Jeg vil ikke kalde det overforbrug

– Tager man på charterferie sydpå i julen, efterlader man et CO2-aftryk. Der skal plantes en del træer for at rette op på det. Og hvis man køber julegaver for lånte penge, bidrager man til finanskrisen. Men hvis man holder jul hjemme, køber økologisk mad og færre gaver, men af god kvalitet, er det noget andet. Som forbruger er der i dag indkøbs-muligheder, hvor man selv kan gøre noget for, at julen bliver bæredygtig, siger Klaus Melvin Jensen, der skal holde jul med kone og børn hos sin mor. Hun bor i Jylland, og de tager toget.

Christian Bjørnskov, lektor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus, kan ikke se noget som helst problem i at fejre jul med det hele.

– Det kan godt være, at vi har et forbrug i julen, men det bliver jævnet ud i løbet af året. Jeg vil ikke kalde det for et overforbrug, for traditionen er, at vi denne ene gang om året forkæler os selv og alle dem, vi kan lide. Og så er der råd til lidt mere. Det ville være helt sovjetkommunistisk, hvis vi ikke en gang imellem kunne se frem til at skeje lidt ud, siger Christian Bjørnskov og tilføjer:

– Det kan godt være, at vi på grund af finanskrisens følger skal stramme livremmen ind næste år. Men om vi holder jul i år, har ingen betydning for, hvor meget vi skal stramme ind næste år.

Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, nu nyindmeldt medlem af Socialdemokraterne og på barsel med sine børn på 15 måneder og to måneder, har i en del år valgt ikke at holde jul.

– Jeg syntes ikke, at det var hyggeligt længere, der var for meget af det hele og for mange konflikter med, hvor man skulle være, med hvem og så videre, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der har taget julen til sig igen, fordi hun har fået børn.

– Men jeg synes nærmest, at gaveræset er perverst. Jeg har svært ved at se, for hvis skyld det er, at børn skal have så mange gaver. Man kan jo se forvirringen i deres hoveder, når de åbner gave nummer 20. Jeg ved ikke, om de voksne køber aflad for resten af året. Men jeg synes ikke, at det hører nogen steder hjemme. Det er det værste ved julen.

– Selv vælger vi at holde jul i absolut minimumsudgaven. Vi er sammen med mine svigerforældre og mine forældre før jul. Selve juleaften er vi kun min mand og mig og vores to børn. Jeg ville helst være fri for at holde jul, men så støder man ind i det problem, at man gør sine børn for mærkelige på grund af sine egne politiske principper. Men det bliver en juleaften med en gave pr. barn og hygge, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Engang i 1950’erne forbød puritanerne i Pennsylvania julen, fordi den kostede for mange penge. Peter Lodberg, lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet, leger med tanken om, hvad der ville ske, hvis vi gjorde det samme i dag.

– Så ville vi miste fornemmelsen af, at der er ritualer i vores liv, som har stor betydning for fællesskabet og for, at kalenderen bliver opdelt sådan, at der er en måned, hvor vi gør noget andet. Der kommer rytme og forandringer i vores tilværelse. Det er også vigtigt, at vi i julen får sat fokus på nogle værdier, vi ikke altid kan leve op til, siger Peter Lodberg.

Han synes, at julen giver anledning til at diskutere, hvad vi har fælles, hvilket ambitionsniveau vi vil lægge, forventningerne til hinanden, om juleevangeliet skal læses inden middagen, om vi skal i kirke og så videre. Vigtige spørgsmål om, hvordan vi vil leve vores liv.

– Hvis ikke man kan blive enige om, hvordan man skal organisere juleaften og gaveræs, kan julen bryde sammen og blive en meget konfliktfyldt tid. Nogle hader julen og føler sig ensomme. Der knyttes generelt for mange forventninger til julen, så vi belaster den. Det er julens bagside. En væsentlig dimension ved julen er forbundet med sorg. Så julen kan bare blive for meget, ikke bare på det menneskelige, men også på det materielle plan, siger Peter Lodberg og uddyber:

– Men hvis ikke vi tør give os i kast med julen, vil vi miste nogle dimensioner ved at være menneske. Julen rykker ved eksistensen i både glæde og sorg.

Ejendomsmægler Jan Fog, blandt andet kendt fra tv-programmet ”Liebhaverne”, indrykkede forleden en annonce i Berlingske Tidende, hvor han ønskede glædelig jul og godt nytår og med teksten: ”Lad os ”glemme” finanskrisen og hygge os i den dejlige juletid.” Spørger man ham, om det er etisk okay at holde jul, lyder svaret:

– Det er absolut nødvendigt og meget, meget vigtigt, at vi gør det. Vi bliver nødt til en gang imellem at glemme sorger og bekymringer. Nu er julen jo en gammel tradition, hvor vi samles i familiens skød og hygger og glæder os sammen. Og det er der behov for mere end nogensinde, fordi krisen er så hård. Næsten alle bliver ramt, og det hele er blevet sværere, også for dem, der ikke er direkte involveret i krisen. Jeg synes bare, at man nogle gange er nødt til at sige: Nu skal vi leve, siger Jan Fog.

For sognepræst Niels Nymann Eriksen, Apostelkirken i København, er den store etiske fordring at gøre julen gæstfri.

– Her i landet foregår julefesten bag familiens lukkede døre. Det får det aspekt, at nogle er inden for i varmen, mens andre er uden for i kulden. Julebudskabet om Jesu fødsel fortæller også, at der ikke var plads i herberget til hans forældre Maria og Josef, så de var henvist til en stald. I den beretning ligger et kald for os, der lever i et forbrugssamfund, om at have åbne døre for dem, der ikke har en varm stue eller et hjem eller står uden for vores kultur, men kunne have glæde af at opleve den.

– I den ortodokse kirke har man begrebet philoxenia, der betyder fremmedkærlighed. Det knytter sig til en række bibeltekster, hvor man åbner dør for en fremmed, der viser sig at være Herren selv. Det er selve tanken om, at Kristus har sat os stævne i mødet med den fremmede, og at det udfordrer vores julefejring, så vi åbner vores døre for dem, der har behov for fællesskab, siger Niels Nymann Erisen.

Juleaften holder han gudstjeneste i Apostelkirken og skal derefter være sammen med sin svigerfamilie. Dagen efter arrangerer han og hans hustru en lille julefest for folk i menigheden.

remar@kristeligt-dagblad.dk