Julen er kernefamiliens fest

Men det er vel at mærke ikke hele familien, vi fejrer aftenen sammen med. Syv ud af ti af os fejrer juleaften med den nærmeste familie, mens kun hver femte fejrer aftenen sammen med fjernere slægtninge som eksempelvis fætre, kusiner, onkler og tanter.

Tidligere fejrede vi ellers i højere grad den 24. december med hele vores familie. Men i takt med at de traditionelle familiemønstre er kommet under pres og er i opbrud til fordel for venner og andre bekendtskaber, forstår vi i dag i højere grad familie som kernefamilien, forklarer Else Marie-Kofoed, der er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling i København.

– Tidligere var den enkelte generelt mere sammen med familien, end man er i dag. Derfor er der efterhånden rigtig mange, der har svært ved at være sammen med de dele af familien, der ikke udgør selve kernefamilien, eller i hvert fald den nærmeste del. Og det betyder, at hvor man i gamle dage inviterede selv det yderste led med, holder vi os i dag til dem, der virkelig betyder noget for os, siger Else Marie Kofod.

Mens samværet med familien – kerne eller ej – altså står højt i danskernes bevidsthed i forbindelse med til julen, betyder julens religiøse elementer og grundlag tilsyneladende mindre for os. I hvert fald svarer kun 37 procent i undersøgelsen, altså halvdelen af dem, der mener, at julen er en anledning til at være sammen med familien, at julen er en vigtig religiøs højtid for dem.

Eksperterne er ikke helt enige om, hvorvidt det er mange eller få. Men det bekræfter dem dog i, at danskernes jul ud over familiesamværet i høj grad handler om at holde traditioner i hævd frem for at fejre, at et barn er født i Betlehem. Også selvom hver fjerde dansker sidste år gik i kirke juleaften, og endnu flere siger, at de regner med at gøre det i år.

– Jeg vil mene, at de danskere, der går i kirke, først og fremmest gør det, fordi det er en del af traditionen, siger Karin Lützen.

Og der er visse traditioner, som vi stædigt holder fast i. Når det drejer sig om juletræet med sin pynt, er vi næsten alle sammen enige om, at det er en stjerne, ikke en nisse, stork, julespyd eller engel, vi putter i toppen af juletræet. Hele 93 procent har således en stjerne til at stråle fra træets grønne top. Blandt danskernes mest populære julepynt er i øvrigt englen, som finde i 51 procent af de danske stuer i juletiden. Men englen, der findes i både jødiske, muslimske og kristne traditioner, har også tværreligiøs appel.

Selvom mange mener, at julen i dag handler mere om gaveræs og forbrugsfest, giver fire ud af fem danskere sig stadig tid til at danse om juletræet, inden gaverne deles ud juleaften. Og selvom flere eksperter altså mener, at julen handler mere om traditioner end om tro, er troen også en fasttømret del af traditionen.

Ud over at hver fjerde af os faktisk tager sig tid til at gå i kirke, synger hele 87 procent af os julesalmer juleaften. Og nogle er klare favoritter. Vi er især glade for ”Glade jul, dejlige jul”, ”Dejlig er jorden” og ”Dejlig er den himmel blå”. Men også ”Julen har bragt velsignet bud”, ”Det kimer nu” og ”Et barn er født i Betlehem” vil blive sunget i titusindvis af struber rundt om i de danske stuer.

Men her stopper det så også med de kirkelige traditioner og juletekster for den brede skare af danskere.

Kun syv procent af os læser op af juleevangeliet juleaften, ligesom de færreste har en julekrybbe eller et Jesusbarn i julepynten. Men det skyldes, at den kristentro, danskerne har, først og fremmest knytter sig til det folkelige, mener forfatter, debattør og sognepræst i Christians Sogn i København Flemming Pless.

– Danmark er jo Grundtvigs fædreland, og her er religion og folkelighed bundet utrolig meget sammen. Så snart det bliver for religiøst, bliver det farligt, fordi vi er bange for at blive anset for at være religiøse fundamentalister. Derfor vil vi gerne gå i kirke og synge salmer derhjemme, men undgår at læse op af juleevangeliet. Der går grænsen, siger han.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk