes for en af landets største romantiske digtere: George Gordon Byron, lord Byron. Og han havde unægtelig en anden indstilling til grækerne end Thomas Bruce.

Byron besluttede i 1823 at deltage aktivt i den græske frihedskrig, gik i land på øen Keffalonía og fortsatte til fastlandet sammen med en gruppe, der delte hans ønske om et selvstændigt Grækenland. Men lord Byron og hans gerning kunne ikke påvirke det officielle England.

DE AF THOMAS BRUCE røvede genstande blev opstillet på British Museum i London, hvor de stadig er placeret trods gentagne anmodninger fra blandt andet græske ministre og kulturpersonligheder om at få de unikke værker tilbage til det sted, hvor de hører hjemme.

Det sted har så stor værdi for grækerne, at de straks efter, at det befriede Athen i 1834 var gjort til det moderne Grækenlands hovedstad, påbegyndte omfattende restaureringer af bygningerne på Akropolis. Men arbejdet er først og fremmest blevet vanskeliggjort, fordi der er fjernet så meget fra templerne, først og fremmest fra Parthenon. Eksempelvis er der af de oprindelige 92 metoper – felter med relieffer – i dag kun 41 på deres oprindelige plads, og end ikke disse er intakte.

Et engelsk argument for ikke at tilbagelevere, hvad der ofte betegnes som ”The Elgin Marbels”, har været, at en så lang tids placering på British Museum giver museet hævd over genstandene. Argumentet holder naturligvis ikke. Tyvekoster leveret eller solgt til anden side gør som bekendt modtageren til hæler. Et andet argument har været, at såfremt diverse genstande skulle opbevares i et museum nær bygningsværkerne på Athens Akropolis, ville de ikke kunne placeres på betryggende vis.

Dette argument holder absolut ikke i dag. Tidligere kunne der være noget om, at det Akropolis-museum, som blev bygget i 1874, ville være både for lille og for primitivt til de uvurderlige kunstværker, men meget er sket i de senere år. Et stort, nyt museum har været under bygning og skal efter planen stå færdig i begyndelsen af 2009.

Det har været særdeles spændende og interessant at følge byggeriet, og dette museums kvaliteter overgår så langt det alderstegne i London, hvor ”The Elgin Marbels” desværre stadig står. Først og fremmest er lysforholdene imponerende i Athens nye museumsbygning, hvor der bliver rigelig plads til såvel en række fund fra Athens Akropolis og omegn som til, hvad Thomas Bruce tog med til England.

DET ER HELT URIMELIGT, at man fra engelsk side udviser manglende respekt for Grækenlands brændende ønske om at få de af Thomas Bruce røvede genstande tilbage. Her bør vi fra dansk side yde en symbolsk hjælp, for også i Danmark befinder sig dele af Parthenon. Det er gået til på følgende måde: Efter bombardementet af templet blev nogle af de dele, som var sprængt væk fra bygningen på forskellig vis, solgt til diverse købere. En af disse var den danske søofficer Mouritz Hartmann.

Han havde deltaget i bombardementet af Parthenon i 1687, og samme år købte han tre fragmenter fra en eller flere metoper på templets sydside. Her var fremstillet en kamp mellem det mytiske kulturfolk lapiterne og de halvt dyriske kentaurer. De sidste havde menneskeoverkrop og hesteunderkrop. Mouritz købte en kentaurhov samt to hoveder af henholdsvis en lapit og en kentaur.

De tre genstande er udstillet på Nationalmuseet, hvor de sandt at sige ikke vækker opsigt i museets flotte antiksamling. Isoleret betragtet er hoven ganske uinteressant, og det samme gælder de to hoveder. Som de befinder sig på vort højt skattede museum, får de blot karakter af ”hilsen fra Akropolis i Athen”. Kopier af de tre fragmenter vil for os være tilstrækkelige.

Grækerne ser med venlige øjne på, at mange græske kunstværker kan beses på en række museer uden for deres land, men Parthenon og dette tempels udsmykning er selve symbolet på landet, vi danskere sætter så stor pris på.

Lad os derfor give grækerne en velfortjent håndsrækning og samtidig påvirke englænderne til at udlevere Thomas Bruces røverier. Lad os give vore Parthenon-fragmenter tilbage til Grækenland! Netop i 2009, hvor der så vidt vides vil finde festligheder sted i forbindelse med indvielsen af det nye Akropolismuseum. En sådan gestus fra Danmark vil være både rigtig og kultiveret.

Louis Hansen er cand.pæd.