Jakob Holm |
22. december 2008
Væksten blandt unge med sygdom i sindet er foruroligende
Selvom julefreden nu burde sænke sig over landet, er der stor grund til bekymring over en af de historier, som Kristeligt Dagblad bringer i dag. Alarmklokkerne bør nemlig ringe hos os alle over den nærmest eksplosive vækst i antallet af unge i behandling på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.
På ti år har der været tale om en fordobling af denne patientgruppe fra 7873 i behandling i 1998 til 17.600 i dag. Og ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af indlæggelser af børn og unge med en psykiatrisk diagnose i samme periode vokset med 52 procent.
Og skulle man have behov for yderligere faresignaler, kan det påpeges, at antallet af unge førtidspenionister også er steget med otte procent inden for de seneste seks år.
Denne voldsomme vækst er dybt foruroligende og kalder på en kulturel selvransagelse af de større. Hvorfor har så mange unge i dag ondt i psyken? Kan de ses som tidligere tiders kanariefugle i mineskakterne, der som bekendt skulle varsle minearbejderne mod gas og andre farer? Er de et symptom på en uheldig eller ligefrem farlig udvikling i et samfund og en kultur som den danske under hastig forandring?
Ifølge overlæge Jan Jørgensen diskuterer landets psykiatere tre muligheder. Den første er, om vi biologisk er ved at ændre os, så unge bliver mere modtagelige for psykiske lidelser.
Den anden er den større samfundsmæssige åbenhed omkring psykiske sygdomme. Det er ikke længere så tabubelagt at indrømme, at man er psykisk syg.
Den tredje drejer sig om identitet og rodløshed i et samfund, hvor den enkeltes plads i samfundet ikke længere afgøres af klasseforhold eller forældrenes sociale position.
Ikke mindst den tredje forklaringsmodel er værd at reflektere over. For identitetsproblemer og rodløshed er et stigende problem i hele den vestlige verden. Problemerne er fulgt i kølvandet på den mere og mere omfattende individualisme, som har præget Vesten siden Anden Verdenskrig.
Der kan selvfølgelig siges meget godt om individualismen, og de færreste af os ville i dag kunne undvære den følelse af frihed, som er kommet med den. Men friheden kan også blive svimlende og overvældende, og tomheden og relativiseringen af alle værdier ligger lige for. Det er også derfor, vi konstant taler om værdikamp i disse år.
Så måske betaler de unge med psykiske problemer prisen for den grænseløse individualisme. Rodløsheden har måske noget at gøre med den kendsgerning, at mange af os ikke længere hører naturligt til noget sted og ikke med nogen nødvendighed er forankret i noget som helst. holm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad