Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Jødernes religiøse domstole arbejder på højtryk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jødernes religiøse domstole arbejder på højtryk

I Storbritannien er jødernes religiøse domstole, de såkaldte bet din’er, særligt aktive. En voksende religiøsitet blandt jøderne, her er det ortodokse jøder i London, angives som årsagen. –

- Paul Hackett/Reuters/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Flere og flere jøder bringer deres ude-ståender for en såkaldt ”bet din”

En bet din er en jødisk religiøs domstol, der dømmer i henhold til jødisk lov, som den er defineret i Talmud og i Shulchan Aruch, en juridisk manual over halacha, eller jødisk lov, nedskrevet i det 16. århundrede. Bet din’er findes i en række europæiske lande, og de har travlt.

– I London er der bet din-samlinger dagligt. I Paris er der mindst én om ugen. Vi har en rejsende bet din baseret i Basel, som nedsætter sig i de byer, der ikke har en fast instans, og i særlige tilfælde kommer en bet din fra Jerusalem og holder retsmøde i Frankfurt. I princippet skal alle jøder lade deres juridiske mellemværender løse af en religiøs domstol i stedet for at gå til det officielle retsvæsen, siger Aba Dunner, leder af Den europæiske Rabbinerkonference.

De religiøse domstole findes i byer som Amsterdam og Bruxelles, Rom og Milano, Zürich, Paris, London og Manchester. Det er dem, der beslutter, om en person kan konvertere til jødedommen, og de giver religiøs skilsmisse til jødiske par. De kan også løse økonomiske tvister og mægle i familiekonflikter.

– Flere og flere jøder bringer deres udeståender for en bet din. Det skyldes formentlig en voksende religiøsitet blandt jøderne, som ønsker at deres tvister bliver afgjort efter jødisk lov. Det eneste, vi ikke kan dømme i, er kriminalsager. Ellers dømmer vi i spørgsmål om familieret og forældremyndighed ved skilsmisse, arvesager og økonomiske tvister, siger talsmand for bet din i London Shimon Cohen.

Annonce
Netop i Storbritannien er de religiøse domstole særligt aktive, fordi den såkaldte mæglingslov fra 1996, Arbitration Act, anerkender blandt andet religiøse domstole som voldgiftsinstanser.

– Forudsætningen er, at begge parter er jøder, og at de på forhånd har underskrevet en aftale om, at de anerkender bet dins afgørelser. Derefter kan den ene part gå til en domstol med et civilt søgsmål, hvis den anden part ikke opfylder sine forpligtelser, siger Shimon Cohen.

Hvis et jødisk par går til en bet din og bliver enige om placering af forældremyndigheden og samkvem med børnene efter en skilsmisse, vil det officielle retsvæsen typisk acceptere den ordning, parterne er kommet frem til.

Og anerkendelsen af bet dins afgørelser går så vidt, at en civil domstol kan kaldes til undsætning i rent religiøse anliggender, for eksempel hvis manden under en skilsmisse nægter at give sin kone den såkaldte ”get”, et dokument der sætter hende fri af ægteskabet og er nødvendigt for en lovformelig religiøs skilsmisse. Hvis manden nægter eller forlanger penge for den, kan den officielle retsinstans nægte at føre skilsmissesagen til ende, så længe manden ikke har givet sin ”get”.

Til gengæld kan en afgørelse ved en bet din ikke være i decideret modstrid med gældende lovgivning i Storbritannien.

– Det er også grundlaget for religiøs jødisk ret, at landets lov er vores lov. I hvert fald i vestlige retsstater med et velfungerende retsvæsen, understreger Aba Dunner.

Den betydning, den britiske Arbitration Act giver de religiøse domstole, er enestående i Europa. I Frankrig, der har Europas største jødiske mindretal, holder man sig langt væk fra familieretten og nøjes med religiøse spørgsmål eller til nød handelstvister, oplyser overrabbiner Gilles Bernheim.

I Danmark kendes bet din-institutionen stort set ikke.

– Principielt findes det også i Danmark. Det kræver, at begge parter er indforståede med bet dins afgørelse. Det er ikke sket ofte i min ”regeringstid”, men det er sket. I de tilfælde, jeg har været involveret i, har sagerne været af økonomisk art, siger overrabbiner Bent Lexner, der understreger, at det i Danmark ville være utænkeligt at blande det officielle retsvæsen ind i en religiøs mægling.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​