Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Psykisk sygdom med snitsår til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykisk sygdom med snitsår

Efter flere år med depressioner er Lisa i dag på vej tilbage på arbejdsmarkedet og arbejder på nedsat tid i en Fakta. Du kan høre mere om Lisas forløb i en programserie om psykisk syge børn og unge på Danmarks Radios P1. Serien "Er jeg syg i hovedet" bringes fra den 25. december til 1. januar. –

- Claus Fisker/Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

For at fortrænge psykiske problemer skærer unge deres arme og ben til blods. Men det hjælper ikke har 22-årige Lisa Juul Küttner-Eriksen fundet ud af efter en barndom og ungdom i smerter

Det sværeste var at skjule de røde øjne, som tårene efterlod, husker Lisa. Hun var 17 år gammel, da hun begyndte at skære i sine underarme. I parfumeafdelingen i Føtex i Odense var hobbykniven på plads i skjortelommen. Men i modsætning til kollegaerne brugte Lisa kniven til andet end at åbne papkasser med nye parfumer. Det var kun på grund af skjortens lange ærmer, at hun kunne skjule snitsårene, som blev flere og flere.

Som et stigende antal børn og unge fik Lisa konstateret en depression allerede som 17-årig. Som mange andre vidste hun ikke, hvad hun skulle stille op med sit sortsyn og stress over ikke at kunne føle sig i ét med tiden, vennerne og sig selv. Hobbykniven blev vejen ind i et smertefuldt univers, hvor Lisa havde kontrollen.

– Jeg skar i mig selv for at gøre min psykiske smerte til noget fysisk. For det var lettere at håndtere for mig at have et sår, end det var at håndtere, at noget var galt indeni, siger hun i dag, hvor det er to-tre år siden, at hun sidst har skåret sig med vilje.

– Det var en udrensning for mig. Det blod, der kom ud, var alt det dårlige af mig, og når jeg var færdig, så var jeg ren igen. Det lyder fuldstændig åndsvagt, når jeg siger det i dag, men sådan forklarede jeg det for mig selv dengang.

Annonce
Øjnene løb i vand, og smerterne var store, når hun stod i en krog på lageret eller på personaletoilet og skar sig. Det var sådan, at et sideløbende misbrug af smertestillende håndkøbsmedicin begyndte. Med 5 til 25 piller om dagen bedøvede Lisa krop og sit sind i en sådan grad, at hun kunne skære flere steder og skære dybere.

Lisa kom til lægen og psykiateren og fik konstateret en depression. Det lykkedes hende ikke at komme på nedsat tid i supermarkedet, som hun ønskede, og efter otte måneder, sagde hun op.

Lisa ønskede en uddannelse og forsøgte de efterfølgende år at tage en HF-eksamen. Men depressionerne kom tilbage ligeså hurtigt, som hun var sluppet fra dem, og i alt tre gange begyndte og afbrød hun en HF. I perioder skar hun i sine arme og ben, og tre gange slugte hun så mange smertestillende piller, at hun blev kørt til skadestuen for at blive udpumpet.

Også en social- og sundhedshjælperuddannelse måtte hun afbryde. I det hele taget tænkte Lisa ikke klart længere, og det irriterede hende, for hun havde styr på tingene i folkeskolen og fik høje karakterer, husker hun.

Men der skulle en stribe af nederlag, flere forsøg på aktivering, og et stort antal møder med hendes psykiater til, inden at Lisa gjorde afgørende fremskridt. Præcist hvor vendepunktet indtraf er svært at afgøre, men Lisa fortæller, at hun i flere aktiveringstilbud mødte mennesker, som med varme og åbenhed styrkede hendes selvværd og hjalp hende til at se positivt på sig selv.

Måske på grund af en overdosis af piller, måske på grund af fortrængning, husker Lisa ikke selv, at hendes mor en dag lagde forbindinger om hendes skinneben, som var skåret op i en flere centimeter lang blødende sprække. Lisa har siden fået det fortalt af sin mor, og Lisa fortryder den situation, som hun har sat moderen og familien i.

– Jeg skammer mig over, at jeg tog min mor og min familie igennem al den fortvivlelse og frygt for, om jeg nu ville slå mig selv ihjel, siger Lisa og tilføjer efter en kort pause.

– Min mor vil stadig ikke rejse på ferie i udlandet. For hvad nu, hvis jeg laver noget imens? Hun er skrækslagen for, at der sker noget, efter at jeg har gået så langt tidligere.

En del får fjernet deres ar kirurgisk, når de holder op med at skære sig, men Lisa har valgt at beholde de røde striber på armene og benene.

– Jeg vil bære dem resten af livet, og jeg vil kunne kigge på arene og sige, at så langt vil jeg ikke ud igen. Jeg vil ikke tilbage til det helvede en gang til.

hall@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Psykisk sygdom med snitsår

snedsted, publiceret d.22/12 11:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykisk sygdom med snitsår
Jeg har en god ven på 40 år, der til stadighed skader sig selv ved "cutting". Vi har tit talt om årsagen og vi har sammen læst en del faglitteratur om emnet. Bl.a. har vi diskuteret den rent biologiske forklaring, at man ved at påføre sig selv en fysisk smerte, åbner for hjernens depot af biologisk "morfin", de såkaldte endorfiner, der ud over at stille smerterne giver dén beroligelse, som er formålet med hele adfærden.
Men hvad vi ikke finder noget svar på hos psykiatere med årelang uddannelse og lang klinisk erfaring, er hvad min ven kan sætte i stedet for den næsten rutuelle "cutting".
Kunne den evt. erstattes af et andet rituel, der gav den samme fredfuldhed, ville min ven være godt hjulpet. Kan nogen give et bud på, hvorledes man kan erstatte "cutting" med en mere harmløs handling?
Del Link

Re: Psykisk sygdom med snitsår

lica, publiceret d.22/12 20:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykisk sygdom med snitsår
Jeg har ikke nogen færdig løsning, og tænker at man måske kan komme langt uden at tænke at der skal en afløser til- så tænke "hvordan får jeg mere målretning i mit liv og hvordan kan jeg manøvrere i mit liv uden at skade mig selv når jeg har brug for at mærke mig selv"?
Jeg har arbejdet med vejledning og coaching for psykisk skrøbelige og det er faktisk interessant at se hvordan det kan være med til at den enkelte selvskader får mere og mere hold på sine følelser ved at få redskaber til at takle følelser og være målrettet for sin fremtid. Bedste hilsner Linda Callesen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock