Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kirkelig networking ved patriarks begravelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkelig networking ved patriarks begravelse

Aleksej II. -

- ALEXANDER NEMENOV/Scanpix Denmark

Fakta

Indbyrdes uafhængighed, men fælles lære

”Den ortodokse kirke” er den almindelige betegnelse for de kristne kirker i Østeuropa, Rusland og...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dignitarer fra nær og fjern mødtes ved Aleksej II’s begravelse, som dermed også gav anledning til uformelle drøftelser

Kirken i verden

Som så mange andre begravelser var også jordefæstelsen af Moskvas patriark, Aleksej II, den 9. december en anledning for den nærmeste familie i kirkefællesskabet samt de lidt fjernere slægtninge og bekendte til at mødes og tage bestik af hinanden. Og her var den 64-årige metropolit (biskop) Kirill af Smo-lensk og Kaliningrad helt fremme i første række, fordi han i overgangsfasen mellem den gamle partriarks død og valget af en ny er betroet ledelsen af den russisk-ortodokse kirke.

Kirill, der hidtil har været ”udenrigsminister” for Moskva Patriarkatet, er også selv en af kandidaterne til ny patriark, men han er ikke den eneste. Den 73-årige metropolit Filaret af Minsk i Hviderusland er også en favorit, og det samme er metropolit Kliment af Kaluga og Borovsk. Hver for sig repræsenterer de forskellige strømninger inden for den russisk-ortodokse kirke, der typisk er centreret om forholdet til statsmagten og forbindelsen mellem religionen og nationen. Kliment siges at være den russiske regerings favorit, mens Filarets nationalisme er populær blandt mange af de øvrige biskopper. Kirill har til gengæld ry for større åbenhed udadtil og er i sin egenskab af de facto talsmand for den russisk-ortodokse kirke kendt i den brede befolkning.

Annonce
Hvem der end måtte blive valgt til ny patriark – og der er andre kandidater – vil få stor indflydelse på det hjemlige russiske kirkeliv og på den kirkelige dagsorden i hele den ortodokse verden, fordi den russisk-ortodokse kirke er langt den største af de nationale ortodokse kirker. Men Moskva Patriarkatet er ikke enerådende, og tilstedeværelsen af den økumeniske patriark Bartholomæus af Konstantinopel ved begravelsen var ikke blot et vidnesbyrd om indbyrdes ortodoks solidaritet, men også om intern rivalisering. For patriarken af Konstantinopel nyder en æresforrang i den ortodokse kirke, og siden Sovjetunionens kollaps i 1991 har Moskva og Konstantinopel jævnligt ligget i strid om indflydelse i det tidligere sovjetiske imperium.

En anden gæst, der nok har deltaget med blandede følelser, er Georgiens patriark Ilia II, som besøgte Moskva for første gang, siden Rusland og Georgien i august måned gik i krig med hinanden om løsrivelsesregionen Sydossetien. Ved begravelsen sang han evangeliet på georgisk over Aleksejs åbne kirste med Ruslands præsident Putin og premierminister Medvedjev i umiddelbar nærhed. Under sommerens kampe appellerede Aleksej og Ilia i fællesskab om fred.

Pavestolen sendte også en delegation til begravelsen af Aleksej, der i sin tid som kirkeleder havde regelmæssig kontakt til den katolske kirke, omend pave Benedikt XVI og patriarken aldrig er mødtes ansigt til ansigt. Delegationen blev ledet af den tyske kardinal Walter Kasper, der er Vatikanets økumeniske frontfigur, og den franske kardinal Roger Etchegaray, der nok officielt er pensioneret, men som fortsat bruges som en art diplomatisk problemknuser. Rent bortset fra de teologiske uoverenstemmelser er det anklager om katolsk mission på, hvad den russisk-ortodokse kirke opfatter som sit territorium, der skaber vanskeligheder, mens de stridigheder om køn, seksualitet og etik, der typisk præger samtalerne mellem den katolske kirke og den protestantiske verden, er ikke-eksisterende.

Der er næppe tvivl om, at man i Vatikanet håber på, at metropolit Kirill bliver den nye patriark af Moskva. For blot et år siden mødte Kirill pave Benedikt i Vatikanet og nævnte i den anledning, at katolikker og ortodokse ”føler, at de tilhører den samme familie, fordi de deler de samme kristne værdier.” Han understregede også, at ortodokse og katolikker ”skal holde op med at betragte hinanden som fremmede”. Den slags er nemmere sagt end gjort efter knap 1000 års adskillelse, men alene det, at det bliver sagt, er et fremskridt.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock