Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kirkelig networking ved patriarks begravelse til din ven.
Kirkelig networking ved patriarks begravelse
Dignitarer fra nær og fjern mødtes ved Aleksej II’s begravelse, som dermed også gav anledning til uformelle drøftelser
Kirken i verden
Som så mange andre begravelser var også jordefæstelsen af Moskvas patriark, Aleksej II, den 9. december en anledning for den nærmeste familie i kirkefællesskabet samt de lidt fjernere slægtninge og bekendte til at mødes og tage bestik af hinanden. Og her var den 64-årige metropolit (biskop) Kirill af Smo-lensk og Kaliningrad helt fremme i første række, fordi han i overgangsfasen mellem den gamle partriarks død og valget af en ny er betroet ledelsen af den russisk-ortodokse kirke.
Kirill, der hidtil har været ”udenrigsminister” for Moskva Patriarkatet, er også selv en af kandidaterne til ny patriark, men han er ikke den eneste. Den 73-årige metropolit Filaret af Minsk i Hviderusland er også en favorit, og det samme er metropolit Kliment af Kaluga og Borovsk. Hver for sig repræsenterer de forskellige strømninger inden for den russisk-ortodokse kirke, der typisk er centreret om forholdet til statsmagten og forbindelsen mellem religionen og nationen. Kliment siges at være den russiske regerings favorit, mens Filarets nationalisme er populær blandt mange af de øvrige biskopper. Kirill har til gengæld ry for større åbenhed udadtil og er i sin egenskab af de facto talsmand for den russisk-ortodokse kirke kendt i den brede befolkning.
Annonce
Hvem der end måtte blive valgt til ny patriark – og der er andre kandidater – vil få stor indflydelse på det hjemlige russiske kirkeliv og på den kirkelige dagsorden i hele den ortodokse verden, fordi den russisk-ortodokse kirke er langt den største af de nationale ortodokse kirker. Men Moskva Patriarkatet er ikke enerådende, og tilstedeværelsen af den økumeniske patriark Bartholomæus af Konstantinopel ved begravelsen var ikke blot et vidnesbyrd om indbyrdes ortodoks solidaritet, men også om intern rivalisering. For patriarken af Konstantinopel nyder en æresforrang i den ortodokse kirke, og siden Sovjetunionens kollaps i 1991 har Moskva og Konstantinopel jævnligt ligget i strid om indflydelse i det tidligere sovjetiske imperium.
Som så mange andre begravelser var også jordefæstelsen af Moskvas patriark, Aleksej II, den 9. december en anledning for den nærmeste familie i kirkefællesskabet samt de lidt fjernere slægtninge og bekendte til at mødes og tage bestik af hinanden. Og her var den 64-årige metropolit (biskop) Kirill af Smo-lensk og Kaliningrad helt fremme i første række, fordi han i overgangsfasen mellem den gamle partriarks død og valget af en ny er betroet ledelsen af den russisk-ortodokse kirke.
Kirill, der hidtil har været ”udenrigsminister” for Moskva Patriarkatet, er også selv en af kandidaterne til ny patriark, men han er ikke den eneste. Den 73-årige metropolit Filaret af Minsk i Hviderusland er også en favorit, og det samme er metropolit Kliment af Kaluga og Borovsk. Hver for sig repræsenterer de forskellige strømninger inden for den russisk-ortodokse kirke, der typisk er centreret om forholdet til statsmagten og forbindelsen mellem religionen og nationen. Kliment siges at være den russiske regerings favorit, mens Filarets nationalisme er populær blandt mange af de øvrige biskopper. Kirill har til gengæld ry for større åbenhed udadtil og er i sin egenskab af de facto talsmand for den russisk-ortodokse kirke kendt i den brede befolkning.
En anden gæst, der nok har deltaget med blandede følelser, er Georgiens patriark Ilia II, som besøgte Moskva for første gang, siden Rusland og Georgien i august måned gik i krig med hinanden om løsrivelsesregionen Sydossetien. Ved begravelsen sang han evangeliet på georgisk over Aleksejs åbne kirste med Ruslands præsident Putin og premierminister Medvedjev i umiddelbar nærhed. Under sommerens kampe appellerede Aleksej og Ilia i fællesskab om fred.
Pavestolen sendte også en delegation til begravelsen af Aleksej, der i sin tid som kirkeleder havde regelmæssig kontakt til den katolske kirke, omend pave Benedikt XVI og patriarken aldrig er mødtes ansigt til ansigt. Delegationen blev ledet af den tyske kardinal Walter Kasper, der er Vatikanets økumeniske frontfigur, og den franske kardinal Roger Etchegaray, der nok officielt er pensioneret, men som fortsat bruges som en art diplomatisk problemknuser. Rent bortset fra de teologiske uoverenstemmelser er det anklager om katolsk mission på, hvad den russisk-ortodokse kirke opfatter som sit territorium, der skaber vanskeligheder, mens de stridigheder om køn, seksualitet og etik, der typisk præger samtalerne mellem den katolske kirke og den protestantiske verden, er ikke-eksisterende.
Der er næppe tvivl om, at man i Vatikanet håber på, at metropolit Kirill bliver den nye patriark af Moskva. For blot et år siden mødte Kirill pave Benedikt i Vatikanet og nævnte i den anledning, at katolikker og ortodokse ”føler, at de tilhører den samme familie, fordi de deler de samme kristne værdier.” Han understregede også, at ortodokse og katolikker ”skal holde op med at betragte hinanden som fremmede”. Den slags er nemmere sagt end gjort efter knap 1000 års adskillelse, men alene det, at det bliver sagt, er et fremskridt.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Lidt mere om Lars Levi... |
Claus
4 timer siden |
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
5 timer siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
5 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
6 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
