Hvad Wagner selv ville

Richard Wagner er uden tvivl den komponist i musikhistorien, hvis liv og værk er bedst beskrevet. Litteraturen om ham på tysk og engelsk fylder biblioteker. Men på dansk er det mere sparsomt, og en egentlig biografi har vi ikke haft i mange år. Så der er grund til at hilse det velkomment, at Henrik Nebelong, oversætter af hele serien af Wagners operaer til dansk, nu er fremkommet med en omfattende biografi, der er opdateret, hvad angår den nyeste forskning på området.

Wagner er en figur, der overskrider grænser og normer. Hvor hans jævnaldrende italienske modpol Verdi var operakomponist slet og ret, ville Wagner det hele: Ud over at komponere musik skrev han sine egne tekster, byggede sit eget teater, skrev bøger og artikler, beskæftigede sig med kunst, filosofi, politik, religion og samfundsforhold. Med sit "Gesamtkunstwerk" legemliggjorde han typen på den romantiske kunstner, og efter sin død blev han af Hitler gjort til Det Tredje Riges hofkomponist. Af samme grund er hans musik stadig bandlyst i Israel. Til gengæld formår hans værker som næsten ingen andre at hensætte lyttere og tilskuere i en rus af begejstring – hvilket blandt andre filosoffen Nietzsche erfarede og senere måtte kæmpe med i sin anfægtelse.

Det er med andre ord et stort, hedt, gennemdiskuteret og kontroversielt emne, Henrik Nebelong har taget fat på, og man må komplimentere ham for generelt at holde hovedet klart og fremlægge både de positive og negative sider af fænomenet Wagner. Vi hører om den unge revolutionære kapelmester, der på grund af sin deltagelse i opstanden i Dresden i 1848 måtte tilbringe mange år i eksil, og om den gamle, reaktionære patriark i Bayreuth, hvis bestræbelser mere og mere kom til at ligne stiftelsen af en kunstreligion. Den sublime kunstner og den store egoist med umættelig appetit på andre mænds koner og penge. Den politiske fantast og den pinagtigt aggressive antisemit.