Georgiens udenrigsminister, Eka Tkeshelashvili, på pressemødet efter at NATO’s udenrigsministre havde besluttet at skyde spørgsmålet om Georgiens medlemskab af forsvarsalliancen til hjørnespark. –
- Yves Herman/Reuters/Scanpix.
Evelina Gold |
20. december 2008
Uden snarlig udsigt til et NATO-medlemskab og med en russisk skygge hængende over sig er Georgiens sikkerhedspolitiske situation usikker
Drømmene i Georgien er gule og blå. Som i EU-flaget, der side om side med det georgiske flag vajer foran parlamentet i hovedstaden, Tbilisi.
Men også som blå mærker, der vil tage lang tid om at forsvinde efter krigen mod Rusland i august. For landets pro-vestlige regering og mange georgiere går de politiske drømme godt nok på langt sigt i retning af EU. Men i første omgang er det et NATO-medlemskab, der står øverst på ønskelisten.
Det medlemskab ser det dog ud til, at georgierne skal kigge langt efter en rum tid endnu. Forsvarsalliancen gav for nylig Georgien den kolde skulder på sit udenrigsministermøde i Bruxelles. Ifølge NATO har krigen i august sået tvivl om den georgiske regerings troværdighed, landets politiske modenhed og dets sikkerhedspolitiske stabilitet. Ifølge flere analytikere skyldes afvisningen ikke mindst også, at det er lykkedes Rusland at skræmme forsvarsalliancen væk fra sine nærmeste naboer, Georgien og Ukraine. Uden snarlig udsigt til et NATO-medlemskab og med en russisk skygge hængende over sig er Georgiens sikkerhedspolitiske situation usikker.
På NATO-topmødet i Bukarest i april var NATO splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Georgien og Ukraine skulle tildeles en såkaldt Membership Action Plan, MAP, – en handlingsplan, som er det første skridt på vej ind i alliancen. Dengang stod Tyskland, Frankrig og Italien, der er stærkt afhængige af russiske energileverancer, for en linje, som ikke ville genere Rusland. Storbritannien, Danmark og nye medlemslande som Polen, Tjekkiet og Baltikum støttede derimod USA, som pressede på for optagelsen af Georgien og Ukraine.
Kompromiset blev, at Georgien og Ukraine fik lovning på et NATO-medlemskab på et ikke nærmere bestemt tidspunkt, når de to lande var klar til at gennemføre en MAP.
Spørgsmålet blev taget op igen under NATO’s udenrigsministermøde den 2.-3. december. Men det førte hverken Georgien eller Ukraine tættere på et NATO-medlemskab, og planerne om at bringe Georgien tættere på et NATO-medlemskab er i høj grad på grund af krigen mellem Rusland og Georgien udskudt på ubestemt tid.
Til gengæld har NATO lovet at intensivere samarbejdet inden for NATO/Ukraine-kommissionen, der blev oprettet i 1997 og NATO/Georgien-kommissionen, som blev dannet i september i år, uden at det dog ændrer kravet om at opnå en MAP for at komme i betragtning som NATO-medlem.
Det intensiverede samarbejde indebærer, at NATO vil stå for udarbejdelse af årlige nationale programmer, der skal hjælpe landene med at få gennemført de reformer, der på sigt vil bringe dem tættere på et NATO-medlemskab.
Forsvarsalliancen opfordrer Georgien til at arbejde for mere mediefrihed, myndighedernes gennemsigtighed samt dybdegående reformer af valgsystemet og på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Samtidig fordømmer NATO fortsat Ruslands anerkendelse af de to georgiske udbryderregioner Abkhasien og Sydossetien som selvstændige stater og opfordrer Rusland til at overholde våbenhvileaftalen med Georgien. Samtidig har NATO efter pres fra blandt andet Tyskland, Italien og Norge erklæret sig klar til i begrænset omfang at genoptage samarbejdet i Rusland/NATO-Rådet, der blev suspenderet efter den russiske invasion i Georgien. I denne uge holdt NATO og Rusland det første møde på topplan, siden relationerne blev lagt på is i august.
gold kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad