De bedste juleaftener har været i bispegården

Jeg kan ikke udpege en jul som den bedste, for jeg har en lang række dejlige minder om jul. Ikke mindst de sidste 16 år, som er blevet fejret her i bispegården i København, står lysende. De er nok de bedste.

Julen er traditionernes tid, hvor vi foretager os det samme hvert år. Juleaftensdag går vi i domkirken til en af de to gudstjenester. Efter kirke mødes vi i bispegården med familie og nogle venner, som efter lidt hygge tager hjem og fejrer jul med deres familie. Vi er så en 12-15 personer tilbage, både vores børn, børnebørn, svigerbørn og enkelte venner.

Juleaften fejrer vi med god mad. Vi får altid ferskrøget laks, flæskesteg og and og slutter af med risalamande. Der er selvfølgelig en mandel i, og på forunderlig vis får et af børnebørnene altid den og dermed mandelgaven.

Så bliver juletræet tændt og skaber fest og glans. Efter en barndoms jul, hvor juletræet var så lille, at det stod i en urtepotte på bordet, har jeg altid sørget for, at vores juletræ rækker helt op til loftet. Vi går rundt om træet og synger julesalmer og sange og slutter af med at løbe rundt i hele bispegården og synge ”Nu’ det jul igen”, mens vi stamper i gulvet.

Det er det traditionelle, der gør julen til noget særligt, og for mig betyder især kirkegang og salmesang kolossalt meget. Det er så smukt at se det liv, der er omkring domkirken i julen. Mens byen ligger øde hen, er der et mylder og leben omkring kirken. Det er en smuk forening af det kirkelige og det folkelige. Julenat lister jeg mig altid op i stuen og kigger over på Vor Frue Kirke. Denne ene nat står den med belysningen tændt og lyser flot i mørket. Det er meget stemningsfuldt.

barslev@kristeligt-dagblad.dk