Frivillig i julen er et positivt tilvalg

Flemming Jensen kendte ikke selv Studentermenigheden, da han i julen 2002 besluttede sig for at være med som gæst ved menighedens julearrangement, der dengang blev holdt på Diakonhøjskolen. Det var en plakat på hans studie, der lokkede ham derhen.

– Jeg tænkte, at jeg sikkert kunne møde nogle andre studerende at snakke med. Min daværende kæreste og jeg var gået fra hinanden i løbet af det år, efter at have boet sammen i seks år. Vi plejede på skift at holde jul hos hinandens familier. Når et forhold slutter, mister man som regel også noget af sin vennekreds. Derudover kommer jeg fra en meget lille familie, hvor der var noget knas på det tidspunkt, så jeg havde lyst til at prøve noget andet, forklarer Flemming Jensen.

Stik mod hvad mange måske tror, var det ikke en trist oplevelse at være væk fra den vante jul.

– Det var egentlig ret befriende. Jeg var blevet træt af de helt faste juletraditioner, som man gør til bevidstløshed uden at tænke over dem. At man skal spille terning anden juledag. Jeg syntes, det var et meget frisk pust at være holde jul med SMÅ, husker han.

Ved juleaften-arrangementet blev han ven med en pige, som boede i SMÅhuset. Det var hende, der opfordrede Flemming Jensen til at blive frivillig hjælper til næste års juleaften. Og det har han så været lige siden.

– Det er egentlig bare blevet sådan her, og jeg har ingen planer om at holde jul på den gamle måde igen. Min familie er da også holdt op med at spørge, siger han.

Glæden ved at være frivillig juleaften, handler i høj grad om at glæde andre, synes Flemming Jensen. Han er medlem af folkekirken og kommer i den ved højtiderne og har også gennem sit tubaspil haft sin gang i kirken. Han definerer dog ikke sig selv som kristen; mere som én med humane normer og værdier.

– Jeg kan rigtig godt lide at få en sludder om, hvad tro betyder. Men det undrer mig, at så mange kalder sig kristne, selvom de ikke lever op til Bibelens foreskrifter og De Ti Bud. Så vil jeg hellere lave mit eget kodeks i harmoni med, hvem jeg selv er. Og det er da blandt andet inspireret af kristendommen, men også af Østens filosofi, forklarer han.

Apropos De Ti Bud er Flemming Jensen enig i, at det godt kan betegnes som en næstekærlig handling år efter år at holde juleaften for og med fremmede mennesker.

– Det er jo helt sikkert noget, jeg bruger lang tid på at planlægge. Det tager tid at lave mad til 20 mennesker og er en stor udfordring, for jeg vil gerne have, at det skal være velplanlagt og gennemtænkt. Det handler om at glæde andre. Det er vigtigt for mig, at jeg kan bidrage til folks juleglæde, siger han.

Det er dog vigtigt for ham at understrege, at det ikke kun er gæsterne, der bliver glade.

– Selvom det, man giver, umiddelbart er rettet mod næsten, mener jeg ikke, man kan give noget, uden at man på et eller andet plan får noget igen. Det er psykologiens filosofi. Idet jeg giver noget til andre, får jeg også selv noget tilbage. Blandt andet fordi jeg er med til at skabe en god stemning, som jeg også selv kan tage del i. Jeg mener, at hvis jeg behandler andre godt og hjælper dem, så vil de hjælpe mig på et senere tidspunkt. Det skaber en god spiral, forklarer han.

I teksten til fjerde søndag i advent baner Johannes Døberen Herrens vej. Men er det lidt det samme, der sker, når Studentermenigheden i Århus inviterer alle, der har lyst, til juleaften?

– Stedet her betyder, at folk får et sted at holde jul og ikke behøver at føle sig udenfor. Når de kommer til juleaften her i SMÅhuset får de alligevel den juleglæde og juleånd, som Gud vel har tiltænkt dem, siger Flemming Jensen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk