FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Unge kristendemokrater har mistet troen på partiet

16. dec 2008 13:11 Næste generation af aktive medlemmer i Kristendemokraterne tror ikke længere på partiet som projekt

Kristendemokraterne kan få svært ved at få aktive medlemmer fra næste generation. I hvert fald er opbakningen fra ungdomsorganisationen, KDU, lille.

KDU skriver i en samlet udtalelse fra styrelsen, at de unge kristendemokrater har mistet troen på moderpartiet, der ved to folketingsvalg ikke har klaret spærregrænsen.

- KDU tror ikke på, at KD organisatorisk kan overkomme både en krævende kommunalvalgkamp og et mere krævende folketingsprojekt. (...). Selvom KD afstod fra ambitionerne om at opnå valg til Folketinget, tror KDU's styrelse ikke på KD som partipolitisk projekt, skriver styrelsen om fremtiden efter partiets landsmøde i oktober, hvor Bjarne Hartung Kirkegaard væltede Bodil Kornbek som formand.

Overveje alternativer
Hvis krisen fortsætter, er det ikke sikkert, at der er nogen unge kristendemokrater til at køre moderpartiet videre. Ved valget til Kristendemokraternes hovedbestyrelse stillede kun et enkelt medlem fra ungdomsorganisationen op, og vedkommende fik næstfærrest stemmer.

Annonce
KDU-formand Simon Bjerre uddyber, at de unge kristendemokrater opfordrer partiet til overveje alternativer. Han peger på, at de kristendemokratiske ideer kan komme frem gennem andre kanaler end et politisk parti.

- Det kunne for eksempel være ved at danne et forlag, en interesseorganisation eller en tænketank til at påvirke debatten og dagsordenen. Fordelen ville være, at man kan starte forfra på andre måder i stedet for at blive fremstillet som et parti, der er gået ned, og i KD bør man derfor overveje, hvorledes man bedst fremmer kristendemokratisk politik og værdier, siger Simon Bjerre.

Uden for indflydelse
De unge kristendemokrater har nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde ud af, hvad der skal ske med KDU. Ifølge formand Simon Bjerre kan man godt forestille sig, at KDU beslutter sig for at omdanne sig til noget andet end et ungdomsparti - det skal medlemmerne afgøre på landsmødet til marts.

Et andet medlem af styrelsen, Kristian K. Hansen, skriver i et blogindlæg, at han ikke 'tror på det kristendemokratiske partiprojekt'. Han foreslår, at KDU kan blive en tænketank, interesseorganisation eller andet, der kan udgive et blad eller en avis for at fremme de unge kristendemokraters meninger.

- Det er meget simpelt. Kristendemokraterne har ingen parlamentarisk indflydelse. Når man som ungdomsparti arbejder for at udbrede kristendemokrati gennem parlamentarisk indflydelse, er der ikke meget at arbejde med, siger Kristian K. Hansen.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Nu skal alterbrødet have smiley
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Hvornår er man egnet til at blive forælder?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: