Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen At skille fårene fra bukkene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At skille fårene fra bukkene

Bankfår! Det er godt nok et nyt ord, så finanskrisen har da produceret noget nyt. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Den 9. december opfandt avisen Børsen en hel ny dyreart. Det hed sådan i en overskrift på en artikel om kapital og finanskrise: Staten skal skille bankfår fra bukke

Det lyder som en ulden sag eller som en sag om at blive klippet, måske endda uden at Gud mildner luften, og så kan man vel pådrage sig Roskilde-syge? Jeg skal nok holde øje med, at min egen bank ikke bræger i utide eller får fåresyge. Og tænk dog, hvis ens bankrådgiver skulle vise sig at være en ulv i fåreklæder eller tale med uld i munden.

Bankfår! Det er godt nok et nyt ord, så finanskrisen har da produceret noget nyt. Det fremgår af Børsens overskrift, at staten skal skille bankfår fra bukkene. Den stat er ved at overtage Kristi plads. Det var nemlig Jesus, der var tiltænkt rollen. Vendingen at skille fårene fra bukkene stammer fra Matthæusevangeliet, 25,32, hvor det hedder: ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille fårene fra bukkene;”

Annonce
Vendingen at skille fårene fra bukkene er almindelig i daglig tale. Det kan en søgning på Google afsløre, det vælter frem med eksempler på formuleringen, der betyder at sortere de(t) gode fra de(t) dårlige. Ordbogen citerer Berlingske Tidende, der i en reportage fra Tour de France lader den 16. etape skille fårene fra bukkene. Det interessante er altså, at kønsforholdene således ikke tæller, for får er dog hunkøn, og bukke hankøn, men det tæller måske ikke i Tour de France? Måske har den solide brug af doping og kemikalier på alpe-etaperne simpelthen slettet kønsforskellene, skønt der måske netop på en bjergetape var grundlag for at tale om bjerggeder, stenbukke og mankefår.

Men hvorfor hedder vendingen overhovedet får og bukke, spørger Søren Sørensen? Man skulle dog tro det var mere (bio)logisk at skille får fra væddere eller geder fra bukke. Søren Sørensen foreslår, der kunne ligge noget oversættelsesmæssigt eller ordrytmisk i valget af får og bukke.

Jeg vil ikke afvise, at ordrytmen har været afgørende for, at det stadig hedder får og bukke, der svinger bedre end får fra væddere eller geder fra bukke, men svaret er mere enkelt. Faktisk betegnede ordet buk tidligere hanner af en række dyr, ikke kun geder og rådyr, men altså også eksempelvis fårenes handyr. Vædder var et mere specielt udtryk for enkelte af hannerne inden for hanfårene. Det er derfor ikke helt tilfældigt, at en mandsperson, der rummer meget mandlig kønshormon (!), kaldes en buk, for det henviser generelt til det mandlige køn. Her tænker jeg ikke på en julebuk, skønt den som regel er af halm, og det er også letantændeligt! Nå, spøg til side. En buk kunne altså tidligere betyde et hanfår, så der er ikke uorden i de biologiske kategorier hos Matthæus, der imidlertid tilsyneladende forudså finanskrisen, hvor bankfårene altså skal lide en grum skæbne, mens julebukkene kommer til ære og værdighed.

Det morsomme ved journalistens kategorier er, at det plejer at være fårene, der er af det gode, mens bukkene er af det skidte. Det har hun vendt om, for det er bankfårene, der skal skilles ud. Til slagtning formoder jeg.

sprog@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​