Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger

Menighedsrådet i Gellerup mener, det var drengestreger, der lå bag indbruddet i kirken tirsdag aften. -

- stock.xchng.

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Da ukendte gerningsmænd brød ind i Gellerup Kirke, var det ikke et angreb mod kirken som kristen institution, mener menighedsrådet

Gellerup Kirke har i de seneste år været plaget af flere indbrud. Senest i tirsdags, da ukendte gerningsmænd brød ind kirken og forsøgte at sætte ild til en alterdug.

Men det skal ikke opfattes som en religiøs konflikt eller som modstand mod kirken, mener formanden for menighedsrådet.

- Selvom der måske er nogle kræfter i samfundet, der gerne vil puste til ilden i en religiøs konflikt, så vil jeg på det kraftigste understrege, at vi ikke opfatter disse indbrud som et angreb på kirken som religiøst symbol. Dette er et angreb på en bygning i området på linje med de angreb, der har været på børneinstitutioner, lejligheder og garager, siger Ole Thvilum til JP Århus.

Ingen maling på væggene
Han bliver bakket op af Jacob Zakarias Larsen, der er personaleansvarlig og medlem af menighedsrådet.

Annonce
- Vi er ikke de eneste, det går ud over. Og så har vi hverken oplevet, at de har malet på væggene, skrevet på kirkens mure eller øvet anden hærværk, der kunne pege på, at det var religiøst betinget. Hvis det virkelig var dét, var det mere oplagt at gå efter religiøse symboler. Her er der tale om berigelseskriminalitet, siger han.

Udfordrende for kirken
Ifølge Jacob Zakarias Larsen er det en udfordring at drive kirke i Gellerup, hvor kun cirka en fjerdedel af beboerne er medlemmer af folkekirken.

- Her er kirken nødt til at være meget udadvendt og netværkssøgende. Vi prøver at engagere os i lokallivet og være i dialog med muslimer, imamer og andre organisationer i området. Det gør kirken meget anderledes end andre kirker, siger han.

Eksempelvis holder kirken julefrokost, hvor repræsentanter fra det muslimske miljø er inviteret. Og kirkens ansatte deltager også i den muslimske ramadanmiddag.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger

LFPC, publiceret d.19/12 23:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger
Marie Louise, i og med at du arbejder på en avis der har netop et religiøst ståsted som udgangspunkt, har du et fantastisk godt udgangspunkt for at dække denne historie, som ikke interesserer andre medier i nævneværdig grad.

I stedet for blot at referere JPs overfladiske referat af den ene part i sagen, kunne du gå betydeligt mere i dybden. Jeg kan umiddelbart få øje på flere problemer ved blot at gengive Gelleruppræsternes (angivelige) synspunkter:

Kirken ligger i et særdeles betændt område. Der har været adskillige tilfælde af hærværk og chikane mod den gennem de senere år. Kirken må bevogtes af muslimer fra nærmiljøet. Præsterne her må nødvendigvis gå på æggeskaller. Tror du virkelig at det ville få andet end fatale følger hvis de ymtede det mindste om religiøse modsætninger? De har ikke anden mulighed end at sige det de siger - sandt eller ej.

Det er en skæbnens ironi at de taler om ikke nærmere udpegede kræfter der "ønsker at puste til ilden", samtidig med at KD selv har en historie om de voldsomme optøjer og brande i Malmø efter lukningen af en kældermoské. Jeg formoder at de kræfter de hentyder til er bl. a. islamofobiske debattører som undertegnede - og så kommer virkeligheden altså og dunker os alle i hovedet med denne eskalation i Malmø, som altså IKKE er forårsaget af islamofober der "puster til ilden", men af derboende muslimer selv. Beklager, vi debatterer virkeligheden som den er - modparten beklikker vores motiver og går i stedet efter budbringeren af de dårlige kendsgerninger.

Dette kunne du have brugt som perspektivering af historien.

Du kunne også have set episoden i sammenhæng med den pågående chikane og lynchstemning mod koptiske kristne i Egypten - de har formastet sig til at opføre en kirke.

Dernæst er det stærkt forsimplet, og udtryk for naivitet, at afvise religiøse motiver til episoden som de gør her. Måske er det sandt at der ikke har været et forsætligt religiøst motiv, men kriminalitet mellem de pågældende etnisk/religiøse grupper vi (formentlig) taler om her kan også afspejle den status grupperne tillægger hinanden. Hvorfor skal en kristen kirke bevogtes mod lokale ballademagere, men ikke moskeerne? Er der eksempler på at lokale rødder har begået lignende hærværk mod moskeer? Er 'utilpassetheden' (ny-journalistisk kodeord) etnisk blind? Kun hvis den kan påvises at være dette kan man tale om manglende religiøs motivation.

Det er ikke noget jeg eller andre islamofober finder på at kuffar, vantro, har lavere status end muslimerne selv i egne øjne. Hvis hærværk mod kristne kirker er en mulighed, mens hærværk mod moskeer begået af de samme Gelleruprødder er utænkelig, må jeg konstatere at der er religiøs motivation, ikke nødvendigvis forsætlig, men afspejlende et islamisk værdihierarki.

Den aktuelle episode i Gellerup er i sig selv helt bagatelagtig, men hvis der er nogle gode argumenter for at den IKKE kan ses i perspektiv med den eksplosive situation i europæiske ghettoer, eller med behandlingen af kristne i muslimske lande, har jeg endnu til gode at se dem. Du har altså heller ikke fremdraget nogen form for sandsynliggørelse af at præsternes pludrende bagatellisering er tilfredsstillende forklaring.

Tilbage til tegnebordet, Marie Louise, der er masser af perspektivering som I mangler at komme i gang med.
Del Link

Re: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.20/12 12:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger
Nu ved jeg ikke, om du har været i kirken og nogle af moskeerne i Gellerup. Jeg har været i kirken (mange gange) og i moskeen, der ligger under Lykkegårdsskolen, og der er altså ikke noget mærkeligt i, at det er noget mere interessant for unge rødder at bryde ind i kirken. Moskeen under Lykkegårdsskolen indeholder kun et tæppe, nogle koraner og nogle muslimske bøger på arabisk. Gellerup kirke har bl.a. alter og kirkesølv, gode moderne møbler, kontorer der formentlig indeholder lidt kontanter osv. Rødderne i Gellerup angriber, hvad de ser, og hvad de håber kan give lidt sjov eller nogen kontanter. De skeler hverken til religion eller moral.
Del Link

Re: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger

LFPC, publiceret d.22/12 23:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger
Om du har ret i det foreliggende tilfælde er formentlig umuligt at afgøre, men du kan sikkert godt se, at et scenarie hvor f. eks. en moské skal bevogtes af kristne vagter mod lokale muslimske rødder er absurd og utænkelig. Denne symmetri er der næppe nogle eksempler på. Der er et større perspektiv som artiklen her ikke kom ind på, og dette fastholder jeg. Synes du ikke selv det er bare lidt tankevækkende at det netop skal være muslimske vagter der bevogter kirken?

Man kan også vende problematikken på denne måde: Hvilke argumenter er der for at Danmark ikke vil opleve den samme udvikling ad åre som f. eks. Tyrkiet (99% muslimer i dag) og Egypten, begge tidligere kristne lande, har gennemgået? Du er vel bekendt med situationen for kristne her? Kender du nogle positive modeksempler man kan holde op?

Jeg er ikke på nogen måde ekspert på dette område, men jeg kan bare konstatere at uanset hvor man kigger i verden og i historien er der et bestemt mønster, og historien fra Gellerup ligner i lille skala noget man har oplevet mange steder.

Det er en journalists forbandede pligt at afdække større sammenhænge og stille ubehagelige spørgsmål. Det er for mig ikke primært en akademisk debat, det handler om vores fremtid.
Del Link

Re: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger

Torben Petersen, publiceret d.24/12 10:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gellerup Kirke: Ildspåsættelse var drengestreger
Interessant at de unge synes så optændte af tankerne om at indtage den lokale afdeling af den Danske Folkekirke. Kunne man formå disse at møde op i åbningstiden fremover? Eller skal den bevogtede lokalafdeling fremdeles være prygelknabe for den alternative og gudslegitimerede værnepligtsaftjening, som alt andet der synes uvelkomment i ghettoen? Altså politibiler, brandbiler, taxier, postvogne mv?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock