Da forfatteren Jane Aamund var lille, var julen et sammensurium af gæster fra både Christianshavn og Vestjylland. Både maden, gæsterne og sangene var noget for sig, og Jane Aamund har siden videreført traditionerne
Jeg husker især min barndoms jul som noget særligt. Vi havde kæmpefester med hele familien, både fra min fars og min mors side. Min mor var fra Vestjylland og havde bragt sin families traditioner med sig til Sjælland, hvor vi boede. De skulle så forenes med min fars christianshavnske jul med fest og ballade. Men det gik altid så godt.
Min mors familie kom så rejsende over til os og mest spændende var min morfar. Han havde sin kæmpestore jordemortaske med, hvor han trak en lang pibe og en natskjorte op, og så blev han installeret i gæsteværelse. Det var en stor oplevelse, selvom jeg til at begynde med ikke forstod, hvad han sagde.
Der var liv og travlhed i køkkenet, for nogle gange var vi op til 30 mennesker i julen. Anden juledag kom familien fra Christianshavn i København. Vi gik rundt om juletræet og sang salmer og sange og en helt speciel, fræk julesang. Den havde gået i arv i min fars familie i mange generationer, og handlede om, at vi skulle synge et vers om hver person tilstede. Vi improviserede versene, som tit handlede om personens bommerter og sjove episoder fra det forløbne år. Selv de helt små børn fik et vers, og det var ligesom et lille teater, hvor vi dansede rundt. Det var så festligt.
Maden var også noget for sig, først fik vi et kæmpe sildebord med snaps, så skaldyrssalat, små varme frikadeller, mors leverpostej, sylte, grønkål, salater, hakkebøffer og til sidst ris a la mande med kirsebærsovs. Det var nogle helt særligt skønne juledage, for der var plads til både københavnere og vestjyder, og vi holdt alle meget af hinanden.
barslev@kristeligt-dagblad.dk