Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Rør blot ikke ved min gamle jul til din ven.
Rør blot ikke ved min gamle jul
Selvom julen både kan siges at være en kristen fest, en hedensk fest og en ateistisk fest, så må julen 2008 nok reelt betegnes som en fejring af konsumerismen
KRISTNE, HEDNINGE OG ATEISTER gør alle krav på julen som deres fest. Alle argumenterer for netop deres synsvinkel, og det er så sandelig ikke nemt at skabe sig en forestilling om de historiske realiteter, der vedrører julen.
Den kristne jul opstod i løbet af 300-tallet. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og de kristne i Rom brugte da også nogle årtier på at skabe den tradition, vi kender i moderne tid, nemlig at Jesus blev født den 24./25. december.
Lukasevangeliet og dermed historien om Jesu fødsel menes at være affattet i slutningen af det første århundrede eller i starten af det andet – myten levede blandt de romerske kristne, som efterhånden erstattede de romerske saturnalier, der sluttede med en solfest den 25. december, med en fejring af Kristus. Fra omkring 400 er det fast tradition at fejre Jesu fødsel den 25. december, hvor man i før-kristen tid ud over at holde en stor fest med mad, gaver og familiekomsammen fejrede guden Mitras.
Julen er altså en gammel kristen skik med rod i før-kristen, romersk religion og opstået ved det almindelige historiske fænomen, at en ny religion har overtaget traditioner fra en gammel.
Annonce
Der er ofte blevet argumenteret for, at Jesus må være født på et andet tidspunkt end den 24./25. december. Flere ting tyder på, at datoen ikke er realistisk, ligesom flere ting tyder på, at Jesus ikke blev født omkring år 0. Dette er imidlertid ikke et argument, der på nogen måde kan bruges til at afvise, at den jul, der holdes verden over den 24./25. december, rent faktisk er en kristen fest til ære for Jesu fødselsdag. Om den kristne verden ville foretrække at fejre Jesus en anden dag, hvis en dato kunne bevises empirisk, er tvivlsomt – en 1600 år gammel tradition lader sig ikke sådan aflive.
Den kristne jul opstod i løbet af 300-tallet. Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og de kristne i Rom brugte da også nogle årtier på at skabe den tradition, vi kender i moderne tid, nemlig at Jesus blev født den 24./25. december.
Lukasevangeliet og dermed historien om Jesu fødsel menes at være affattet i slutningen af det første århundrede eller i starten af det andet – myten levede blandt de romerske kristne, som efterhånden erstattede de romerske saturnalier, der sluttede med en solfest den 25. december, med en fejring af Kristus. Fra omkring 400 er det fast tradition at fejre Jesu fødsel den 25. december, hvor man i før-kristen tid ud over at holde en stor fest med mad, gaver og familiekomsammen fejrede guden Mitras.
Julen er altså en gammel kristen skik med rod i før-kristen, romersk religion og opstået ved det almindelige historiske fænomen, at en ny religion har overtaget traditioner fra en gammel.
Men googler man ”jul”, vil man finde et utal af sider, der hævder, at julen rent faktisk er en hedensk fest! Som vi har set, opstod ”julen” – eller reelt kristmessen, da ordet ”jul” ikke blev brugt i Rom – i samspillet mellem den tidlige kristendom og den før-kristne, romerske statsreligion.
DE KRISTNE HÆVDER, at deres Gud lod sig føde som menneske den 24./25. december. Dette fejrer de ved en fest sammen med venner og familie med mad, gaver og sang. Herudover markerer kirken og præsteskabet dagen på en særlig måde. Den før-kristne, romerske statsreligion hævdede, at guden Mitras blev født den 25. december. Dette fejrede de ved en fest sammen med venner og familie med mad, gaver og musik. Herudover markerede det romerske præsteskab, augurerne, dagen på en særlig måde.
De kristne kan altså ikke siges at have opfundet noget afgørende nyt, eller kan de?
At fejre en gud, der lader sig føde som menneske, er et fænomen, som findes i mange religioner verden over. At fejre en gud, der lader sig føde for at påtage sig menneskets synder, er heller ikke nyt, men heller ikke et gennemgående træk i de fleste religioner. At fejre en gud som den eneste gud er heller ikke en kristen opfindelse, idet monoteismen allerede kan opleves hos den egyptiske farao Akhn Aton omkring 1352 før vor tidsregning.
Alligevel må man erkende, at når der 1600 gange holdes en bestemt fest med et bestemt indhold, som benævnes noget bestemt – omend vi i Norden kun har været med fra engang i 800-tallet eller 900-tallet – så kan man ikke kategorisere fænomenet som ”noget, de kristne har hugget fra hedningene”, som det ofte anføres. Den må betegnes som en kristen fest, hvor den kristne Gud fejres.
Ifølge den islandske stormand Snorri Sturluson (1178-1241) fejredes der ”jul” i Norden før kristendommens indtog. I Håkon den Godes Saga fra værket ”Heimskringla” skriver Snorri: ”Kong Håkon gav en lov, der bestemte at julefestlighederne skulle afholdes på samme tid, som de kristne afholdt dem (...) Før det afholdt man jul ved midvinter, og det varede i tre dage.” Den nordiske vikingetidsforskning placerer midvinter i januar og var midvinter i Norden faldet sammen med kristmessen den 24./25. december, havde Håkon næppe haft nogen grund til at give en lov, der flyttede fejringerne.
Hvis midvinter i før-kristen tid var lig med solhvervet, som falder mellem 20. og 23. december, som nyhedenske grupper i Norden hævder, og hvis midvinter varede i tre dage, altså for eksempel fra den 21. til den 24. december – havde der næppe været grund til at lovgive om datoerne, da sammenfaldet allerede ville være der. De kristne havde i så fald blot behøvet at gøre, som de gjorde i Rom, nemlig indføre deres kristmesse på datoen for en allerede eksisterende fest.
Ordet juls oprindelse er stærkt omdiskuteret. Sikkert er det dog, at det eksisterede i før-kristen tid i Norden samt andre steder i Nordeuropa. Man kan ydermere sandsynliggøre, at det i Nordisk oldtid bærer betydningen fest eller festligheder. I Norden havde vi altså en fest, der hed jul, før de kristne kom med deres kristmesse.
Den fest, der kaldtes jul i det før-kristne Norden, afholdtes sandsynligvis en gang i januar. Den fejredes ved en fest sammen med venner og familie med mad, gaver og musik – men her stopper ligheden med kristmessen. Den før-kristne nordiske religions fejring af højtider er nemlig fundamentalt anderledes end den kristendom, munke bragte til Norden.
Så hvem kan gøre krav på julen? Er julen er hedensk fest? Er det i så fald en romersk hedensk fest eller en nordisk hedensk fest? Er julen kristen? Eller er den en almenmenneskelig fejring, som ateister ynder at hævde med baggrund i det fænomen, at man som ateist fejrer den 24./25. december ved at holde en fest sammen med venner og familie med mad, gaver og sang. Som man i øvrigt adskiller fra andre fester ved at have særlige ritualer.
Og hvor passer juletræet, Disney, risalamanden, julenisserne og kalenderlysene ind i ligningen? De fleste kristne hævder, at julen ikke kan tænkes uden Jesus. Ateisterne hævder, at julen handler om nærvær og ikke eksisterer i kraft af en religiøs dimension, og nyhedningene hævder, at julen er en hedensk solfest. Alle er dog mere eller mindre enige om at juletræet, Disney, risalamanden, julenisserne og kalenderlysene hører sig til – i alt fald på vores breddegrader.
SOM VI HAR SET, har de kristne overtaget datoen den 25. december samt en stor del af indholdet, det med maden, gaverne og så videre, fra de før-kristne romere. Ydermere har de overtaget ordet jul fra den før-kristne nordiske religion.
Ateisterne, der ikke eksisterede som gruppe før i slutningen af 1800-tallet har overtaget hele den kulturhistoriske pakke, som placerer sig den 24./25. december, og har pillet religionen ud af den.
Nyhedningene har overtaget den kristne jul og omformet den til en moderne, hedensk solfest, som ikke på nogen måde ligner den ”jul”, vi kender fra beskrivelserne af den før-kristne jul i de kristne kilder fra middelalderen.
Ser man på den jul, der eksponeres i medierne, kunne man spørge, om ikke både den kristne, den ateistiske og den nyhedenske position er fejlagtig. For det, der mest af alt hyldes, når vi holder jul, er nemlig det postmoderne menneske som forbruger!
Forbruger af fødevarer, luksusvarer, tøj, teknologi og oplevelser – forbruget af den sociale sammenhæng som identitetskonstituerende for det postmoderne individ gennem julefrokoster, julehygge og J-dag og forbruget af samvittighedsdulmende fænomener i skikkelse af indsamlinger til den fattige del af verden.
Så selvom julen både kan siges at være en kristen fest, da kristne har afholdt krist-messe de sidste 1600 år, en hedensk fest, da der i før-kristen tid eksisterede en fest kaldet jul, en nyhedensk fest, da nyhedningene fejrer den 24./25. december på linje med alle andre, samt en ateistisk fest, da det jo er tydeligt, at mange fejrer jul uden at have religionen med, så må julen i år 2008 efter vor tidsregning nok reelt betegnes som en fejring af konsumerismen, som et post-moderne eksistentiale.
Charlotte Primdal er cand.mag. i historie og studerende i nordisk sprog og litteratur
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Troens skønhed |
Michael
5 timer siden |
| 1 |
Helt udemokratisk,... |
Tony
5 timer siden |
| 47 |
Sv. sv. med tro og love |
Andreas...
10 timer siden |
| 13 |
Sv. svovlduften fra Rødding... |
Andreas...
10 timer siden |
| 4 |
1000 kg børnepudder |
Flemming
19 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
Kristendom.dk
- 26. maj ”Gud er altid til stede i ondskaben”
- 26. maj Musikalsk bud på pinsens indhold
- 26. maj Til kamp for åndelig velfærd
- 26. maj Vi har brug for at italesætte Helligånden
