Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

-

- Stock.xchng

20 debatindlæg Hold mig opdateret

Tørklædet er et effektivt redskab i den muslimske bekendelse og mission til at synliggøre islam over alt i det offentlige rum og til at adskille muslimer fra alle andre

”SKIK FØLGE ELLER LAND FLY” er et gammelt prøvet råd til enhver, der slår sig ned i et fremmed land. Det retter de fleste indvandrede befolkningsgrupper her i landet sig da også efter. Kun ikke en del af vore muslimer, der gennem årene har stillet det ene særkrav efter det andet, som reelt indebærer det omvendte: at det er den danske befolkning, der skal imødekomme og tilpasse sig muslimsk skik og brug.

Under avisdebatten i forsommeren 2008 om dommertørklædet diskuteredes også det betimelige i islamisk tørklæde på hovedet af ansatte i andre offentlige institutioner, derunder i hospitalsvæsenet.

En ung kvindelig læge, Najah Azaquoun, begrundede i den anledning (Jyllands-Posten den 19. juni) sit valg af sløret med, at hun gerne ”vil vise, at jeg er muslim”. At det af mange patienter vil opleves som særdeles forstyrrende på den rent faglige læge-patient-relation at skulle forholde sig til behandlerens religion, faldt hende overhovedet ikke ind. Hun kunne kun tænke sig, at afvisning af tørklædet skyldtes ”racisme”.

Annonce
Videre uddybede hun tørklædets betydning: ”Tørklædet sikrer, at kvinder og mænd er lige. Når jeg går til jobsamtale, ved jeg, at jeg alene bliver vurderet på min faglige kunnen. Tørklædet forhindrer utroskab og hor og beskytter på den måde det seksuelle væsen. Tørklædet sikrer, at jeg opfattes som et helt individ.” Denne argumentation indebærer jo så det omvendte: at kvinder, der optræder med deres naturlige hår, ikke er lige med mænd, ikke tages fagligt alvorligt, ikke er hele væsener, men i stedet opfattes som sexobjekter, der er direkte eksponeret for utroskab og hor. Det er unægtelig en udmelding, som er på regulær kollisionskurs med den ligestilling, som i generationer har været grundlæggende for forholdet mellem kønnene i Vesten.

Endnu mere fatalt er det nedvurderende syn på menneskets, specielt mandens, manglende evne til driftsstyring, som ligger bag. Kvinden skal dække sig til, ellers er hun selv ude om, hvis manden kaster sig over hende. Her støder Najah Azaquoun frontalt sammen med det menneskesyn, som alle vestlige samfund hviler på, nemlig individets evne og pligt til selvforvaltning, derunder eget ansvar for at styre drifts- og behovsimpulser, så vore medmennesker ikke lider overlast.

DET ISLAMISKE TØRKLÆDE er begrundet i nogle vers i Koranen og er en del af det hellige lov– og vejledningskompleks, som kaldes sharia, og som omhandler alt fra trossager, straffelov, social adfærd, ægteskabslovgivning og krigsførelse til hvilken sko, der først skal på og brugen af tandstikkere.

Idéen bag sharia er, at mennesker aldrig skal komme i en situation, hvor de selv skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert Altså et menneskesyn, der er ekstremt ”ydrestyret”. Autoriteten befinder sig uden for mennesket i en guddommelig lovgivning, som er absolut og ufravigelig – om end den skal fortolkes – og som det er menneskets opgave at efterleve i lydighed. Som denne lovgivnings vogtere står så yderligere autoritetspersoner i familien, slægten og klanen, foruden imamerne, som kan fortolke loven.

Når Asmaa Abdol-Hamid kan betegne det islamiske tørklæde som et tegn på kvindens frihed, så hænger det – ud over friheden fra mandens ”ukontrollable” begær – sammen med, at lydigheden mod den guddommelige vejledning opleves som en stor befrielse fra det tunge ansvar og al den tvivl og uro, der følger af selv at skulle afgøre, hvad der er det rette, og dermed risikere at tage fejl.” I islam er der ingen tvivl”, som Tariq Ramadan skriver i sin bog ”At være europæisk muslim”.

Man kan dårligt tænke sig en grellere modsætning til alt, hvad vi i Vesten værdsætter som menneskets adelsmærke og prøver at opelske hos vore børn, så de kan udvikle sig til frie, selvberoende individer, der kan tage ansvar for sig selv og deres beslutninger med al den risiko for at tage fejl, der følger med.

I et demokratisk samfund er der altid tvivl. Det er omkostningen, men en omkostning, som er selve hjertet i de demokratiske processer. Tvivlen hører det menneskelige til. Tvivlen får os til at stille spørgsmål, søge nye løsninger, lytte til andres forslag, drøfte muligheder, tage fejl, tage skylden på os, kritisere og tåle kritik.

Demokratiet i Vesten har en totusindårig historie som forudsætning og indebærer en langsom og meget kompliceret udvikling af det enkelte individs bevidsthed og adfærd, der er gennemsyret af ideen om ligeværd, individets frihed og ansvarlighed. Ethvert dansk barn oplæres til at tage ansvar for sig selv, styre sine driftsimpulser og selv bære konsekvenserne af sine handlinger. Sådan har det i alle fald været indtil for nylig. Langsomt i løbet af opvæksten internaliseres (indvendiggøres) en overordnet etisk instans til afgørelse om rigtigt og forkert, godt og ondt, sandhed og løgn i barnets bevidsthed. Denne instans, som det myndige individ (ideelt set) rådfører sig med livet igennem, kaldes samvittigheden.

I de frie vestlige samfund befinder mange muslimer sig på herrens mark, fordi de er oplært i lydighed, men ikke til selvforvaltning og derfor ikke ejer redskaber til selv at håndtere friheden. Det går også ofte så galt, som det kan gå. Det får en del muslimer til at ønske en afgrænsning fra det omkringliggende samfund, hvis frihedsidealer anses for dekadente.

DET BEVIDSTE OG FRIVILLIGE valg af islamisk tørklæde – især på hovedet af unge, veluddannede kvinder, som nøje ved, hvad de gør – er just en sådan afgrænsning.

Uanset mange personlige nuancer i fortolkningen af tørklædet handler dette valg overordnet set om at fastholde en religiøs og ideologisk totaltydning af tilværelsen, hvis vandmærke er et autoritært menneskesyn, hvor ikke den enkeltes personlige samvittighed, men en ydre, detaljeret guddommelig lovgivning er øverste myndighed.

Tørklædet er et effektivt redskab i den muslimske bekendelse og mission til at synliggøre islam over alt i det offentlige rum og til at adskille muslimer fra alle andre. 95 procent af den hurtigt voksende muslimske befolkning ønsker ikke at gifte sig ind i den indfødte danske befolkning. Reelt et ønske om apartheid, som tørklædet er et slagkraftigt signal om til resten af samfundet.

HVAD FOLK TÆNKER og gør derhjemme i privaten, hvilken religion, de dyrker, hvordan de ønsker at gå klædt på offentlige gader og stræder og hvilke dresskoder, private institutioner og virksomheder aftaler, er selvfølgelig deres egen sag.

Men skal en lærer i det offentlige skolevæsen, der er vejleder og rollemodel for vores opvoksende ungdom, have lov til med sit slør at sende et signal, som er i modstrid med alt, hvad vi ønsker at opdrage vore børn til?

Skal en læge i det offentlige sygehusvæsen have lov til at ”vise at hun er muslim” iført demonstrativt tørklæde med al den usikkerhed for patienten, som deraf følger? For eksempel spørgsmål om ”rent” og ”urent”. Vil den indhyllede læge undersøge en ”vantro” uden handsker eller hilse på en mand ved håndtryk?

Det er en udsat position at være klient i det offentlige serviceapparat, som ikke bør belastes yderligere af uvedkommende spørgsmål. Allermindst er det en situation, som skal misbruges til nedladende ”opdragelse” på klientens angivelige ”racisme” eller ”islamofobi”.

Hidtil har god opførsel hos offentligt ansatte gået ud på at værne om borgernes personlige integritet. Det kan undre, hvorfor en lille gruppe indvandreres påståede religiøse rettigheder nu pludselig skal have lov til at undertvinge andre menneskers ret til at være fri for grænseoverskridende og uvedkommende religiøs bekendelse? Skyldes det uvidenhed, misforstået tolerance eller bare mangel på almindelig dannelse?

Eller er man bange for, at de veluddannede tørklædekvinder skal rejse deres vej? Selvom det sidste vil være beklageligt, så er det dog et tab, der skulle være til at overse.

Vigtigere er, at vore ansvarlige ledere får tænkt sig om og sat nogle generelle grænser for muslimske særkrav, som truer med endegyldigt at opdele landet i ”dem og os” og nedbryde danskernes tillid til de offentlige institutioner.

Kirsten Sarauw er teolog og psykoterapeut
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Torben Petersen, publiceret d.29/12 19:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Fremragende kronik. Gid flere ville læse den, inden de hovedkulds kaster sig ud i forblommede ordskvaldrende indlæg i såvel den skrevne som den talte debat. Tak!
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Paulus, publiceret d.30/12 11:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Helt enig. En fremragende kronik.
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

ruth1, publiceret d.30/12 13:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker


nu, noget positivt.

danskere som er religiøse (lige gyldig hvilken tro eller religion)burde have taget imod muslimerne med kyshånd.

det ville give os andre lejlighed til at " skilte " med hvad vi tror på og leve det.

muslimerne er ikke bange for at knæle midt i det hele.

IRRITATIONEN OVER AT MØDE TØRKLÆDER I DET OFFENTLIGE BUNDER I MISUNDELSE OVER AT VI SELV IKKE KAN GØRE DET SAMME.

SÅ SKAL DE HELLER IKKE.

Dybest set er der en skjult agenda, nemlig at afskaffe/ødelægge kristendommen.

SE PÅ USA: INGEN MERRY CHRISTMAS ELLER RELIGIØSESYMBOLER.

HUSK RYGER MUSLIMERNE TØRKLÆDE ER DET UDE MED ALLES SYMBOLER.

TÆNK JER OM!
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Nederby Jessen, publiceret d.30/12 15:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Bekæmp islamisme i stedet for tørklæder. Det er rigtigt, at tørklæder kan være et religiøst symbol - var det dog næppe, da de fleste kvinder på landet tidligere brugte tørklæder hver dag eller da pædagogerne i 60´erne gik med lyserøde tørklæder. Men tørklæder er for muslimer et religiøst symbol.

Det er der mange, der ønsker forbudt. Men betyder det så også, at det skal forbydes den jødiske mand at børe kipa (kalot) og den jødiske kvinde at bære en davidsstjerne? Skal det forbydes kristne at bære kors.

Da min kone og jeg i 2004 forlod Grønland efter at have været ledere af et kristent socialt arbejde i Ilulissat i 13 år og frikirkepræstepar samme sted, fik vi begge et halssmykke med Grønland og et kors i midten. Et klart religiøst symbol. Jeg har båret dette smykke stort set hver dag siden - og jeg ville da være ked af, at det skulle blive forbudt.

Vi har religionsfrihed i Danmark og det må også betyde retten til at bære religiøse symboler.

Stop dog tørklædejagten og koncentrer kampen mod islamisme, ekstrem islam, der stikker sit grimme ansigt frem mange steder.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Nederby Jessen, publiceret d.30/12 15:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Jeg har nu genlæst den roste kronik. Og jeg stiller mig fortsat ikke op i køen af dem, der roser kronikken. Jeg holder fast ved - som i mit tidligere indlæg - at enhver borger må have ret til at bære religiøse symboler: det gælder kristne og jøder, buddhister, hinduer og altså også muslimer.

Jeg har dog i dette nye indlæg en kommentar til Kirsten Sarauvs sætning: "Vigtigere er, at vore ansvarlige ledere får tænkt sig om og sat nogle generelle grænser for muslimske særkrav, som truer med endegyldigt at opdele landet i ”dem og os” og nedbryde danskernes tillid til de offentlige institutioner."

Jeg er absolut enig i, at vi skal sætte nogle generelle grænser for muslimske særkrav. Det gælder, når muslimer vil have, at alle i en børnehave eller institution skal spise halal-mad. De skal heller ikke bestemme, om børnene i juletiden skal beskæftige sig med Jesu fødsel, krybbespil og engle, hvad jeg iøvrigt heller ikke tror, mange muslimer vil. Muslimer skal heller ikke kunne stille krav om, at børn fritages for at gå i bad ved gymnastik, ligesom muslimske børn også bør deltage i skolernes lejrskoler, det gælder iøvrigt også børn fra Jehovas Vidners hjem. Men alt det har jo overhovedet ikke noget med religiøse symboler at gøre.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

erik, publiceret d.31/12 20:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Tillad mig at minde om, at sharia-tørklædet iflg. rapporten "Kulturpsykologi" (som foreningen Sex og Samfund ville have ind under gulvtæppet) er primært et symbol på, at her er "den ægte vare", ovenikøbet en muslimsk kvinde som sætter religonen højere end videnskabet (det manglende D-vitamin som den tilslørede kvinde af gode grunde ikke får ret meget af ved sollys).
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Nederby Jessen, publiceret d.01/01 11:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Og kipaen (kalotten) samt Davidsstjnernen, Erik, er et symbol på, at her kommer en jøde, for Davidsstjernens vedkommende kan det også være en kristen. Korset er et symbol på, at her kommer en kristen, der ikke er bange for at skilte med, at man er en kristen.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

LKD, publiceret d.01/01 13:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Overskriften over kronikken er forkert og formentlig årsag til debattens afsporing.

Apartheid blev i Sydafrika det ord, der blev og bliver brugt om total adskillelse af sorte og hvide, altså en raceadskillelse med tilhørende tab af menneskerettigheder for den sorte befolkning.

Muslimer og kristne tilhører ikke forskellige racer, men bekender sig til forskellige religioner, selv om kristne ikke er begejstrede for at kalde kristendom for en religion; men det drejer sig i hvert fald om tro, ikke om race.

Race og religion er to helt vidt forskellige størrelser, som ikke skal forveksles, men dog begge beskyttes mod diskrimination. Menneskerettigheder handler da også om beskyttelse mod diskrimination, bl.a. p.gr.a. race og religion.
Beskyttelse od diskrimination betyder jo ikke, at forskellene ikke må være der. Raceforskellene kan ikke skjules; men det giver heller ikke mening at forsøge at fjerne de religiøse forskelle.

Undertrykkelse er i strid med menneskerettighederne; men undertrykkelse kan tillige være ny energi til ekstreme bevægelser og generere opmærksomhed og vækst.

Hvis vi vil fred i Danmark, skal vi også give andre den fred, som vi selv ønsker, til at bære vores smykker, klædedragt, skæg og hår, vælge vores partner, venner og kulturelle aktiviteter.

Frihed er det bedste guld
som sol bestråler over muld.
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

Torben Petersen, publiceret d.01/01 14:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Kunne man anbefale LKD at sætte sig ind i det islamiske tankegods, der sådan set er et alenlangt, uafbrudt forlangende til de underkastede om at søge - netop apartheid mellem ventro og rettroende etableret og opretholdt. OG med alle midler. Sådan set!
Del Link

Re: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker

LKD, publiceret d.01/01 15:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Jeg ønsker ikke at kaste mig ud i at skrive noget på på grundlag af løse formodninger om, hvad jeg tror, at andre tænker. Det vil jeg overlade til andre.

Jeg har i øvrigt boet 7 år i et land, der er befolket af flere end 50 millioner muslimer; men det er måske grunden til, at jeg ikke har så meget til overs for grundløse politiske skræmmekampagner, og samtidig sætter jeg de danske, historiske og demokratiske frihedsværdier meget højt.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​