Grænsen for sharia går ved kriminalret

Andre områder, som sharia-voldgiften tager sig af, er arvesager, forretningsmæssige stridigheder om indholdet i kontrakter samt sager om gæld. Voldgiften fungerer også som dommer ved stridigheder i Storbritanniens 1600 moskéer. Hvis parterne er uenige i tribunalets afgørelse, er det muligt at bringe sagen op ved de regulære domstole.

Med tribunalet er sharia-afgørelserne kommet ud af den gråzone, hvor de tidligere var. Det er kendt, at der har været uformelle sharia-domstole i dele af det britiske muslimske miljø. Med den officielle status er den gråzone flyttet markant.

Den anglikanske ærkebiskop, Rowan Williams, skabte først på året voldsom debat, fordi han sagde, at det ville fremme integrationen, hvis landet store muslimske befolkningsgruppe kunne få løst sager i overensstemmelse med deres religion.

Landets øverste dommer, lord Philipps, med den officielle titel Lord Chief Justice of England and Wales, er også fortaler for, at visse sager med fordel kan løses internt i det muslimske system.

Men der er en stor modstand mod tanken. Så sent som i sidste uge blev initiativet ”En lov for alle” lanceret. Kritikken går især på, at kvinder og børn ikke er ligestillet under muslimsk lov. Ved skilsmisser bliver boet ikke delt ligeligt. Et andet kritikpunkt er, at der et stort kulturelt pres på kvinder for at få løst tvister i overensstemmelse med sharia, og at det derfor ikke reelt er et frit valg. Efter mindre end en uge har 1500 personer skrevet under på kravet om, at sharia- og andre religiøse domstole skal forbydes i Storbritannien.

Den danske imam Fatih Alev kender ikke til andre steder i Europa, hvor der er formelle sharia-domstole på samme måde som de britiske. Han forklarer til Kristeligt Dagblad, at det nok hænger sammen med to ting. Der er en mere pragmatisk holdning i det britiske samfund end i andre lande, som har en endnu større andel af muslimer. Den anden del af forklaringen er, at de britiske muslimer i langt større grad har rødder i lande som Pakistan, Indien og Bangladesh.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange forsøgt at få et interview med Muslim Arbitrage Tribunal.

norum@kristeligt-dagblad.dk