Danmarks første juletræ blev tændt i 1808

Juletræet kom for to hundrede år siden til Danmark på herregården Holsteinborg, hvor blandt andre digteren H.C. Andersen havde sin gang. Det fortæller mag.art. i forhistorisk arkæologi

Juleaften 1808 tændtes Danmarks første juletræ i Holsteinborgs lange vintergang på førstesalen. Ingen drømte da om, hvor stor udbredelse denne skik senere skulle få.
Juleaften 1808 tændtes Danmarks første juletræ i Holsteinborgs lange vintergang på førstesalen. Ingen drømte da om, hvor stor udbredelse denne skik senere skulle få. Foto: Joachim Adrian/ritzau foto.

Juleaften 1808 tændtes det første juletræ i Danmark. Det skete på Holsteinborg i Sydsjælland. Her indgik samme år komtesse Wilhelmine Reventlow fra Brahe-Trolleborg ægteskab med greve Frederik Adolph Holstein-Holsteinsborg.

Den nygifte grevinde havde set en idé brugt juleaften hos slægtninge i Tyskland. Her stillede man en gran pyntet med lys og guirlander ind i den smukkeste stue, gik omkring den og sang julesalmer. Derefter var der gaveuddeling. Denne skik mødte modstand i kirkelige kredse. Det ændredes dog, da digteren Goethe tog skikken til sig og begejstret skrev om den.

På Holsteinborg fandtes en smuk gran i skoven, og den blev ført op til herregården. Den blev sat på en juletræsfod og derefter pyntet med røde og hvide lys samt kulørt udklippet papir. Og juleaften 1808 tændtes så Danmarks første juletræ i Holsteinborgs lange vintergang på førstesalen. Ingen drømte da om, hvor stor udbredelse denne skik senere skulle få.

H.C. Andersen og juletræet

H.C. Andersen, der havde et tæt og gensidigt forhold til flere mennesker på de sydsjællandske herregårde, var i særlig grad knyttet til Holsteinborg. Årsagen dertil var venskabet med grevinden, Mimi Holstein, og igennem de næsten 20 år, H.C. Andersen levede efter sit første besøg på Holsteinborg i 1856, vendte han ofte tilbage til stedet.

Det var først og fremmest som den gamle ven, hvis menneskelige egenskaber man satte højt, at H.C. Andersen var en kær gæst på herregården. I 1865 skrev digteren dette smukke julevers, der af grevinde Mimi Holstein blev brugt som julegave i Nordjylland:

Paa Holsteinborg Juletræet staar

Med straalende Gaver og Kjærter,

Én green heelt op til Liemfjorden naard,

Med hilsen fra Trofaste Hjærter.

På det tidspunkt levede Wilhelmine Holstein stadig. Hun kunne fortælle, hvordan hun tændte det første juletræ i 1808, og hvordan skikken stadig blev fejret uændret, og H.C. Andersen førte mange hyggelige og religiøse diskussioner med hende. Gennem disse år fejrede H.C. Andersen kun selve juleaften en gang på Holsteinborg. Det var i 1861. Dog boede han adskillige gange på herregården lige op til jul, og at han satte pris på opholdet fremgår af følgende korrespondance. I et svarbrev på invitationen i 1861 skriver H.C. Andersen til Mimi Holsteinborg blandt andet: "så jeg der, efter Deres Naades venlige Tilsagn, haabe, at en Vogn fra Holsteinborg maa afhende mig ud paa Formiddagen Mandagen den 23. December? Jeg har stor Lyst denne Jul at være paa Landet og forudføler mig glad og hjemlig paa et Sted, hvor jeg har Forvisning om at være velkommen!"

H.C. Andersen afhentedes i Sorø, og det var en festlig jul for ham, hvilket et brev, skrevet juledag til hans gode ven Ingemann i Sorø, vidner om:

Min Stue støder lige op til Kirken, jeg kan gjennem Døren gaae derind, og Orglet spiller Psalmesangen, idet jeg skriver disse Ord til Dem; her er saa julefestligt! Og i Aftes var her ret Barne-Glæde; alle de smaa vare saa lykkelige, Juletræet og dets Herligheder, jeg fik ogsaa mit Julebord med mange Sager, der tydede hen paa mine Digtninger, Katten sad paa Blækhuset, Nissen dandsede paa Penneholderen, Sommerfuglen fløi i florentisk mosaik paa Papir Bryggeren, min lille Svovlstikke-Pige havde ogsaa indfundet sig, og for at jeg ogsaa kunne faa Vers, fik jeg Christian Winthers Bog med Exners Billeder. Jeg tænkte ellers meget igaar paa min Juletid i Barndommen, den var dog den rigeste, jeg har oplevet, uagtet at Stuen var saa lille og jeg intet Juletræ havde, men Grøden, Gaasen og Æbleskiver manglede aldrig, og den Aften stod der to lys paa Bordet. Tilbage har jeg allerede en Jule-Erindring! Hvor forunderligt, at jeg dog baaret frem!

Dette var i øvrigt H.C. Andersens sidste brev til sin gamle ven, digteren B.S. Ingemann, der døde et par måneder senere.

I H.C. Andersens dagbog for tirsdag den 24. december 1861 fortælles: Graat, Vaadt Vejr, gik i Haven og bandt Buket af Gaaseurter og Levkøjer.

Også i dagene op til jul 1865 fortæller dagbogen om ture i parken på Holsteinborg: Svanernes Sang lyder for mig Gjæk, Giøgen og Klokkeklang. I Haven blomstrer endnu Roser og Violer, ud paa Stranden ligge en stor Svaneflok og synger i den tidlige Morgen, her er smukt, her er godt, havde jeg et saadant Sted, et Hjem, jeg tror da jeg kunne undvære at rejse.

NÅR MAN GÅR AD de små stier i parken på Holsteinborg, fornemmes historiens vingesus. Først går man forbi den gule gartnerbolig ned mod vandet. Var det mon her, at H.C. Andersens Krøblingen boede sammen med sine fattige forældre? Eventyret tænker jeg i hvert fald på, hver gang jeg passerer huset.

Længere nede ad stien nær vandet står en mindesten, hvorpå det fortælles, at her plantede H.C. Andersen i 1856 en vedbend, hvor enten den oprindelige eller en af dens efterkommere fortsat kravler op af de forblæste træer. Godt 150 år er der gået, siden H.C. Andersen gik rundt og så på de samme, også dengang gamle træer, som vi i dag beundrer i parken. Set i et historisk perspektiv er det et øjeblik siden, set med nutidens øjne er det en evighed siden.

Den dag i dag står H.C. Andersens lejlighed fuldstændig intakt i den store hovedbygning, og det er en særlig glæde at gå rundt i de to stuer, som altid stod klar til digteren. Når man træder ind over dørtærsklen, er det, som om digteren bor her endnu. Det er fascinerende og ydmygt at gå rundt i de to smukke rum, der rummer en digters liv. Fascinerende, fordi man næsten fornemmer, at digteren lige har rejst sig fra skrivebordsstolen, der står klar til brug. Ydmygt, fordi man fyldes med respekt for den mangfoldige fantasi, som var en del af H.C. Andersens natur.

Her er kunstneriske silhuetklip, og her hænger en buket tørrede blomster omviklet med papirklip. H.C. Andersen kunne lide at overraske ved at lægge små buketter blomster omviklet med fine papirklip på tallerkener ved middagsselskaber på herregården. Fra et af vinduerne i lejligheden er der en storslået udsigt over parken. Måske var det under en spadseretur her, at digteren blev inspireret til at skrive eventyret Vænø og Glænø.

Gennem H.C. Andersens digtning kan man se, hvordan julefesten ændredes fra 1808 til 1860erne. Der gik adskillige år fra 1808 til skikken med at pynte en gran med lys og klip bredte sig. Nogle steder omtaltes det som en typisk københavnsk fest i 1840erne. Først i 1870erne bliver juletræet udbredt på landet også. Oftest gennem egnens skoler og derefter ud i hjemmene. I H.C. Andersens sidste eventyr, Krøblingen, der er skrevet på Holsteinborg, beskrives julen.

Der fortælles blandt andet: Der stod et deejligt pyntet Juletræ i den gamle Riddersal. Ilden brændte i Kaminerne, og der var hængt Grankviste om de gamle Skilderrier. I Folkestuen var Juletræet allerede tændt tidligere paa Aftenen. Det stod med røde og hvide Lys, og var pyntet med smaa Dannebrogsflag. Udklippede Svaner og Fiskenet af Broget Papir, fyldt med søde Sager. Fattige Børn fra Sognet var indbudt sammen med deres Moder. Paa Julebordet nær Træeet laa nyttige Julegaver, som Linned og Uldent, Kjoletøj og Buksetøj. Denne Julefest begyndte tidligt om Eftermiddagen, og Gæsterne fik Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Bagefter fik hver et Glas Punch og Æbleskiver med Æbler i.

Således blev julefesten beskrevet der, hvor det danske juletræs vugge stod, og endnu med deltagelse af den gamle dame, der som ung kvinde indførte traditionen i Danmark.

Anne Hedeager Krag er mag.art. i forhistorisk arkæologi