Jeg er enig med de citerede historikere om, at martyrberetningerne overvejende er skrevet til "internt brug" i Oldkirken, som også er dén tid, hvor kristendommen var forbudt i Romerriget.
Martyrbegrebet er også knyttet til dén af saligprisningerne, hvori Jesus siger, at de mennesker, der forfølges for Hans navns skyld, skal arve Himmeriget.
Men martyrbegrebet er med tiden udbredt til også at omfatte mennesker, der lider døden for en hvilken som helst sags skyld, dog overvejende en patriotisk eller generelt politisk holdning og handling.
I historien om Kaj Munks levned og død kan man måske mene, at kristendommen og patriotismen forenes i hans selvvalgte martyrdød. Munk var - også af Modstandsbevægelsen - blevet rådet til at tage til Sverige, men han blev i Vedersø, selvom han sagde, at tyskerne kunne komme efter ham hvad dag det skulle være. Og ganske bevidst - og frygtløst - inviterede han så at sige tyskerne eller danske nazisympatisører til at komme, da han Nytårsdag 1944 holdt sin berømte tale - ikke prædiken - i Vedersø kirke. Og de kom 4. januar 1944.
Næsten et århundrede forinden - i 1867, tre år efter katastrofen på Dybbøl - havde Chr. Richardt skrevet den nu så velkendte "Altid frejdig, når du går". Formentlig henvendt til dem, der betalte med livet i de to slesvigske krige (1848-1864). Men også i tredie strofe som en formaning til de efterlevende: Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder... Denne sang (der på trods af, at den næppe er en salme er optaget i DDS)er især benyttet ved begravelse af mennesker, der var engageret i den danske modstandskamp under 2.verdenskrig, eller måske snarere 1943-1945. Men også ved talrige andre begravelser synges denne tekst. Den har formentlig ligesom martyrberetningerne i Bibelen sin tilknytning til faktuelle hændelser (Slesvig-krigene), men har altså været genbrugt og bliver det stadig. Den tjener ligesom martyrberetningerne tillige til moralsk oprustning, i hvert fald i 3. strofe.
Når en dansk soldat efter en udenlandsk mission kommer hjem i en kiste, slipper vi for Richardts tåreperser. Den erstattes af "Kongernes konge" (som ikke er optaget i salmebogen).
Jeg tror, at martyrbegrebet lever så godt idag, at et ungt menneske, der pga. almindelig tåbelighed måtte være blevet dræbt under politiets rydning af "Ungdomshuset" den 1. marts 2007, ville være blevet begravet til tonerne af "Altid frejdig". Sådan kan martyrbegrebet udvandes til det rene nonsens.
Men respekt for de Kristi efterfølgere, der i oldkirkens tid talte Roma midt imod. Stefanus er kun én af dem, men han kan være en repræsentant for dem alle, incl. Peter og Paulus.
Derfor giver det også mening at gå i kirke 2. juledag.